Københavns børn kan opleve fabelagtig børnelitteratur, der sluger dig råt
På festivalen "Vi elsker bøger" udforsker vi alverdens monstre og litteraturens magiske øjeblikke. Temaet glubske væsner og magiske evner skal tænde en ild i den dalende læsekultur, og give børnene deres litterære eventyrlyst tilbage

Københavns Biblioteker afholder "Vi elsker bøger" festival d. 17- 22. marts: Danmarks største børnelitteraturfestival! Festivalen tryllebinder byens 21 børnebiblioteker, hvor børn og deres voksne kan udforske børnelitteraturen gennem mere end 140 aktiviteter.
I år er temaet Glubske væsner og magiske evner, hvor festivalen fremkalder portaler ind i børnelitteraturen, og hidkalder trolde, drager og mange andre fabeldyr. Byens børn kan bl.a. opleve forvandlende teater, fængslende live-tegning, dragende fortællinger og meget mere!
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) udtaler om børnelitteraturfestivalen:
”Bøger skærper nysgerrigheden, og åbner døre til magiske verdener. 'Vi elsker bøger' er en fantastisk mulighed for, at flere børn kommer til at fordybe sig i litteraturens mange eventyr. Så hermed en opfordring til, at så mange børnefamilier som muligt deltager i festivalens aktiviteter, og får vakt læseglæden til live.”
Festivalleder Sif Lind-Olesen udtaler om årets tema:
”Årets festival ynder og endevender fantasyuniverset, og børns evige opslugthed af kryptozoologi, trolddomskraft og gyselig folketro. Vi bevæger os i grænselandet mellem fantasi og vores verden, hvor vi kan fortabe os magi og overtro, drømme os langt væk til magiske universer, men også blive klogere på hverdagens monstre, og hvordan vi kan besejre dem. Læsekulturen skal fodres, og hvorfor ikke fodre den med drager, hekse og trolde?”
Festivalens program byder på et hav af fænomenale oplevelser for hele familien, samt en faglig fyraften for fagpersoner, omkring lyttelæsning og brug af lydfortællinger i skolen. Den faglige fyraften livesteames på KBH for børns Facebookside.
Find alle festivalens aktiviteter på Københavns Bibliotekers hjemmeside.
Nedslag i festivalprogrammet lørdag d. 22. marts
1. Troldene er løs i Sydhavnen
Luk din indre trold ud og dans til du ikke længere kan stå på benene! På Sydhavnens Bibliotek foregår der alverdens trolderier i form af troldejagt, troldekunst, troldehistorier og live-tegning. Dagen slutter med rytmisk troldefest for de mindste med Pernille Balle og en kanon troldekoncert med Morten Trolle for hele familien.
Sydhavnens Bibliotek klokken 10.00-15.30
2. Besøg dragernes hovedkvarter i Husum
Har du nogensinde drømt om at få din egen drage? Nu har du chancen! Vi bygger kæp-drager, folder drager i papir, tegner de smukke væsner med Jon Kabell og hører Dragemor læse højt. Du kan også blive drage-ekspert, se Thomas Hjorthaab live-tegne Freja og Dragen, og blive malet som en drage. Dagen starter med ild og slutter med et brøl af en koncert med Rune og Marie.
Husum Bibliotek klokken 10.00-14.15
3. Synk ned i Mumitroldenes univers på Østerbro
Lav et magisk mini Mumi-univers med Det Mobile Akademi, og lad Danmarks Naturfredningsforening gøre dig klogere på den skandinaviske natur som Mumifamilien og mange andre dyr lever i. Gå på Mumi-skattejagt, gæt en Mumi, tag en Mumi-pause og farvelæg de officielle Mumitegninger.
Østerbro Bibliotek klokken 10.00-14.00
4. Få en monsterfed dag på Hovedbiblioteket
Byg et monster med kunstneren Marie Lau Krogh, bliv malet som et monster eller mød et vaskeægte monster! Oplev bomuldsmonsteret Bommi komme til live med forfatter Kim Ace og illustrator Sofie Lind Mesterton, og følg med når forfatter Jan Kjær live-tegner sig igennem Nomernes monstre.
Københavns Hovedbibliotek klokken 10.30-15.00
5. Kast dig over troldmandskunsten i Sundby
Kvarterhuset åbner dørene til Amagers magiske troldmandsskole, hvor ugler er vores venner og koste er noget man flyver på. Gå op opdagelse i Kvarterhusets mange troldmands-aktiviteter, og sig hej til uglerne fra UgleRiget. Dagen afsluttes med en kåring af bedste udklædning!
Sundby Bibliotek klokken 10.00-14.30
6. Oplev forvandlende fortællinger på Rentemestervej
Forvandl dig til en skuespiller, manuskriptforfatter eller instruktør med Monsterteaterskolen, oplev booktalks om tegneserietransformationer og leg med når vi forvandler venlige kartofler til kartoffelmonstre! Se den fabulerende teaterforestilling Kat- Fugl – Fisk, og prøv lyttesalonen med lydbogen De onde mod de gode, skrevet af seje børn fra NV.
BIBILIOTEKET Rentemestervej klokken 10.00-15.00
Husk at du hele ugen kan opleve børnelitteraturen komme til live rundt om på Københavns børnebiblioteker.
Hvor: På alle Københavns Biblioteker, find overblikket og de digitale aktiviteter på hjemmesiden
Hvornår: 17. marts til 22. marts
Hvordan: Der er fri entré til alle festivalens aktiviteter, der kan dog forekomme tilmelding på udvalgte arrangementer. Find billetter på www.bibliotek.kk.dk/vielsker
Fakta om børnelitteraturfestivalen “Vi elsker bøger”
-
Festivalen henvender sig til børn i alderen 0-14 år og deres voksne.
-
Festivalen fejrer og udforsker børnelitteraturen, og fokuserer på at støtte læsekulturen hos børn og unge, samt at bidrage til inspirerende læseoplevelser.
-
Festivalen byder i år på over 140 arrangementer herunder arrangementer til skoler, institutioner og digitale oplevelser.
-
Vi elsker bøger festival er Danmarks største børnelitteraturfestival målt på antallet af arrangementer. Festivalen er arrangeret af Københavns Biblioteker og blev første gang afholdt i 2019. Udover et omfattende program til børnefamilierne, så laver festivalen forfattermøder til skoler, podcasts til de sultende lyttere og ikke mindst en Faglig Fyraften til fagprofessionelle.
Følg festivalen og find yderligere information om programmet her:
Hjemmeside: https://bibliotek.kk.dk/vielsker
Instagram: @koebenhavnsboernebiblioteker
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Sif Gynther Lind-Olesen
Festivalleder: Kan kontaktes ved spørgsmål om festivalen, forfatterkontakt eller arrangementer
Links
Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Hvilket nybyggeri fortjener københavnernes hyldest? Stem på din favorit nu22.4.2025 11:45:47 CEST | Pressemeddelelse
En metroline, en kontorbygning, en park og et dansecenter er alle med i konkurrencen om Publikumsprisen, når Københavns Kommune præmierer årets nybyggerier. Du kan være med til at bestemme, hvilket nybyggeri, der giver mest værdi til København – afstemningen er skudt i gang.
50.000 københavnere skal spørges: Københavns Kommune undersøger frivilligheden i idrætslivet21.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan og hvor meget engagerer københavnerne sig frivilligt i byens mange idrætsforeninger og idrætstilbud? Det skal en ny stor undersøgelse afdække, når Københavns Kommune i 2025 tager temperaturen på frivilligheden i København
Sjov, fællesskab og nye oplevelser: FerieCamp inviterer til aktiviteter i påsken4.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 12.-19. april afholdes der igen FerieCamp med en uge fyldt med gratis oplevelser for børn og unge. Uanset om du er til sport, dans eller kreativ udfoldelse, er der masser af muligheder for at prøve noget af og måske møde nye venner.
10.000 flere børn og unge skal finde vej ind i københavnske idrætsforeninger29.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune er gået sammen med Danmarks Idrætsforbund og DGI Storkøbenhavn om en ny aftale med et ambitiøst mål frem mod 2028.
Københavns Kommune vil samle og styrke film- og spilbranchen i hovedstaden28.3.2025 11:56:29 CET | Pressemeddelelse
Danske film- og spilproduktioner har de seneste år høstet international anerkendelse og været med til at tiltrække både investeringer og turister til hovedstaden. Politikerne i Københavns Kommune vil gerne understøtte den udvikling, og har nu afsat midler til et Creative Summit med henblik på at diskutere rammerne for en regional spil- og filmfond.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum