Flere AI-kompetencer på vej til professionsfagene

Underviserne på landets professionshøjskoler har netop taget hul på et stort, fælles kompetenceløft i brugen af kunstig intelligens i undervisning og i praksis. Frem til slutningen af 2027 skal et nyt projekt støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet nemlig etablere en lang række læringscirkler, som både sikrer at flere hundrede undervisere opnår nye kompetencer – og at der udvikles nye erfaringer og greb til løbende kompetenceudvikling. For det er ikke en helt enkel opgave hverken for undervisere eller studerende at håndtere den kunstige intelligens’ stigende betydning i studier og fag.

På Københavns Professionshøjskole er Jordemoderuddannelsen en blandt de mange uddannelser, der deltager i projektet. Og her er den kunstige intelligens også en virkelighed, der allerede har banket på døren for længe siden, fortæller lektor Signe Bjørnholt Marcussen.

”Teknologien er umiddelbart let at anvende for de studerende, der bruger den. De lærer hurtigt at prompte ved at lege med teknologien. Men den svære del – nemlig det at lære at bruge teknologien kritisk – har de som regel ikke fået undervisning i. Derfor besluttede vi os ret hurtigt for, at alle vores studerende skal have en workshop på to timer, hvor vi taler om kunstig intelligens,” fortæller Signe Bjørnholt Marcussen.

Hun oplever, at der er meget stor forskel på både brugen af og tankerne om kunstig intelligens blandt de studerende på Jordemoderuddannelsen.

”Det er langt fra alle, der bruger det – en del har faktisk aldrig brugt det i deres studier. Nogle er nervøse, fx for om de kan snyde sig selv for noget læring eller snyde deres uddannelse. Vi vil rigtig gerne have, at de studerende er nysgerrige og tager teknologien i brug, samtidig med at de er kildekritiske. Det er vigtigt, de lærer at navigere i det – for de gravide og fødende bruger også teknologier med kunstig intelligens, og sådan vil det være for de fleste professionsuddannede. Når de skal ud og arbejde i praksis, er det også noget, der fylder dér,” fortæller Signe Bjørnholt Marcussen.

God hjælpelærer                                                   

Som underviser er hun ikke bekymret for at lukke teknologien ind i klasseværelset – og peger også på, at den kan være en glimrende sparringspartner eller hjælpelærer for de studerende på nogle områder.

”På vores uddannelse har vi fag som anatomi og fysiologi, og det kan være svært fx at forstå, hvordan et blodtryk virker. Her er det hjælpsomt, at man kan bede teknologien om at forklare det, som om man gik i 10. klasse. Den kunstige intelligens kan også være god til idégenerering, hvis man er kørt fast i noget. Endelig er der også det, rigtig mange bruger det til, nemlig til at læse og opsummere tekster. For os er fokus hele tiden på at lære de studerende, at den kunstige intelligens skal bruges i en vekselvirkning med faglitteratur og andre kilder,” fortæller Signe Bjørnholt Marcussen og nævner som eksempel en studerende, der brugte den kunstige intelligens til at lave quizzer til sig selv ud fra sine egne noter, så hun øver sig i stoffet på den måde.

”Det er da helt klart noget, vi godt kunne gøre brug af i undervisningen,” siger hun.

Underviserne på Jordemoderuddannelsen oplever, at de studerende er glade, deltagende og aktive i arbejdet med kunstig intelligens.

”De bliver nødt til at forholde sig til det – og vores filosofi er, at de skal lære mulighederne at kende. De lærer også, hvad den er dårlig til, så som at den kunstige intelligens fungerer dårligt i komplekse kontekster. Mens en ting som ’nyrernes anatomi’ er meget universel, er det straks mere kompliceret, hvis du vil vide noget om at føde i vand, hvor er der er meget store forskelle i, hvordan risikofaktorerne håndteres i landene. Dansk lov foreskriver fx, at kvinder selv må vælge, hvor de vil føde,” forklarer Signe Bjørnholt Marcussen.

Hurtig udvikling

Signe er en af de undervisere, der skal være med i læringscirklerne i det nye projekt og sammen med sine kolleger undersøge, hvordan kunstig intelligens kan indgå i undervisningen.

”En af vores udfordringer er, at teknologien udvikler sig så ekstremt stærkt, at du som underviser ofte vil komme ud for, at det undervisningsmateriale, du lavede for et halvt år siden pludselig er helt ubrugeligt, fordi teknologien kan noget helt andet. Derfor er vi nødt til at finde på nogle koncepter i undervisningen, som kan rumme, at teknologien forandrer sig så hurtigt,” fortæller hun.

Den oplevelse står underviserne på Jordemoderuddannelsen ikke alene med. Det fortæller Martin Sønderlev Christensen, der er institutchef for Institut for Didaktik og Digitalisering på Københavns Professionshøjskole.

”Generativ Kunstig Intelligens er en teknologi, der er kommet ind i uddannelsessektoren – og i samfundet bredt set – med en hastighed og udbredelse, som vi aldrig har set før. Det er ikke en teknologi, vi kan vælge, om vi vil have i vores uddannelser, eller om vi synes, vores studerende skal eller kan bruge – den er her, og brugen sker allerede,” siger Martin Sønderlev Christensen og tilføjer, at man på en institution som KP ikke bare kan sætte sig ned og lave en plan for, hvordan teknologien skal udrulles.  

Det kræver nemlig innovation, eksperimenter og læring.

”Samtidig opbygger vi kompetencer og praksis undervejs. Det gør vi både for at afdække, hvad teknologien kan i forhold til vores specifikke didaktiske kendetegn – f.eks. simulation eller scenariedidaktik – og for at undersøge, hvor den kan understøtte studerende i deres studier og studieteknik,” fortæller Martin Sønderlev Christensen. 

Lykkes i praksis

På Københavns Professionshøjskole har blikket længe været rettet mod, hvordan kunstig intelligens som læringsteknologi spiller sammen med uddannelsen af fremtidens fagprofessionelle. I de kommende år bliver det blik skærpet i en strategisk, tværgående indsats, der skal sikre, at uddannelserne giver de kompetencer, der skal til for at lykkes i praksis for fremtidens sygeplejersker, pædagoger, lærere og andre fagprofessionelle. Martin Sønderlev glæder sig derfor også over, at mange undervisere allerede forsøger at favne teknologien, og at det nu bliver muligt at samle alle professionshøjskoler i et fælles sektorsamarbejde.

”Naturligvis skal vi også identificere de områder, hvor kunstig intelligens ikke bør indgå i undervisningen, fordi den ikke fremmer læring eller god undervisning. Det nye projekt giver undervisere og uddannelser en mulighed for at udforske teknologien på en praktisk og inddragende måde,” fortæller han.

FAKTA

Projektets titel er GKI-PROF - Generativ kunstig intelligens i uddannelse og profession – Kompetenceløft af underviseres brug af GKI i undervisning mhp. at styrke studerendes refleksion over GKI i professioner og erhverv.

GENERATIV KUNSTIG INTELLIGENS (GKI) betegner den gren af kunstige intelligensmodeller, der selv kan skabe indhold ud fra eksisterende materiale. GKI bygger på store sprogmodeller, der er trænet på enorme datamængder. Disse omdannes til mønstre og strukturer, som gør dem i stand til at produce nye tekster, billeder eller videoer ud fra Intput/prompts fra brugere.

HVAD

Projektet er et kompetenceløft, som giver viden, forståelse og kompetencer om Generativ Kunstig Intelligens (GKI) inden for fire områder:

• Grundlæggende viden om GKI
• GKI som værktøj i undervisning
• GKI’s betydning i og for den professionelle praksis
• Kritisk refleksion over GKI i undervisning, profession og erhverv
  
  

HVEM

Projektet er et sektorsamarbejde mellem, VIA, UCN, UCL, UC Syd, Absalon og Københavns Professionshøjskole og ledes af UCL.

Målet er at mellem 244 og 328 undervisere deltager i læringscirkelforløb, og at der opnås erfaringer med kompetenceløft i forhold til GKI inden for række forskellige uddannelser

Projektet er støttet af Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen med 7,9 millioner kroner

HVORNÅR

Udviklingen af projektet begyndte i januar 2025 og resten af året skal der gennemføres pilotafprøvninger. I 2026 og 2027 vil de seks professionshøjskoler gennemføre kompetenceløft og erfaringsopsamling. I sidste halvdel af 2027 skal erfaringerne analyseres og formidles, så projektet kan udbredes og skaleres i en vidensportal.