Fire syd- og vestjyske ildsjæle og grupper modtager priser på i alt 50.000 kroner
Andelskassen hylder Claus Brink Danielsen, RGF Fitness, Nysø Vinterbadere og trænere og ledere i SGI Håndbold med Andelskasseprisen 2025 og tre ”Sammen kan vi mere-priser 2025” i aktionærkreds Syd- og Vestjylland. Med priserne følger i alt 50.000 kr.

På Andelskassens aktionærmøde 10. marts 2025 i Helle Hallen uddelte Andelskassen traditionen tro Andelskasseprisen og tre ”Sammen kan vi mere-priser” i aktionærkreds Syd- og Vestjylland. Priserne går til små og store initiativer, der skaber glæde, udvikling og sammenhold, og som gør en forskel i lokalsamfundet.
Claus Brink Danielsen gør en stor frivillig indsats for lokalsamfundet, og i indstillingen står der blandt andet:
”Claus tog i 2014 initiativ til at starte Frivillig Forening Træfpunkt Sædding. Hans engagement og hans arbejde for at gøre noget for ensomhed og mistrivsel blandt seniorer i Esbjerg udviklede sig hurtigt fra en gåtur i naturen med efterfølgende kaffe til et væld af aktiviteter som frokost for mænd/ kvinder med virksomhedsbesøg/ foredragsholder til læsegrupper, Senior Bio, syng og spis arrangementer, gratis IT-hjælp, gratis IT-kurser, gratis førstehjælpskurser, gratis brille korrektion ved pensioneret optiker, gratis høreapparats-korrektion ved audiolog på byens ældrecenter, stolegymnastik, billard m.m.”
Claus modtog Andelskasseprisen 2025 og 5.000 kroner samt en kurv med velsmagende specialiteter.
Den første Sammen kan vi mere-pris gik til RGF Fitness, og i indstillingen lyder det blandt andet:
”RGF Fitness er en del af Ribe Gymnastik Forening og tilbyder zumba, jumping fitness, styrke på stepbænke, pilates og forskellige hold med yoga. Senest nye tiltag er TRX træning. RGF Fitness har formået at holde på medlemstallet på ca. 300. Helt sikkert i kraft af et stærkt trænerteam og en tovholder i form af Heidi Jensen, som er innovativ, god til at “pleje” trænerteamet med kurser, anerkendelse, praktisk hjælp, og så har hun et kæmpe overblik.”
RGF Fitness modtog ”Sammen kan vi mere-prisen 2025” og 15.000 kr.
Den næste modtager af Sammen kan vi mere-prisen er Nysø Vinterbadere, og i indstillingen er der lagt vægt på:
”En lille frivillig drevet forening, som gør et kæmpe arbejde for at kunne tilbyde sine medlemmer nogle fantastiske oplevelser, der har så stor indvirkning på det enkelte menneske såvel fysisk som psykisk. Nysø vinterbadere har sat Varde Kommune på landkortet, hvad angår vinterbadning. Besøgstallet til Nysø stiger og stiger år for år, og det er i høj grad vinterbadning, der bidrager til dette.”
Frivillige bag Nysø Vinterbadere modtog også en Sammen kan vi mere-pris 2025 og 15.000 kr.
De sidste modtagere af Sammen kan vi mere-prisen 2025 og 15.000 kr. er trænere og ledere i SGI Håndbold. Noget af det, der er fremhævet i indstillingen, er blandt andet:
”En lokal håndboldforening, som KUN vokser sig større og større og sørger for, at børn og unge har et trygt og sikkert sted at færdes og udvikle sig socialt uden om skolen og på kryds og tværs af skoler. Bånd bliver knyttet, og unge får følelsen af at være del af noget. Der opleves markant forøgelse af medlemmer, og derfor kræver det mere og mere af trænere/ledere i foreningen at skabe de bedste rammer for de unge mennesker. Om det er til de små lokale turneringer eller turneringer i andre byer, så står trænere og ledere ALTID klar med en hjælpende hånd.”
Udover prisuddelinger på i alt 50.000 kr. til prismodtagere i aktionærkreds Syd- og Vestjylland var der god mad, valg til aktionærråd og et foredrag ved tv-vært og journalist Hans Pilgaard på programmet. Og så naturligvis et oprids af det forgangne år i banken. Her fortalte administrerende direktør Jan Pedersen blandt andet om, at Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – i februar præsenterede et årsregnskab for 2024, der viste et historisk resultat før skat på 354,6 millioner kroner.
Mødet var for aktionærer i aktionærkreds Syd- og Vestjylland og det tredje af fire aktionærmøder, som Andelskassen afholder i marts. Der deltog omkring 570 aktionærer til mødet.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder




Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
”Jeg vil gerne have en stærk relation til alle mine kunder”4.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Linda Koll Kronborg er ny kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor erfaring som kunderådgiver og glæder sig til at opbygge gode relationer med kunderne og rådgive dem der, hvor de er i livet.
Ny erhvervschef: ”Vi skaber værdi gennem gode relationer”3.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Ikast og Herning har ansat Ulrik Petersen som erhvervschef, og man skal ikke tale længe med Ulrik Petersen, før det står klart, at han er drevet af at opbygge relationer.
Bedste regnskab siden børsnotering20.2.2025 07:57:58 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank har i 2024 offentliggjort meget tilfredsstillende delårsregnskaber. Banken, der til juni flytter sit hovedsæde til Aarhus, leverer nu endnu et rekordregnskab, der samtidig er det bedste resultat før skat siden børsnoteringen i 2011.
”Jeg er oprigtigt interesseret i mennesket bag tallene”3.2.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Odense har ansat 33-årige Karina Julie Munter som kunderådgiver. Hun har lang erfaring med den tætte og personlige kundedialog, og så glæder hun sig over at arbejde i Andelskassen, der tror på, at alle har brug for gode relationer.
”Hos mig er kunderne ikke bare et nummer i køen”3.2.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Odense har ansat Rikke Cecilie Pedersen som kunderådgiver. Den tætte relation til kunderne driver Rikke i sit arbejde, og det har haft stor betydning for hendes valg om at arbejde i en bank, der har fokus på de gode relationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum