Ny CEPOS-analyse: Staten er vokset med 1.800 flere ’kolde hænder’ i 2024
7.3.2025 12:45:11 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Trods finansminister Nicolai Wammens erklærede ambition om at reducere antallet af administrative ansatte i staten, går udviklingen i præcis den modsatte retning, viser ny CEPOS-analyse

I løbet af 2024 er antallet af statslige ledere og administratorer steget med 1.800 fuldtidsbeskæftigede – heraf 874 alene i andet halvår. Dermed er regeringens planlagte reduktion i 2025 allerede udhulet, inden den overhovedet er trådt i kraft.
"Regeringen har sagt, at den vil gøre noget aktivt for at bekæmpe væksten i bureaukratiet. Men det er i hvert fald indtil nu ikke lykkedes. Tværtimod ser vi, at staten fortsætter med at ansætte flere administrative medarbejdere i stedet for at prioritere pengene til borgernær velfærd," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
CEPOS’ analyse, baseret på statens egne løndata, viser, at antallet af administrative fuldtidsstillinger er steget markant.
Siden 2011 er der kommet 23.600 flere bureaukrater i staten – alene under SVM-regeringen er tallet steget med 5.400. Stigningen fortsatte også efter regeringens egen udmelding om, at der skulle skæres ned.
"Regeringen har brugt en masse tid og ressourcer på at identificere stillinger, der kunne nedlægges. Og imens er antallet af bureaukrater blot vokset yderligere. Det giver jo ikke mening. Planen om at reducere med 1.000 årsværk i 2025 vil ikke engang bringe niveauet ned på begyndelsen af 2024," siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:
"Jeg betvivler ikke regeringens gode intentioner, men erfaringen viser, at der er behov for langt hårdere midler, hvis man reelt vil nedbringe bureaukratiet. Jeg foreslår, at politikerne binder sig til masten og lovgiver om, hvor mange administrative ansatte der maksimalt må være i staten," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i skolernes fravær på tværs af landet – se fraværet på dit barns skole her10.8.2026 11:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Elever i Region Sjælland har det højeste samlede fravær, mens Hovedstaden har mest ulovligt fravær. Forskellene mellem øst og vest er så systematiske, at regionale og kulturelle forskelle kan spille en rolle, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati3.8.2026 11:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati vokser videre – over 7.000 flere bureaukrater under SVM-regeringen30.7.2026 08:58:51 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere er steget med 7.029 siden SVM-regeringen tiltrådte, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen går stik imod regeringens egne ambitioner om afbureaukratisering, og CEPOS efterlyser bindende mål for at begrænse væksten i statsadministrationen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum