Uddannelses- og Forskningsministeren rejser til Polen for at deltage i uformelt ministermøde om forskning
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til Polen for at deltage i uformelt ministermøde om forskning. Europas konkurrenceevne og omsætning af banebrydende forskning til innovative løsninger er på programmet.
To centrale spørgsmål vil blive drøftet, når EU’s ministre for forskning og innovation mødes i den polske hovedstad Warszawa til uformelt ministermøde. Hvordan skal EU's fremtidige indsats inden for forskning og innovation struktureres, så EU’s konkurrenceevne kan blive styrket yderligere? Og hvilken strategi skal EU lægge for at få mere forskning omsat til nye virksomheder og få de eksisterende virksomheder til at vokse?
Spørgsmålene vil blive drøftet på et alvorligt bagtæppe. I september 2024 udgav den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi en rapport, der fremhæver, at EU er markant udfordret på innovationskraft – særligt i forhold til USA og Kina. Rapporten understreger et behov for styrkede investeringer i både målrettet teknologiudvikling inden for allerede kendte teknologier og grundforskning på internationalt topniveau.
Og i januar i år lancerede Europa-Kommissionen et konkurrenceevnekompas, som peger på en række konkrete initiativer, som vil blive præsenteret for at styrke Europas fremtidige konkurrenceevne, produktivitet og innovationskraft.
Der er med andre ord nok at tale om i Polen, som lige nu har formandskabet for EU. Danmark overtager formandskabet den 1. juli 2025. Derfor er det uformelle ministermøde også en god lejlighed for den danske uddannelses- og forskningsminister til at opbygge og styrke relationer med sine europæiske kollegaer.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Tiden er inde til, at Europa finder et nyt gear, når der kommer til forskning og innovation. Vi kan ikke hvile på fortidens meritter, for lige nu vokser kløften mellem os, og de lande vi er i konkurrence med. Kursen for EU's fremtidige indsats inden for forskning og innovation bliver derfor afgørende for Europas fremtid. Vi skal investere massivt, men også klogt, så pengene går til den bedste forskning og til at udvikle innovative virksomheder, der kan drive vækst, arbejdspladser og forsyne os med nødvendig teknologi. Jeg ser frem til at mødes med mine europæiske kollegaer og styrke det europæiske sammenhold.
Fakta
- Uddannelses- og forskningsministeren sidder i Konkurrenceevnerådet, der blandt andet beskæftiger sig med forskning og rummet.
- Mødet i Warszawa er ”uformelt”, idet det ikke finder sted i regi af Ministerrådet, og der kan således ikke træffes formelle eller lovgivningsmæssige beslutninger på mødet.
- Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025. Forberedelserne er allerede godt i gang.
- Når Danmark overtager EU-formandskabet, vil det være Danmark, som sætter dagsordenen og leder forhandlingerne i Ministerrådet. Som formandskabsland vil Danmark have stor indflydelse på at opnå gode kompromisser og komme i mål med vigtige resultater.
- Formandskabet går på tur mellem EU’s medlemslande. Det enkelte medlemsland har formandskabet i et halvt år. Danmark overtager formandskabet fra Polen.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Christina Egelund: Vi har glemt betydningen af de sproglige kompetencer5.7.2025 16:37:30 CEST | Pressemeddelelse
I dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. I år har 85.508 søgt ind, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år. Færre vælger at søge ind på en sproguddannelse, hvilket uddannelses- og forskningsministeren kalder bekymrende.
Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse18.6.2025 15:05:11 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har fordelt overskydende midler fra den politiske aftale om Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Resultatet er blandt andet nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet
Nyt initiativ skal få flere afrikanske studerende til Danmark og styrke samarbejdet med afrikanske universiteter13.6.2025 07:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet lancerer et nyt program på 430 mio. kr., der skal fremme partnerskaber mellem danske og afrikanske universiteter og få flere afrikanske studerende på studieophold i Danmark.
Minister lancerer nye priser: Hylder enestående, europæiske forskere og innovatører23.5.2025 10:15:29 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeren vil fejre europæisk forskning og dansk innovation. Prisen ’Into Change Award’ hylder europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau.
Minister er i Bruxelles for at præsentere planen for forskning, innovation og rum under dansk formandskab23.5.2025 07:31:30 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er i Bruxelles for at deltage i møde i Konkurrenceevnerådet. Her skal hun blandt andet præsentere sine ministerkollegaer for planerne for forskning, innovation og rum under det kommende danske EU-formandskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum