Færre unge har købt eget hus eller lejlighed
Over de seneste år har antallet af unge førstegangskøbere ligget på et historik lavt niveau. Blandt andet de højere priser og renter har medvirket til, at færre unge har stiftet gæld til hus- eller lejlighedskøb, men usikkerheden om fremtiden har også afholdt mange fra det. Det viser en ny analyse af Finans Danmark.
Unge i hele landet har udskudt køb af ejerbolig. Det betyder også, at antallet af unge førstegangskøbere har ligget lavt. Faktisk var niveauet af førstegangskøbere i 2023 på det laveste i ti år. Tallene viser, at mens der i 2021 var godt 23.000 førstegangskøbere mellem 18 og 29 år, var der i 2023 knap 17.500. Det svarer til et fald på knap 25 procent.
De unges økonomi er især blevet påvirket af rentestigningerne
De unges økonomiske situation er generelt blevet mere presset i de senere år på grund af højere renter og priser. Da boligkøb for de fleste kræver en betydelig gældsstiftelse og dertilhørende rentebetalinger, kan de højere renter især mærkes blandt de unge, som overvejer eller for nyligt har købt bolig.
”Unge, som typisk har begrænset opsparing og ingen friværdi fra tidligere boligsalg, er svagere stillet i forhold til at købe bolig end dem, der allerede er kommet ind på boligmarkedet. Når forbrugerpriserne og renterne så stiger oveni, som vi så det i 2022 og 2023, bliver det ekstra svært,” siger analysechef i Finans Danmark, Christian Heebøll Hammer
For de unge, der alligevel formåede at komme ind på ejerboligmarkedet trods de sværere forudsætninger, var renteudgifterne også næsten dobbelt så store sammenlignet med dem, der nåede at købe deres første bolig i 2021. De høje renter og usikkerheden i verden omkring os skaber også en vis usikkerhed om, hvor boligpriserne var på vej hen, hvilket også har afholdt en del unge for at gå ind på boligmarkedet.
”Der har været og er fortsat betydeligt usikkerhed om de fremtidige boligpriser. Det kan få potentielle boligkøbere til at vente og se tiden an i frygt for, at deres bolig risikerer at falde kraftigt i pris inden for de første år. På mange punkter har usikkerheden fået endnu et nøk opad på det seneste, hvilket nok også er med i manges overvejelser angående boligkøb i øjeblikket,” siger Christian Heebøll Hammer.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Få seneste nyt fra Finans Danmark: Tilmeld dig nyheder og analyser - og følg os på sociale medier
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl.27.6.2025 14:04:55 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til samlelovsforslag OKT 2025.
Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.
Bankerne og Offerrådgivningen indgår samarbejde for at hjælpe ofre for digital svindel26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være både grænseoverskridende og ubehageligt at blive udsat for digital svindel. Og for nogle kan det udgøre en stor psykisk belastning, som påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Derfor kan det i mange sammenhænge være godt at tale med andre end sin bankrådgiver. For at gøre dette lettere har Finans Danmark indgået et samarbejde med Offerrådgivningen om muligheden for at henvise bankkunder, der har brug for en ekstra samtale, til Offerrådgivningens rådgivere. Offerrådgivningen har døgnåbent og udføres af offerrådgivere, der har gennemgår en specialiseret uddannelse. Finans Danmark stiller efteruddannelse til rådighed for offerrådgiverne for at støtte dem i at håndtere de svære samtaler om digital svindel. Samtidig har Finans Danmark aftalt med Styrelsen for Samfundssikkerhed, at bankerne også systematisk henviser til den offentlige Cyberhotline.
Hurtige handler og højere priser præger ejerlejlighedsmarkedet20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets første kvartal bød på flere ejerlejlighedshandler end året før. I alt skiftede 4.081 ejerlejligheder ejer, hvilket især skyldes øget aktivitet i Hovedstaden, hvor en større andel af ejerlejlighederne blev solgt inden for de første to uger. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum