Nyt liv på Ny Vestergårdsvej (Ny)
10.3.2025 14:13:27 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Efter flere års tilløb er en ny lokalplan for Ny Vestergårdsvej klar til politisk behandling i Furesø Byråd. Planen giver mulighed for et friplejehjem, visiterede ældreboliger og ”boliger for livet”. Den gamle Ny Vestergård bevares og renoveres. Området vil åbne ud til omverdenen med stier og nye byrum.

Det er nu mere end 15 år siden, at Widex flyttede sin produktion af høreapparater fra Værløse til Allerød. Siden har en del af bygningerne på Ny Vestergårdsvej stået tomme. Andre bygninger har i perioder været lejet ud til iværksættere og til den kommunale hjemmepleje. Én af bygningerne er i dag midlertidigt hjem for ukrainske flygtninge.
Anders Westermann, der er medejer af grunden og selv har arbejdet i de gamle bygninger på Ny Vestergårdsvej, udtaler:
”Vi har haft den holdning i familierne bag Widex, at vi gerne ville give noget positivt tilbage til Værløse efter, at vi måtte flytte Widex-aktiviteterne til Allerød som følge af pladsmangel. Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan komme i gang med at omdanne et noget træt erhvervsområde til en mere nyttig bydel med et friplejehjem og gode boliger for ældre, som vi ved, at der er behov for. Vi har lagt vægt på, at området skal være rart at færdes i og åbne sig op mod omverdenen. Endelig er jeg også glad for, at Novo Nordisk er interesseret i at overtage én af vores bygninger og dermed skabe flere arbejdspladser lokalt.”
Borgmester Ole Bondo Christensen (A) kvitterer for et godt samarbejde:
“Det har været noget af et puslespil, som vi i fællesskab har skullet lægge. Det er tanken, at OK-fonden skal drive det kommende friplejehjem og boliger for livet. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med dem om kompetenceudvikling og brug af ny velfærdsteknologi, så vi sammen udvikler vores ældrepleje. Vi har mere end 100 borgere stående på venteliste til visiterede ældreboliger, så vi er glade for også at kunne få disse boliger med i en samlet løsning. Vi håber, at vi med denne lokalplan tager et første skridt mod den samlede udvikling på Ny Vestergårdsvej, hvor visionen også omfatter et styrket offentligt/privat samarbejde om nye velfærdsløsninger samt uddannelse og studieboliger.”
Udkastet til lokalplan og godkendelsen af økonomien for de visiterede ældreboliger behandles i Furesø Byråds fagudvalg i denne uge, Økonomiudvalget den 18. marts og på byrådsmødet den 26. marts 2025.
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Sommertilbud til børn – drop ind til skating, plantetryk og musik27.7.2026 10:24:25 CEST | Pressemeddelelse
Aktivitetslegepladsen i Farum Midtpunkt danner rammen om skating, plantetryk og musikworkshops for børn og unge i sommerferien. Man kan deltage helt uforpligtende og uden tilmelding.
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

