Minister for samfundssikkerhed og beredskab: Civilsamfundsorganisationer skal få beredskab ind i hjemmene og ud i lokalsamfundet
Civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle, hvis beredskab skal bredes mere ud i samfundet. Derfor samler ministeren for samfundssikkerhed og beredskab nu en bred vifte af civilorganisationer.
I dag er der tikket en invitation ind hos en lang række danske civilsamfundsorganisationer. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen har inviteret til en kickoffkonference, som er begyndelsen på et kommende forum for civilsamfundet.
Formålet med det kommende forum er, at civilsamfundsorganisationerne kan samarbejde om inddragelse, samfundssikkerhed, krisehåndtering og støtte til samfundets sårbare grupper. Samtidig har civilsamfundsorganisationerne en unik platform til for eksempel at mobilisere frivillige til krisesituationer, ligesom de har særligt kendskab til samfundets sårbare grupper og ved, hvordan de kan tænkes ind i beredskabsplanlægningen – og hvilke særlige behov og udfordringer, der eventuelt skal tages højde for i forbindelse med en akut krisesituation.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
”Rigtig mange danskere har allerede taget til sig, at vi har bedt dem om at kunne klare sig selv og sin husstands behov i tre døgn i tilfælde af en krisesituation. Men der er brug for, at vi ser ud over os selv og husstanden. Vi skal have danskerne til at overveje, om den ældre nabo har brug for hjælp med at få ekstra vand, eller om lokalsamfundet kan dele en solcellegenerator. Civilsamfundet og de frivillige har en helt særlig viden og indsigt i, hvordan vi kan få beredskabet både ind i de enkelte hjem og ud i lokalsamfundet. Og ikke mindst hvordan vi får tænkt særligt sårbare grupper, ældre og børn ind i beredskabsplanlægningen.”
Forummet udmønter dele af beredskabsaftalen og skal samle relevante aktører og udnytter civilsamfundets viden og kompetencer i håndteringen af både akutte og langvarige krisesituationer. Samtidig skal det fokusere på tæt samarbejde med myndigheder og styrkelse af borgernes egen robusthed i en krisesituation.
Kickoffkonferencen afholdes i København (Eigtved Pakhus) den 24. april 2025 kl. 12-16.
Kontakt
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs pressevagt kan kontaktes på tlf. 24 42 09 99 (Kun til opkald - ikke sms).
Kontakter
Pressevagt(Kun til opkald - ikke sms)
Tlf:+45 24 42 09 99Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.
MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.
MSSB består af departementet og to styrelser, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Minister vil nedsætte ekspertpanel på beredskabsområdet30.4.2025 17:04:08 CEST | Pressemeddelelse
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen vil igangsætte en række tværgående sårbarhedsanalyser og nedsætte et ekspertpanel, som kan rådgive regeringen.
Erhvervsliv og minister drøfter i dag samarbejde om Danmarks sikkerhed og beredskab30.4.2025 11:16:06 CEST | Pressemeddelelse
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen nedsatte i starten af april et nyt ’Erhvervsforum for Samfundssikkerhed og Beredskab’ bestående af 21 centrale virksomheder og erhvervsorganisationer. I dag afholdes første møde.
Tre netop vedtagne lovforslag sætter nye standarder for Danmarks digitale og fysiske sikkerhed29.4.2025 13:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag vedtaget tre lovforslag, der skal gøre vores kritiske infrastruktur mere modstandsdygtig over for både fysiske trusler og cybertrusler. Lovene gennemfører EU’s NIS 2-direktiv og CER-direktiv.
Regeringen afskaffer afgangstidskrav for de kommunale redningsberedskaber25.4.2025 10:13:27 CEST | Pressemeddelelse
Det sker på baggrund af bred enighed i Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg.
Ny trusselsvurdering for den samlede transportsektor23.4.2025 10:09:03 CEST | Pressemeddelelse
Fremover samles hele transportsektoren i én trusselsvurdering. Den nye vurdering af cybertruslen mod land-, luft- og jernbanetransporten i Danmark viser, at truslerne er enten meget høje eller høje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum