Emirates

Vores tips til en uforglemmelig sommer i Dubai

Del

Hent inspiration i Emirates' bedste tips til Dubai og vær sikker på en forrygende sommer – uanset om du rejser til Dubai med familien, din partner eller alene.

Atlantis The Royal - 5-stjernet luksus med blandt andet en infinity skypool.
Atlantis The Royal - 5-stjernet luksus med blandt andet en infinity skypool.

    København, 12. marts 2025: Flyv med Emirates til Dubai denne sommer og oplev spændende eventyr, afslapning ved stranden og kulturelle aktiviteter.

    Med fantastiske strande, restauranter, barer og oplevelser er Dubai en fornøjelse året rundt. Også om sommeren, hvor byen byder på en overflod af gode tilbud på alt fra hoteller og restauranter til attraktioner - i en by, der er designet til det perfekte ophold. Også når solen står højt på himlen.

    Dubai for første gang

    Hvis du besøger Dubai for første gang denne sommer, kan det være en rigtig god idé, at være velforberedt - byen er stor og er fyldt med flere oplevelser end de fleste andre storbyer. Du kan selvfølgelig hente inspiration i alle vores forslag herunder, men her kommer fire forslag til dig, der besøger Dubai for første gang:

    • Arabian Adventures – Oplev Dubais ørken på en safari i sandklitterne eller overnat under stjernerne i en beduinlejr.

    • The Dubai Mall – Verdens mest luksuriøse shoppingcenter med over 1.300 butikker og mere end 200 spisesteder. Husk en selfie foran det kendte vandfald.

    • At The Top Burj Khalifa – Dan dig det store overblik over din feriedestination - helt bogstaveligt. Tag turen op på niveau 148 i verdens højeste bygning og nyd en forfriskning på den eksklusive udendørsterrasse.

    • Arabisk Souk – Husk også at besøge de traditionelle arabiske basarer, også kaldet souk. I Dubai kan de nås ved at sejle med en Abra båd over Dubai Creek (saltvands bugt) og koster som oftest blot kr. 2-4 kr. for en enkelt overfart per person. Soukene er ordnet efter varegruppe fx guld, krydderier eller tekstiler, og det er let at finde 'souvenirs' med mening.Og bliver man sulten, kan man sagtens spise godt i byen uden at vælte feriebudgettet. Der er fremragende shawarma-steder alle vegne i Dubais gamle bydel – en lækker, hurtig og budgetvenlig måde at få ny energi til dagens oplevelser.

     

    Tag familien med

    Dubai er en ideel destination for jeres familieferie på grund af byens miks af spændende attraktioner, underholdning i verdensklasse og masser af familievenlige faciliteter. Fra forlystelsesparker med garanti for hvin og sug i maven til nærmest endeløse sandstrande:

    • IMG Worlds of Adventure – Forkæl familien med en dag i Dubais megastore temapark, der byder på seks episke eventyrzoner samlet på ét sted. Fra Marvel-universet til Dinosaurernes Verden – inklusive rutsjebaner med adrenalinrus, unikke oplevelser og masser af andre nervepirrende attraktioner.

    • Aquaventure World – Køl ned i verdens største vandpark med over 105 rutsjebaner, attraktioner og oplevelser, der er større, længere og vildere. 

    • Kidzania – En kombination af underholdning og læring, hvor børn kan udforske en 7.000 m2 stor kopi af en rigtig by og lege voksne i forskellige erhverv. Perfekt til en dag i skyggen i Dubai Mall.

    • Dubai Summer Surprises – Giv familien en uforglemmelig ferie med fantastiske shoppingmuligheder og underholdning i en kosmopolitisk storby. Benyt jer af særlige rabatter, kulinariske oplevelser og sjove attraktioner, herunder Modesh World, der er en indendørs legefestival for børn.

    • The Green Planet – En unik tropezoo, hvor familien kan samles om nogle særlige oplevelser helt tæt på dyrene. Svøm en tur med de tropiske fisk, vær dyrepasser for en dag og overnat midt i den tropiske regnskovs-dome. The Green Planet byder på uforglemmelige naturoplevelser for hele familien.

    Afsted på egen hånd?

    Dubai er et hotspot for enhver, der holder af spontane oplevelser ad libitum. Her er international kultur samt utallige muligheder for eventyr og wellness-oplevelser. Uanset om du er på udkig efter adrenalinkick eller afslapning, så er Dubai klar til at give dig en uforglemmelig solorejse.

    • Skydive Dubai – Få kalibreret dit adrenalin-maks med et faldskærmsspring over Palm Jumeirah eller prøv en hæsblæsende indendørs flyveoplevelse i Inflight Dubais avancerede vindtunnel.

    • SKY 2.0 – Hvis international clubbing er sagen, så anbefaler vi SKY 2.0 beliggende i Dubai Design District. Her er livemusik, lyd- og lysudstyr i verdensklasse og en cool atmosfære med masser af feststemte gæster fra hele verdenen.

    • Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding – Du kan også udforske De Forenede Arabiske Emiraters oprindelige historie, kultur og traditioner gennem oplevelser hoastet af lokale emiratier– lige midt i hjertet af den ældste del af Dubai.

    Oplevelser for par

    Hvad enten det er jeres forlængede weekend get-away eller sommerferien, så har Dubai masser af romantiske og kulturelle oplevelser, perfekte til par, der vil slappe af og dele nye, spændende oplevelser sammen.

    • Dubai Opera House – Oplev Dubais kreative hjerte med en blanding af lokale talenter og internationale forestillinger i verdensklasse. Operahuset tæt ved Burj Khalifa er i øvrigt tegnet af den danske arkitekt Janus Rostock. 

    • Ain Dubai – Nyd udsigten fra verdens højeste pariserhjul med panoramaudsigt over Dubais skyline. Ain Dubai er 250 meter højt - det er mere end dobbelt så højt som tårnet på Københavns Rådhus.

    • Ossiano Dubai – Dubai er en international storby med masser af gastronomiske oplevelser fra hele verden. Prøv fx en udsøgt middag på Ossiano Dubai, en Michelin-restaurant (en stjerne) på det luksuriøse Atlantis hotel.

    • Al Fahidi historiske kvarter – Træd tilbage i tiden og udforsk det oprindelige Dubai på en byrundtur med et besøg i en traditionel arabisk tehus.

    Særlige fordele når du flyver med Emirates

    Med Emirates får du adgang til eksklusive fordele, der gør din sommerferie i Dubai endnu bedre:

    • My Emirates Pass – Vis dit boardingkort og få rabatter på shopping, restauranter, spaoplevelser og attraktioner i hele Dubai og UAE

    • Skywards Partners – Optjen og brug Skywards Miles på shopping, hotelophold, koncertbilletter og meget mere under dit ophold i Dubai.

    For mere information, besøg emirates.com.

    Billetter kan købes på emirates.com eller via rejsebureauer.

    Emirates dækker mere end 140 destinationer på seks kontinenter og flyver alle ugens dage med den ikoniske Emirates A380, verdens største passagerfly, mellem Københavns Lufthavn og Dubai.

    Om Emirates
    Emirates flyver alle ugens dage mellem Københavns Lufthavn og Emirates' hub i Dubai, UAE alle ugens dage. Siden 1. januar 2025 er Emirates' ikoniske A380'er tilbage på ruten med 615 sæder og en helt særlig tyst og behagelig flyoplevelse.

    Emirates opererer verdens største flåde af wide-body jets, Boeing 777 og Airbus A380, og tilbyder rummelige kabiner og ikoniske inflight-funktioner som A380 Shower Spa og Onboard Lounge samt ice inflight underholdningssystem ved alle sæder i hele luftfartsselskabets flåde. ice-systemet har vundet "Best in Sky" awards 16 år i træk.

    Nøgleord

    Kontakter

    Følg pressemeddelelser fra Emirates

    Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

    Flere pressemeddelelser fra Emirates

    I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

    Besøg vores nyhedsrum
    World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye