Kvinder passer stadig oftere syge børn – selvom mændene har halet en smule ind
8.3.2025 07:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Selvom mændene lidt oftere end i 2015 bliver hjemme, når deres børn er syge, er det alligevel oftest kvinderne, der bliver hjemme, viser analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag.

ARBEJDSMARKED
Kvindernes fravær forbundet med børns sygdom er 58 procent højere end mænds.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
"Det er oftere kvinderne der bliver hjemme, når børnene er syge. Man skal indrette sig i den enkelte familie, som man ønsker, men der kan også ligge nogle mere usynlige strukturelle og kulturelle årsager bag den store forskel," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Når kvinderne oftere bliver hjemme, når børnene er syge, kan det i sidste ende sætte sig i økonomisk ulighed mellem kønnene. Det kan være med til, at kvinderne bliver set som mindre attraktiv arbejdskraft, der aflønnes lavere,” siger Emilie Damm Klarskov.
”Det har også langsigtede økonomiske konsekvenser for kvinderne, hvis de tjener mindre, så betaler de også mindre ind til pension, og så får de mindre pension til den tid,” siger Emilie Damm Klarskov.
Faglærte mænds fravær ved børns sygdom er steget mest
Mændene har dog mere fravær i forbindelse med børns sygdom end tidligere.
Da kvinderne har nogenlunde samme grad af fravær som i 2015, betyder det, at forskellen er blevet indsnævret – fra en forskel på 82 procent i 2015 til 58 procent i 2023.
Det er især faglærte mænd, der har mere fravær i forbindelse med børns sygdom end i 2015.
”Det kan måske virke overraskende på nogen. Men indførslen af øremærket barsel har måske betydet, at man i familierne og hos mændene selv er blevet mere bevidste om at fordele omsorgsopgaven mere ligeligt. Det lyder i hvert fald som en win-win-win for både mor, far og børn,” siger Emilie Damm Klarskov.
Hos kvinderne er det især dem med mellemlange og lange videregående uddannelser, der bliver hjemme og passer de syge børn.
Analysens hovedkonklusioner
- Kvinder har (stadig) mere fravær forbundet med børns sygdom end mænd. I 2023 havde kvinder gennemsnitligt 0,68 fraværsdage per fuldtidsansat som følge af børns sygdom, mens mænd gennemsnitligt havde 0,43 fraværsdage pr. fuldtidsansat. Det betyder, at kvinder havde 58 procent mere fravær grundet børns sygdom end mænd.
- Mens kvinders gennemsnitlige fravær som følge af børns sygdom ligger på omtrent samme niveau som i 2015, er mændenes fravær i forbindelse med børns sygdom steget med 13 procent. Forskellen er således indsnævret, men kun en smule.
- Især kvinder med mellemlange og lange videregående uddannelser bliver hjemme ved syge børn.
- Hos mændene er det især de faglærte, der i stigende grad bliver hjemme, når deres børn er syge. De bliver i gennemsnit hjemme en halv dag mere svarende til en stigning på 14 procent.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job – for 15. år i træk17.7.2026 09:06:12 CEST | Pressemeddelelse
Det danske arbejdsmarked er i europæisk topklasse, når det gælder at få ledige hurtigt i job, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Også når det kommer til at få langtidsledige i job, er Danmark bedst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum