Patienter er stærkt tilfredse med Præhospitalet
13.3.2025 06:30:00 CET | Præhospitalet i Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Næsten alle midtjyske patienter er enten i høj eller i meget høj grad tilfredse med Præhospitalets behandling og personale.

Ambulancemedarbejdere, sygetransportpersonale, sygeplejersker og læger i Præhospitalet får over hele linjen stor ros fra patienterne i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2024.
Undersøgelsen måler tilfredsheden hos patienter i Region Midtjylland, som er blevet visiteret til præhospital hjælp. Enten ved selv at ringe 1-1-2 eller blive visiteret af for eksempel egen læge, lægevagt eller hospital.
Her angiver 95 procent af patienterne, at de enten i høj eller i meget høj grad er tilfredse med deres samlede forløb hos Præhospitalet. Det er over landsgennemsnittet.
– Resultaterne viser det høje niveau i Præhospitalet til gavn for vores patienter. Det vidner om, at vores medarbejdere går til opgaven med både gejst og vilje. På trods af store forandringer med nye opgaver formår de at yde respektfuld omsorg og behandling af høj kvalitet, og det gør mig både stolt og glad, siger Susanne Buch (SF), formand for Udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland.
Venlige og imødekommende
I undersøgelsen forholder patienterne sig samlet til ni forskellige fokuspunkter.
Særligt glade er patienterne for medarbejderne i Præhospitalets kørende beredskaber. De bliver blandt andet oplevet som venlige og imødekommende i høj eller meget høj grad af hele 96 procent af patienterne.
- Det er glædeligt, at patienterne er så tilfredse med behandlingen og de medarbejdere, der dagligt gør en engageret og professionel indsats. Især set i lyset af, at 2024 har været et spændende og udviklingsrigt år for Præhospitalet med nye fokusområder og opgaver, gør det bare indsatsen endnu mere imponerende, siger Palle Juelsgaard, lægefaglig direktør i Præhospitalet.
Om Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).
- Det er første gang, at landets præhospitaler deltager i den årlige LUP
- 1221 patienter har givet deltaget i undersøgelsen af Præhospitalet i Region Midtjylland.
- Udover LUP Præhospital gennemføres også delundersøgelserne LUP Somatik og LUP Psykiatri.
- Alle landets fem regioner foretager undersøgelsen.
Kontakter
Susanne Buch (SF)Formand for Udvalg for Nære Sundshedstilbud
Tlf:29628238susanne.buch@rr.rm.dkPalle JuelsgaardLægefaglig direktørPræhospitalet
Tlf:20266461paljue@rm.dkOm Præhospitalet i Region Midtjylland
Præhospitalet har blandt andet ansvaret for at yde sundhedsfaglig indsats til borgere, der ringer 1-1-2. Vi har også ansvaret for kørselshjælp til borgere, som har brug for at blive kørt til og fra behandling. Siden 1. marts 2024 har vi også drevet Lægevagtens Natberedskab.
Der er 73 ambulancer, 22 sygetransportbiler, syv akutlægebiler og fire paramedicinerbiler i Region Midtjylland. Derudover har Præhospitalet tre sygebesøgsbiler, som bruges af Lægevagtens Natberedskab.
Præhospitalet har ca. 950 medarbejdere, hvoraf en stor del er ambulancemedarbejdere, og ca. 200 konsulentansatte speciallæger, der arbejder som akutlæger og i AMK-vagtcentralen.
Følg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Videoopkald giver bedre vurdering af syge børn7.7.2026 09:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Børn bliver vurderet mere præcist, når der bruges video under 1-1-2-opkald. Det viser en ny undersøgelse fra Præhospitalet.
Flere ældre og skrøbelige kan nu blive tilset i eget hjem10.6.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver Regionshospitalet Horsens mulighed for at samarbejde med Præhospitalet om at tilse nyligt udskrevne i eget hjem. Det skal skabe bedre forløb for især ældre og skrøbelige borgere, som undgår unødvendige indlæggelser på hospitalet.
Nyt samarbejde skal sikre bedre hjælp til sårbare borgere i Aarhus’ gader1.5.2026 08:37:32 CEST | Pressemeddelelse
I Aarhus kan gadesygeplejerskerne og medarbejderne på Præhospitalets paramedicinerbil nu hjælpe hinanden i mødet med sårbare borgere i det offentlige rum. Det skal skabe bedre, mere sammenhængende forløb og forebygge sygdom og indlæggelser.
Stor interesse for ambulancefaget – 217 ansøgere vil være elev i Præhospitalet30.3.2026 11:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat mange kandidater om buddet, når Præhospitalet søger nye ambulancebehandlerelever. I seneste ansøgningsrunde modtog Præhospitalet 217 ansøgninger fra potentielle kandidater til 10 elevpladser.
Stor tilfredshed med den akutte hjælp18.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden er i top hos stort set alle, der har fået hjælp af Præhospitalets medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum