Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier
12.3.2025 17:17:01 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.

Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største højtspecialiserede børnehjerteambulatorier på hhv. Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital samt Rigshospitalet, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted på Hotel d’Angleterre i København.
Hjerteforeningen uddeler Hjerteprisen for at anerkende en person eller en gruppe for en enestående indsats i kampen mod hjertesygdom. Prismodtageren har gjort en mærkbar forskel for sagen – enten for det enkelte menneske eller på samfundsniveau.
I 2025 ønsker Hjerteforeningen at hylde og anerkende den store indsats og det imponerende arbejde, som sundhedspersonalet på landets tre største børnehjerteambulatorier bidrager med i kampen mod medfødt hjertesygdom i Danmark.
Birthe Kjær fik hjælp på scenen til at uddele pris og blomster af tvillingerne Alma og Ellen på 8 år fra Odense. Begge er født med Steno-Fallots tetralogi - en kompliceret hjertemisdannelse, der omfatter fire hjertefejl. De to tvillingepiger agerede repræsentanter for en lang række af landets hjertebørn, som hver dag får en uvurderlig behandling på alle landets børnehjerteambulatorier.
Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft, pointerede i forbindelse med uddelingen af Hjerteprisen vigtigheden af det arbejde, der udføres på børnehjerteambulatorierne:
- Der fødes ca. 500 børn om året med en hjertefejl. Medfødte hjertesygdomme er den hyppigst forekommende større fødselsdefekt og udgør ca. en tredjedel af alle fødselsdefekter. Derfor er det af allerstørste betydning, at der hver dag året rundt er dygtige og dedikerede sundhedsprofessionelle, der tager sig godt af disse hjertebørn og yder dem en optimal behandling og den rette omsorg.
- Flere børn med medfødt hjertesygdom overlever i dag i forhold til tidligere, da opsporing, diagnosticering og behandling er blevet bedre, så børnehjerteambulatorierne er vigtigere end nogensinde.
Prisen består af et diplom samt en vase - doneret og håndlavet af keramiker Stephanie Dyrby og udformet som et anatomisk hjerte - til hvert af de tre ambulatorier.
Remmen Fonden havde venligst stillet Palmehaven på Hotel d’Angleterre til rådighed for Hjerteforeningens event ’Sammen om hjertet’.
Nøgleord
Kontakter
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Hvis vi ikke lige svarer, så send gerne en mail i stedet. (Nummeret kan ikke modtage sms)
Billeder


Links
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Danmark går i rødt på World Heart Day16.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres tirsdag 29. september, bliver Danmark ramt af en bølge af rødt. Hjerteforeningen inviterer hele landet til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de personer, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum