Salling Group styrker ledelsen med to markante profiler
11.3.2025 14:00:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse
Med to nyoprettede stillinger i topledelsen understreger Salling Group ambitionerne om et styrket kundefokus, innovation, investeringer og opkøb som en del af Aspire 28.

Det er markante profiler, der bliver nye medlemmer af Salling Groups ledelsesteam med fokus på kunderne og på at understøtte en ambitiøs vækststrategi med investeringer og opkøb i milliardklassen.
Som ny Chief Customer Officer skal Heidi Wase Skovhus således lede en ny afdeling, der samlet arbejder med kundefokus gennem gruppebranding, digital markedsføring, market intelligence og loyalitetsprogrammer samt binder aktiviteterne i marketingsafdelingerne i kæderne sammen. På samme måde skal Andreas Møballe som ny Head of Strategy og Mergers & Acquisitions styre arbejdet med Salling Groups ambitiøse strategi, Aspire 28, der gennem investeringer i kerneforretningen og opkøb skal gøre Salling Group endnu mere robust i fremtiden.
En sådan aftale blev indgået i sidste uge med den svenske dagligvarekoncern ICA Gruppen om en overtagelse af Rimi Baltic, der tæller 314 butikker på tværs af Baltikum – det største opkøb i Salling Groups historie, der fortsat er betinget af myndighedernes godkendelse.
”Heidi og Andreas er stærke tilføjelser til vores ledelsesteam, som sammen med kolleger i Danmark, Tyskland og Polen hver dag kæmper for at give kunderne den bedste indkøbsoplevelse. Et stærkt fokus på kunderne og på at lykkes med ambitionerne i vores strategi, Aspire 28 er afgørende for vores virksomhed. Både Andreas og Heidi kommer i den forbindelse med meget værdifulde kompetencer og er gode match både fagligt og personligt,” siger Anders Hagh.
Andreas Møballe, der er ny Head of Strategy og Mergers and Acquisitions, medbringer stor erfaring og indsigt i strategi, virksomhedstransaktioner og integration og kommer fra en lignende stilling i Danish Crown. Han ser frem til at bidrage til Salling Groups ambitiøse strategi og rykke et skridt tættere på kunderne i butikkerne på tværs af alle markeder.
”Jeg glæder mig til at komme i gang. Salling Groups stærke resultater og høje ambitioner taler for sig selv. Med Aspire 28 strategien er der søsat en solid organisk vækstplan, der skal gøre Salling Group mere robust til fremtiden, og det ser jeg frem til at bidrage til,” siger Andreas Møballe, der har første arbejdsdag i Salling Group den 1. maj.
Efter sommerferien har Heidi Wase Skovhus sin første dag som Chief Customer Officer. Hun kommer fra en stilling som adm. direktør i brandbureauet Wibroe, Duckert & Partners og tiltræder i Salling Group per 1. august. Hun glæder sig først og fremmest til at stå i spidsen for et stærkt, nysamlet hold, der har kundeoplevelsen i fokus.
”Alene i Danmark er der hver uge 7 mio. kunder, som besøger en af Salling Groups butikker, restauranter eller onlineplatforme. De skal naturligvis først og fremmest have en god oplevelse, men ambitionen er også, at de over tid skal bygge en stærkere præference for at være kunder hos netop os. Vi skal via en endnu stærkere kundefokuseret tilgang skabe en tættere forbindelse mellem kunderne og os – både fra et funktionelt, emotionelt og socialt perspektiv,” siger Heidi Wase Skovhus.
Salling Groups strategi, Aspire 28, styrker kerneforretningen i Danmark, Tyskland og Polen med investeringer for 13 mia. kr., blandt andet med mål om at nå 1.000 butikker i Polen i 2028. Samtidig etableres innovationspuljen Salling Seeds, som Andreas Møballe får ansvaret for, der øremærker en halv milliard kroner til investeringer i start-ups og små virksomheder med fokus på teknologi, bæredygtighed og produktudvikling.
Salling Group omsatte i 2023 for 70,3 mia. kroner. Med opkøbet af Rimi Baltic, der er betinget af myndighedernes godkendelse, vil Salling Groups samlede antal butikker på tværs af Danmark, Tyskland, Polen samt Estland, Letland og Litauen være tæt på 2.100, mens medarbejdergruppen vil tælle over 68.000 medarbejdere.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 59.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 12 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,1 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling åbner stormagasin i fire etager i Rødovre Centrum1.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum. Med fire gennemrenoverede etager, som spreder sig over hele 8.000 m², bliver der god plads til det, der kendetegner det klassiske stormagasin: masser af mode til både kvinder og mænd, sko, beauty og bolig – og ikke mindst en fantastisk god service, når Salling rykker ind i de lokaler, som Magasin forlod sidste år.
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

