Elbiler vandt fortsat frem i det nordiske bilsalg i februar
18.3.2025 07:00:00 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Bilsalget i Norden oplevede vækst i Danmark, Norge og Sverige, mens Finland gik tilbage. Samtidig fortsætter Danmark og Norge med en høj andel af elbiler.

Bilsalget i Norden viste både vækst og tilbagegang i februar måned 2025. Ifølge bilstatistik.dk blev der indregistreret 11.617 nye biler i Danmark, hvilket er en stigning på 3,6 procent i forhold til samme måned sidste år. Norge oplevede den største fremgang med 8.949 nye biler på de norske veje svarende til en stigning på 21,3 procent. Sverige fulgte efter med en stigning på 4,4 procent, mens Finland adskilte sig fra de øvrige lande med en nedgang på 10,8 procent sammenlignet med februar 2024.
"Februar måned fortsatte den generelle positive udvikling fra årets start med fremgang i store dele af Norden. Særligt i Danmark, Norge og Sverige var der solid vækst, mens Finland dog oplevede tilbagegang. Det bliver interessant at følge bilmarkedet i de kommende måneder," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elbilerne fastholdt deres stærke position blandt nyregistreringerne i Danmark i februar 2025, hvor de stod for 66,5 procent af de samlede registreringer. Det svarer til en stigning på 22,2 procentpoint sammenlignet med februar 2024, som også er den højeste stigning blandt de nordiske lande. Selvom Danmark oplevede en markant vækst i elandelen, var det fortsat Norge, der var længst fremme - her udgjorde elbiler 94,7 procent af de nyregistrerede personbiler. Også i Sverige og Finland var der fremgang, hvor 35,3 procent af de nye biler i Sverige og 32,7 procent i Finland var elbiler.
"Den stigende andel af elbiler i Danmark viser, at politiske incitamenter og har stor betydning for den grønne omstilling. Erfaringerne fra Norden bekræfter, at klare politiske rammevilkår, der gør elbilen økonomisk attraktiv, er nødvendige for at fastholde udviklingen og sikre, at flere vælger elbilen til," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om det skandinaviske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.


Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkØyvind Solberg ThorsenDirektør, OFV
Tlf:+ 47 959 26 018ost@ofv.noAndrée PetersMarkedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se
Tlf:+46 730290096ap@bilstatistik.seTeemu RennolaCEO, Value Clinic Oy
Tlf:+358 50 564 1984teemu.rennola@valueclinic.fiMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:
Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:
Danske data: Bilstatistik.dk
Svenske data: Bilstatistik.se
Norske data: OFV.no
Finske data: Valueclinic.fi
Metode
På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se
Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.
Pressefoto
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Danmark oplevede størst vækst i første halvår blandt de nordiske bilmarkeder9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens bilsalget i Danmark voksede i første halvår, så det anderledes ud på de andre nordiske markeder. Andelen af elbiler vokser fortsat på tværs af Norden.
Syv gode råd til kør-selv-ferien i elbil3.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilen? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
Første halvår var elbilernes: Nu skal udviklingen sikres1.7.2026 07:09:38 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes popularitet var tydelig i bilsalget i første halvår, men den fortsatte grønne omstilling bør dog sikres fra politisk side.
Danmark havde igen EU's højeste elbilandel i maj23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbiler udgjorde 21,3 procent af EU-bilsalget i maj, og Danmark lå igen i front med den suverænt højeste elandel blandt EU-landene.
Bilsalget i Norden gik i forskellige retninger i maj11.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i Norden viste et blandet billede i maj, mens elbilerne fortsat udgjorde en stor del af nyregistreringerne på tværs af landene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum