Danmark presser på for kvinders rettigheder globalt
Ministeren for ligestilling er i denne uge til den 69. samling i FN’s Kvindekommission (CSW69) i New York, hvor hans budskab er, at der internationalt skal værnes om kvinders ret til at bestemme over egen krop.
Det er et erklæret verdensmål at opnå ligestilling mellem kønnene og stoppe alle former for diskrimination mod kvinder og piger overalt i verden. Der er dog stadig store udfordringer for ligestillingen, og ikke ét land har endnu opnået fuld ligestilling. I år markeres 30-året for Beijing-handlingsplanen, der er et af de mest centrale dokumenter på ligestillingsområdet globalt.
Det er i dette lys, at verdens lande er samlet i New York til den 69. samling i FN’s Kvindekommission (CSW69). Fra Danmark deltager den hidtil største delegation med mere end 80 medlemmer bl.a. den færøske minister for miljø og klima, arbejdsmarked og bolig, parlamentarikere, civilsamfundsrepræsentanter mv. I spidsen for delegationen står minister for ligestilling, Magnus Heunicke.
"Kvinders rettigheder er under pres globalt. Tal fra FN viser, at næsten hver tredje kvinde i verden udsættes for fysisk eller seksuel vold i løbet af sit liv. 25 millioner kvinder får foretaget usikre aborter hvert år. Flere og flere kvinder lever i fattigdom, og kvinder er særligt udsatte, når der er væbnede konflikter. Derfor er vi fra dansk side her i New York for at arbejde for fremdrift og globalt samarbejde for kvinder og pigers rettigheder. Vi må stå vagt om kvinders ret til at bestemme over deres eget liv og egen krop, og at kvinder skal være fri for vold, chikane og trusler," siger minister for ligestilling, Magnus Heunicke.
Under samlingen i FN’s Kvindekommission, vil ministeren for ligestilling bl.a. deltage i en række events, der har til formål at fremme kvinders rettigheder, herunder en række møder med hans nordiske ministerkolleger, drøftelser med EU-kolleger, samt holde tale ved et dansk event om kvinder, fred og sikkerhed i regi af WSP-dagsordenen, der er en central del af programmet under Danmarks formandskab i FN’s Sikkerhedsråd i marts måned.
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Slut med dobbeltpant i Grønland30.6.2025 11:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Grønlandske butikker og forbrugere skal ikke længere betale både dansk og grønlandsk pant, når de køber pantmærkede drikkevarer fra Danmark.
Nu skærpes straffen for at begå naturkriminalitet27.6.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af den nye strafreform bliver der slået hårdere ned overfor naturkriminalitet.
Regeringen vil sætte hårdt ind mod svindel med forurenet jord26.6.2025 15:19:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er klar med forslag til nye initiativer, der skal sætte en stopper for snyd og fusk med forurenet jord og byggeaffald. Forslagene kommer på baggrund af et fagligt oplæg fra Miljøstyrelsen, og der lægges op til at sætte ind med øget sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder.
Nu bliver skibsophugning mere miljøsikkert26.6.2025 08:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 26. juni træder Hongkongkonventionen i kraft. Den skal sikre, at skibsophugning i hele verden sker med bedre beskyttelse af mennesker og miljø.
Ministre: Manosfæren i Danmark skal kortlægges24.6.2025 06:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Ligestillingsminister Magnus Heunicke og digitaliseringsminister Caroline Stage afsætter 700.000 kroner til at undersøge, hvordan danske unge mænd og drenge eksponeres for urealistiske mandeidealer og kvindehadsk indhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum