Bedre bolighandel, bedre boliger: Nyt digitalt værktøj samler vigtig viden ét sted
Nyt overblik til boligkøbere og -sælgere opsummerer alle rapporter og vurderer tre boligkvaliteter med mere fokus på boligens potentiale og plusser for kloden

Et nyt digitalt værktøj giver nu boligkøbere og -sælgere et samlet overblik, så de kan mødes med et bedre overblik og større tryghed i bolighandlen, der er en af de største økonomiske og følelsesmæssige beslutninger i livet.
Home har i samarbejde med Gjensidige Forsikring og OBH Rådgivende Ingeniører over længere tid udviklet det innovative værktøj, 'Home BoligOverblik’.
Værktøjet er unikt i omfang, detaljeringsgrad og præsentation i forhold til de øvrige tilbud på markedet til boligejerne, der skal sælge bolig.
Overblik er fordel for både købere og sælgere
Boligkøbere og boligsælgere får en opsummering af tilstandsrapporten, el-installationsrapport og energimærkning, hvis disse er udarbejdet, og en samlet vurdering af en boligs økonomiske, sociale og miljømæssige kvaliteter.
Værktøjet viser boligens muligheder, og samtidig giver det et langt større overblik for boligkøberne. Også til at arbejde videre med boligen efter overtagelsen og i dialogen med bank og håndværkere.
Det kan også være med til at understøtte energirenoveringer af de tusindvis af ejerboliger, der bliver solgt årligt - til gavn for den grønne omstilling.
Med tiltaget ønsker mæglerkæden at flytte fokus fra skader og fejl, til en mere fremadskuende tilgang, hvor boligens potentialer fremstår tydeligere.
"Boligsælgerne kan bedre fremhæve boligens muligheder. Boligkøberne får et værdifuldt redskab, der viser, hvordan de kan arbejde med boligen på en langsigtet og bæredygtig måde – og det gør bolighandlen mere smidig for begge parter," siger Martin Wiesener, adm. direktør/CEO i Home.
Hvordan virker BoligOverblik?
- Se prøvebolig, hvor der er Home BoligOverblik på.
- Boligen er ikke til salg, men det er en rigtig adresse og viser, hvordan værktøjet virker.
- Se faktaboks i bunden af artiklen og vedhæftet tjekliste
Overblikket omsætter de tekniske data til konkrete anbefalinger om eventuelle forbedringer og muligheder i boligen.
Det meste er fotodokumenteret og prissat, og køber kan selv til- og fravælge forslag, som er vigtige for ham/hende, justere priser og hente det hele i en fil, som kan bruges i dialogen med bank, rådgivere og håndværkere.
Dermed får boligsælgeren de bedste kort på hånden til at dokumentere sin boligs værdi og potentiale. Samtidig giver det køberen tryghed, da der er anvisninger til, hvad der skal gøres, hvor meget det koster, og hvilken type håndværker man eventuelt skal have hjælp fra.
Mere transparent og langsigtet boligkøb
Home forventer, at det nye tiltag tiltrækker flere interesserede købere og hurtigere fjerner mulige købsbarrierer.
"Vi gør bolighandlen mere digital, mere transparent og mere personificeret. Med ’Home BoligOverblik’ kan køberen bedre se, hvordan boligen kan udvikles, og boligsælgeren får dermed en stærkere position i salgsprocessen. Samtidig kan køberen bruge værktøjet som en praktisk tjekliste efter overtagelsen," siger Martin Wiesener.
Fokus på renovering af boliger
’Home BoligOverblik’ kommer på et tidspunkt, hvor der er stigende fokus på betydningen af det eksisterende byggeri. Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik har lanceret en kampagne, der sætter fokus på, hvordan vi skal bo i fremtiden.
Her er der blandt andet fokus på de store besparelser i CO2, der ligger i at renovere eksisterende boliger fremfor at bygge nyt – herunder energirenovering.
”Her kan boligoverblikket være med til at kvalificere købernes og boligejernes beslutninger i boligen,” fremhæver homes CEO.
FAKTA: Hvad er ’Home BoligOverblik’?
- Digitalt overblik, der viser en boligs stand og potentiale, så køber nemt kan se mulighederne i den.
- Opsummerer tilstandsrapport samt el-installationsrapport og energimærkning, hvis disse er udarbejdet.
- Vurderer tre kvaliteter - herunder restlevetid på vigtige bygningsdele, indemiljøet og hvor meget energi, der kan spares.
- Giver køberen konkrete og fotodokumenterede forslag og prisoverslag på de vigtigste boligforbedringer – og giver køberen mulig for at tilføje og justere forslag.
- Kan bruges som grundlag for dialog med bank og håndværkere efter køb.
- Det digitale overblik kan downloades som PDF.
- Erstatter home SundhedsAttest og er eksklusivt for homes kunder.
- Er relevant for alle boliger, hvor der udarbejdes tilstandsrapporter – primært huse og sommerhuse.
Læs mere om ’Home BoligOverblik’ og se bolig, hvor der er udarbejdet overblik: home.dk/boligoverblik
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkTina MariagerPartnerchef Strategiske PartnerskaberOBH Rådgivende Ingeniører
Tlf:27264801tms@obh-gruppen.dkBilleder







Vedhæftede filer
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Københavns bedst sælgende mægler bor på Vesterbro25.4.2025 13:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Ejendomsmæglerkæden Home sidder nu på 3 af de 4 øverste pladser med ejendomsmæglerbutikker, der sælger flest boliger i Københavns kommune
Flyttebarometer: Plads er den vigtigste grund til, at vi flytter24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pladshunger: Opsparet behov for flere kvadratmeter efter en periode med høje renter og inflation driver danskernes flytteplaner. ’Lyst til forandring’ og ønsket om en have er også udbredte årsager
Top 10-kommuner: Her er danmarksmesteren i boligsalg i årets start16.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Handelstallene stiger – se salgstallene i din kommune – 87 kommuner har flere handler i 1. kvartal
Danskerne holder af deres ’Corona-sommerhuse’15.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af syv har beholdt det sommerhus, de købte under Corona-nedlukningen. Dem, der har solgt, har tjent over en halv mio. kr.
To ud af tre sommerhuse til salg er forsvundet i flere kommuner11.4.2025 10:49:55 CEST | Pressemeddelelse
Til salg - topliste: Udbuddet af sommerhuse er stadig halveret på landsplan – se hvilke kommuner hvor det er nemmest at finde drømmehuset
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum