Minister for samfundssikkerhed og beredskab: Civilsamfundsorganisationer skal få beredskab ind i hjemmene og ud i lokalsamfundet
Civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle, hvis beredskab skal bredes mere ud i samfundet. Derfor samler ministeren for samfundssikkerhed og beredskab nu en bred vifte af civilorganisationer.
I dag er der tikket en invitation ind hos en lang række danske civilsamfundsorganisationer. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen har inviteret til en kickoffkonference, som er begyndelsen på et kommende forum for civilsamfundet.
Formålet med det kommende forum er, at civilsamfundsorganisationerne kan samarbejde om inddragelse, samfundssikkerhed, krisehåndtering og støtte til samfundets sårbare grupper. Samtidig har civilsamfundsorganisationerne en unik platform til for eksempel at mobilisere frivillige til krisesituationer, ligesom de har særligt kendskab til samfundets sårbare grupper og ved, hvordan de kan tænkes ind i beredskabsplanlægningen – og hvilke særlige behov og udfordringer, der eventuelt skal tages højde for i forbindelse med en akut krisesituation.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
”Rigtig mange danskere har allerede taget til sig, at vi har bedt dem om at kunne klare sig selv og sin husstands behov i tre døgn i tilfælde af en krisesituation. Men der er brug for, at vi ser ud over os selv og husstanden. Vi skal have danskerne til at overveje, om den ældre nabo har brug for hjælp med at få ekstra vand, eller om lokalsamfundet kan dele en solcellegenerator. Civilsamfundet og de frivillige har en helt særlig viden og indsigt i, hvordan vi kan få beredskabet både ind i de enkelte hjem og ud i lokalsamfundet. Og ikke mindst hvordan vi får tænkt særligt sårbare grupper, ældre og børn ind i beredskabsplanlægningen.”
Forummet udmønter dele af beredskabsaftalen og skal samle relevante aktører og udnytter civilsamfundets viden og kompetencer i håndteringen af både akutte og langvarige krisesituationer. Samtidig skal det fokusere på tæt samarbejde med myndigheder og styrkelse af borgernes egen robusthed i en krisesituation.
Kickoffkonferencen afholdes i København (Eigtved Pakhus) den 24. april 2025 kl. 12-16.
Kontakt
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs pressevagt kan kontaktes på tlf. 24 42 09 99 (Kun til opkald - ikke sms).
Kontakter
Pressevagt(Kun til opkald - ikke sms)
Tlf:+45 24 42 09 99Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.
MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.
MSSB består af departementet og to styrelser, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Denmark and Finland are strengthening their cooperation on civil preparedness and resilience4.3.2025 11:17:42 CET | Pressemeddelelse
The Danish Minister of Resilience and Preparedness Torsten Schack Pedersen and Finland's Minister of the Interior Mari Rantanen have signed a Letter of Intent today. The aim is to enhance cooperation between Denmark and Finland on preventing and managing crises.
Danmark og Finland vil samarbejde tættere om civilt beredskab og beskyttelse af kritisk infrastruktur4.3.2025 11:08:02 CET | Pressemeddelelse
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen og Finlands indenrigsminister Mari Rantanen har i dag underskrevet et såkaldt Letter of Intent, der blandt andet lægger op til at styrke samarbejdet om kritisk infrastruktur i Østersøen.
Ny analyse: Markant behov for at styrke SMV’ernes digitale sikkerhed27.2.2025 09:01:21 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed har udarbejdet den årlige analyse, ’Digital sikkerhed i danske SMV’er 2024’ der viser, at der er et markant behov for at løfte den digitale sikkerhed blandt små og mellemstore virksomheder.
7 nye redningsfartøjer til Kystredningstjenesten25.2.2025 09:32:37 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 20. februar 2025 har Folketingets Finansudvalg godkendt indkøb af 7 nye kystredningsfartøjer til Kystredningstjenesten for et trecifret millionbeløb.
Danmark forbereder støttepakke til Ukraines beskyttelse af civile til trecifret millionbeløb23.2.2025 10:59:10 CET | Pressemeddelelse
På 3-årsdagen for Ruslands fuldskala invasion af Ukraine forbereder Danmark en støttepakke til Ukraine med redningsmateriel og uddannelse for ca. 156 millioner kroner i 2025. Støttepakken leveres af Beredskabsstyrelsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum