Guldborgsund Kommune lancerer ny Børne- og Ungepolitik
Socialudvalget og Børn & Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune har netop vedtaget en ny Børne- og Ungepolitik. Den er resultatet af et omfattende samarbejde mellem politikere, fagpersoner, forældre og ikke mindst børn og unge i kommunen.

Med en ny Børne- og Ungepolitik præsenterer Socialudvalget og Børn og Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune en samlet vision for alle børn og unge i kommunen. Målet er at sikre, at alle børn og unge får mulighed for at trives, udvikle sig og realisere deres fulde potentiale i trygge og støttende omgivelser.
”I Guldborgsund Kommune har vi en klar ambition. Alle børn og unge skal have de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og skabe deres egen vej i livet. Med vores nye Børne- og Ungepolitik sætter vi en tydelig retning for det arbejde, vi som kommune, fagpersoner, forældre og civilsamfund skal løfte i fællesskab. Kun sammen kan vi skabe de bedste rammer for børn og unge i Guldborgsund,” siger Britta Lange, formand for Socialudvalget.
Martin Lohse, der er formand for Børn og Skoleudvalget, glæder sig også til, at der nu skal handles på politikkens retning.
”Jeg er meget glad for det arbejde, der fra alles side er lagt i den nye politik. Der har været inviteret bredt ind, og alle har bidraget frugtbart til udviklingen af politikken. Nu skal den ud at virke, der hvor de fagprofessionelle, frivillige og forældre er med til at gøre en forskel for de børn og unge, der bor i Guldborgsund kommune,” siger han.
Fem centrale temaer
Politikken bygger på værdierne tryghed, trivsel og fællesskab, som har været kernen i de tidligere politikker på området. De to udvalg ønsker at sætte endnu mere fokus på fællesskabets styrke og det enkelte barns eller unges unikke behov. Derfor fokuserer politikken på fem centrale temaer.
Det første tema er medindflydelse og inddragelse. De to udvalg lægger stor vægt på, at børn og unge skal have en reel stemme i beslutningsprocesser, der påvirker deres liv.
Det andet er sundhed og trivsel. Udvalgene ønsker at arbejde for endnu bedre rammer, der fremmer både fysisk, mental og social sundhed for alle børn og unge.
Det tredje er overgange. Her har politikerne fokus på at understøtte børn og unge i de mange overgange i deres liv. Fra dagtilbud til skole, fra skole til ungdomsuddannelse og andre overgange.
Det fjerde er meningsfulde fællesskaber. Det er afgørende for de to politiske udvalg at sikre, at alle børn og unge har adgang til relevante og meningsfulde fællesskaber, uanset deres baggrund og vilkår.
Det femte og sidste tema er rettidig indsat og tværfagligt samarbejde. Det handler om at arbejde proaktivt og tværfagligt for at sikre, at børn og unge får den rette støtte på det rette tidspunkt.
Mange stemmer er repræsenteret i politikken
Den nye Børne- og Ungepolitik er udviklet i tæt dialog med børn og unge, forældre, fagpersoner, civilsamfund og samarbejdspartnere. De to udvalgsformænd er glade for det samarbejde, der har været.
”Det har været en god og spændende proces. Deltagernes engagement og de mange, gode input har været helt afgørende for, at vi nu har en politik, der afspejler behov og ønsker hos Guldborgsunds børn og unge. Det vil vi gerne sige mange tak for,” siger Britta Lange og Martin Lohse.
Den nye Børne- og Ungepolitik kommer til at danne grundlag for de to udvalgs videre arbejde, ligesom kommunens forvaltning skal arbejde med udgangspunkt i politikkens målsætninger og visioner.
Kontakter
Britta LangeFormand for Socialudvalget
Tlf:25181829bybl@guldborgsund.dkMartin LohseFormand for Børn & Skoleudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Tre store forfatterbesøg samlede knap 400 børn på Hovedbiblioteket i Nykøbing19.9.2025 08:12:42 CEST | Pressemeddelelse
Over tre spændende dage har knap 400 børn fra otte lokale skoler besøgt Hovedbiblioteket i Nykøbing og mødt nogle af Danmarks mest populære børnebogsforfattere.
Nyt liv til Væggerløse Forsamlingshus19.9.2025 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen Væggerløse Forsamlingshus får ejendommen overdraget i gave af Guldborgsund Kommune og modtager støtte til renovering og drift.
Syv plejehjemspladser til borgere med særlige behov19.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende behov for specialiseret, sundhedsfaglig støtte gør nu, at Guldborgsund Kommune opretter syv plejehjemspladser til borgere, der har brug for en plejebolig, hvor den sundhedsfaglige og socialpædagogiske indsats går i hånd i hånd.
Ny udsattestrategi – konkrete løsningsforslag og langt sigte17.9.2025 13:20:08 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget har i samarbejdet med en lang række repræsentanter på socialområdet udarbejdet en ny udsattestrategi, der skal sætte ekstra fokus på at forbedre livsvilkårene for voksne og familier, der befinder sig i socialt udsatte livspositioner.
Udvalg vil sikre plads til alle distriktets skolebørn på ny, svanemærket skole16.9.2025 08:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Børn og Skoleudvalget lægger op til, at alle de elever, der hører til i distriktet under den nye Sundskole, kan begynde i en tosporet skole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum