Coop i cykeloffensiv: Mustang lanceres i 100 butikker
10.3.2025 06:00:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Mustang-cyklerne sælges hovedsageligt i Kvickly og SuperBrugsen.

Coops cykelsalg er især foregået online de seneste 10 år, men nu kommer danskerne til at møde de ikoniske Mustang-cykler i de fysiske butikker i langt højere grad. Mustang-cyklerne bliver nemlig lanceret i Coops butikker i disse dage; i første omgang drejer det sig om 100 udvalgte butikker, der får et cykelsetup. Det er hovedsageligt i Kvickly og SuperBrugsen. Planen er, at endnu flere butikker i fremtiden skal sælge cykler.
Lasse Haakonsson, kategoridirektør i Coop, siger:
”I Danmark har vi en lang og velkendt cykeltradition. Og Mustang er med sine klassiske hverdagscykler, som snart har eksisteret 80 år, en del af den tradition. Det er kvalitetscykler til en rimelig pris, der står i mange garager og cykelskure i hele landet. Jeg er glad for, at cyklerne nu kommer ud i vores butikker, for det er i mine øjne det mest legendariske cykel-brand i Danmark, og Mustang fortjener en plads i vores butikker.”
I forbindelse med lanceringen af Mustang-cyklerne i Coops butikker, vil der i de kommende måneder være gode tilbud på cykler til både børn og vokse. Og med foråret på trapperne er der derfor god grund til at besøge en af de mange butikker med cykelsalg i den kommende tid ifølge Lasse Haakonsson.
Stigende interesse for elcykler
Både produktion, import og salg af elcykler er steget markant de seneste 15 år i Danmark. Og tal fra Vejdirektoratet viser, at elcyklen i de kommende år kan overhale den traditionelle cykel i popularitet.
I Coop mærker man også den stigende interesse for de elektriske cykler. Hvor Coop i 2010 solgte stort set ingen elcykler, nærmer salget af elcykler sig i dag næsten 25 procent af det samlede antal cykelsalg, det er både hverdagscykler, mountainbikes og ladcykler fra Mustang.
80 år med kvalitet og sikkerhed i højsædet
Den klassiske cykel fra Mustang så dagens lys i 1945 og har fra første dag været kendetegnet ved høj kvalitet og sikkerhed. Cyklerne skal gennemgå 40 strenge tests, før de kan blive solgt. De testes for funktionalitet, holdbarhed og sikkerhed, så de kan klare det daglige slid, og så alle i familien kan være trygge ved at benytte cyklerne. Styr og sadelpind udsættes for mindst 200.000 tryk, mens forgaflen testes med 100.000 belastninger. Bremserne afprøves både i tørt og vådt føre for at sikre en pålidelig bremseevne.
Cyklerne fra Mustang er altid monteret med forseglet kranksæt, rustfri eger, sadelpind i aluminium, gear fra førende gearproducenter, letløbende aluminiums nav og dobbeltbundede aluminiumsfælge. Desuden bruges der rustfri bolte og møtrikker, og mange af cyklerne er monteret med justerbart styr og komfortabel sadel.
Kontakter
Lasse HaakonssonKategoridirektør, Coop
Tlf:43 86 29 91lasse.haakonsson@coop.dkEmil UlrichsenSenior kommunikationsrådgiver i Coop
Tlf:26 66 90 68emil.birkving.ulrichsen@coop.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum