Virksomhed fra Birkerød vinder DI pris for at sætte skub på rent spildevand
Alumichem hædres med DI’s Initiativpris 2024 for deres innovative løsninger, som fjerner tungmetaller fra spildevandet.

Alumichem ApS fra Birkerød er i førertrøjen, når det handler om at rense spildevand på en effektiv og miljøvenlig måde. Et arbejde som f.eks. er afgørende i industrielle renserier, hvor produktionen af batterier til elbiler udskiller farlige tungmetaller, som kan ende i arbejdstøjet og det efterfølgende spildevand.
Her har virksomheden udviklet en teknologi, der kan fjerne tungmetaller fra spildevandet, og løsningen bliver allerede brugt hos større vaskerier i Tyskland og Sverige. I dag på SMV Dagen uddelte DI Initiativprisen til virksomheden.
- Alumichem fortjener initiativprisen for deres innovative tilgang til vandbehandling og miljøbeskyttelse. Rent vand er noget man let kan tage for givet, men i 2025 må vi desværre erkende, at vi bliver nødt til at være på forkant med teknologi, som gør vores verden renere. Deres løsninger viser netop, hvordan bæredygtighed og forretning kan gå hånd i hånd, siger Sine Linderstrøm, fagchef for SMV og Iværksætteri.
Pris anerkender nytænkning i en usikker verden
DIs Initiativpris 2024 anerkender virksomhedens imponerende resultater og deres evne til at tænke nyt i en verden præget af forandring og usikkerhed. Prisen fremhæver virksomheder, der har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at gennemføre initiativer inden for områder som kunstig intelligens og bæredygtighed.
- Det er en stor ære at modtage DIs Initiativpris 2024. Vores team har arbejdet hårdt på at udvikle bæredygtige og effektive vandteknologiløsninger, og denne anerkendelse motiverer os til at fortsætte vores arbejde med at beskytte miljøet og forbedre vandkvaliteten, siger Christian Kemp, direktør for Alumichem ApS.
Virksomheden har også udviklet en spildevandsrensningsløsning for Rose Poultry, der sparer virksomheden 350.000 kr. årligt og reducerer CO2-udledningen. Derudover anvender Alumichem kunstig intelligens og er ved at udvikle sin egen ”Alumibot” til intern brug, der skal hjælpe medarbejdere med alt fra beregninger af pH-værdier til personalehåndbøger.
Kontakter
Camilla Weigel
Tlf:28345366cawe@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stort løft af erhvervsuddannelserne bekræfter, at flere faglærte er topprioritet6.5.2025 21:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Det permanente løft af erhvervsuddannelserne bør være et vendepunkt. Derfor vil Dansk Industri også holde øje med om fremtidens faglærte møder moderne udstyr, dygtige undervisere og kvalitet, der matcher erhvervslivets behov.
MAN Energy Solutions og ReDI School of Digital Integration er blandt vinderne ved Danish Diversity Awards 20256.5.2025 19:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Gratis uddannelse til flygtninge og en bred indsats for at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen med årshjul og guidebog hædres nu med diversitetspriser.
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum