Frivillige samlede 13 millioner ind i det lune forårsvejr
9.3.2025 18:01:54 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Dagens resultat oversteg forventningerne hos Folkekirkens Nødhjælp, der holdt landsindsamling søndag. 'Jeg er helt blæst bagover,' siger generalsekretæren.

Flere end 10.000 frivillige gik søndag på gaden for at samle ind til mennesker ramt af krige og katastrofer, da Folkekirkens Nødhjælp søndag holdt landsindsamling. Og vejrguderne var med indsamlerne i år – de blev mødt af højt solskin, godt humør og gavmildhed over hele linjen.
I alt blev der i forbindelse med årets indsamling samlet 13 millioner kroner ind landet over, viser en prognose søndag aften.
”Jeg er helt blæst bagover! Det har virkelig været skønt at mærke den stærke opbakning hos både indsamlere og dem, der har fyldt penge i indsamlingsbøsserne. Der er rigtig mange, der har sagt til os, at den højspændte situation i verden har gjort indsamlingen endnu mere meningsfuld i år. Og det afspejles jo også tydeligt i det flotte resultat,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
En af dagens indsamlere er 28-årige Sadik Ahmed fra Kolding, der gik en rute på Frederiksberg i det dejlige solskinsvejr.
”Folk var supersøde og tog godt imod os. Det var virkelig en fed måde at bruge søndagen på - i stedet for bare at sidde hjemme på sofaen eller gøre rent. Og her bagefter slapper vi af med en god følelse i maven. Sammen med en masse andre danskere har vi været med til at gøre en kæmpestor forskel i en verden, der ellers ikke er lutter lagkage for tiden,” forklarer han.
Det går pengene til
Pengene fra årets indsamling går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i lande ramt af krige og katastrofer. I år er der særligt fokus på Gaza og Ukraine. Men blikket er også rettet mod Zimbabwe, der mærker de voldsomme klimakatastrofer, som meget sjældent får mediernes opmærksomhed.
Helt konkret bliver pengene brugt til blandt andet mad, varme tæpper og et sikkert sted at bo.
”I en splittet verden, hvor Donald Trump med et fingerknips har stoppet USA’s nødhjælp til verdens fattigste mennesker, kan man let blive ramt af magtesløshed. Men indsamlingen viser klart og tydeligt, at danskerne ikke giver op! Den er jo et bevis på, at vi helt almindelige mennesker faktisk kan gøre rigtig meget, når bare vi går sammen,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp.
Hvis du ikke var hjemme til at tage imod indsamlerne i dag, kan du fortsat donere til den digitale indsamling i de kommende dage på www.nødhjælp.dk/indsamling. Læs mere om årets indsamling her.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Hovn PoulsenKommunikationsrådgiver
Tlf:22276376ripo@dca.dkChristina PedersenPresserådgiver
Tlf:28744669chpe@dca.dkBilleder








Links
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
Folkekirkens Nødhjælp modtager over 50 millioner kroner til nødhjælps- og udviklingsindsatser i Den Centralafrikanske Republik25.8.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
En ny bevilling fra Verdensbanken skal give økonomisk hjælp og større tryghed til tusindvis af familier i Den Centralafrikanske Republik.
Mens skoleåret begynder i Danmark, er skolevejen i Gaza fuld af livsfare9.8.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark begynder skoleåret med nye bøger og klassekammerater. I Gaza begynder undervisningen med én livsvigtig lektie: Hold afstand til ueksploderede bomber.
VM i fodbold og Tour de France sætter klimaet på dagsorden6.7.2026 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed og udskydelser på grund af ekstreme vejrforhold præger sommerens store sportsbegivenheder. Det er med til at sætte klimaforandringerne på dagsordenen verden over.
Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum