Voldgift afgør tvist om hospitalsbyggeri i Gødstrup
Rambøll og Region Midtjylland tager kendelse til efterretning og ser fremad.

Efter ibrugtagelsen af det nye somatiske akuthospital i Gødstrup har der verseret en tvist mellem Region Midtjylland og Rambøll. Den er nu afsluttet med voldgiftskendelse.
Rambøll har varetaget byggeledelsen og arbejdsmiljøkoordineringen for regionen. Uenigheden har handlet om dels om ansvar for forsinkelse af byggeriet og dels om opkrævning af honorarer.
Voldgiftsretten har afgjort, at Region Midtjylland skal have tilbagebetalt honorarer på cirka 57,1 millioner kroner inklusiv moms plus renter. Derudover er Region Midtjylland frifundet for Rambølls krav om yderligere honorarbetaling.
Voldgiftsretten har også vurderet Rambølls rolle i forbindelse med varsling og fremsættelse af dagbod over for en entreprenør. Her er Rambøll blevet dømt til at dække Region Midtjyllands eventuelle tab, hvis det under en senere voldgiftssag mellem Region Midtjylland og entreprenøren, der endnu ikke er afgjort, måtte vise sig, at retten til dagbod er tabt på grund af fejl i varslingen. Det bemærkes, at der ikke var enstemmighed blandt dommerne om denne del af kendelsen, idet en af de fem dommere stemte imod.
Rambøll findes dog ikke at være erstatningsansvarlig for selve forsinkelsen af hospitalsbyggeriet og frifindes derfor for Region Midtjyllands erstatningskrav på kr. 56,5 millioner kroner inklusiv moms plus renter.
Som følge af afgørelsen skal Rambøll betale Region Midtjylland cirka 5,1 millioner kroner i sagsomkostninger samt dække 2/3 af udgifterne til Voldgiftsnævnets behandling af sagen
- Jeg er glad for at vi nu har afklaring og kan se fremad sammen med Rambøll. Det glæder mig, at patienter, pårørende og ansatte har fået et flot og velfungerende hospital i Gødstrup, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.
- Vi er selvfølgelig tilfredse med, at vi er blevet frifundet for ansvar for selve hospitalets forsinkelse. Samtidig er vi dog uforstående overfor, at vi skal tilbagebetale et så stort honorarbeløb. Når det er sagt, glæder vi os til at kunne se fremad efter en sag, der har stået på i mere end syv år og krævet mange ressourcer hos os,” siger Ronni Holm Dam, landechef for Rambølls byggeriforretning i Danmark.
Hospitalet er bygget til prisen
Region Midtjylland overholder fortsat budgettet for byggeriet af hospitalet i Gødstrup, da det forventede udfald af de verserende tvister i byggeprojektet i forvejen var indregnet i projektets anlægsøkonomi.
Voldgiftskendelsen vedrører regionens anlægsøkonomi og ikke driftsbudgettet, og kommer derfor ikke til at påvirke hospitalets almindelig drift.
Fakta
- Voldgiftssagen er anlagt i 2017.
- Uenigheden er i voldgiftsretten afgjort af juridiske dommere og fagdommere.
Kontakter
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerMaj Westh JohansenMedia Relations ManagerRambøll
Tlf:5161 1893Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland afslutter klimaindsatsen – men dele af arbejdet lever videre8.10.2025 11:00:57 CEST | Pressemeddelelse
Driftsopgaver, projektudvikling og fundraising lukker ned, mens de fleste af regionens EU- og fondsfinansierede projekter samt grønne initiativer føres videre af kommuner og vidensinstitutioner.
263 ønsker sig en plads i regionsrådet i Region Midtjylland6.10.2025 13:09:58 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i Region Midtjylland får på valgdagen den 18. november 263 kandidater og 16 politiske partier at vælge mellem ved regionalvalget 2025.
Nyt dagafsnit for børn og unge er kommet godt fra start30.9.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Fleksible og tilpassede behandlingsforløb tæt på hverdagen er fundamentet i det nye dagafsnit for børn og unge i Viborg. Både pårørende og patienter giver positive tilbagemeldinger.
Lægemangel tvinger lægeklinik til at lukke enkelte dage30.9.2025 13:16:21 CEST | Pressemeddelelse
Klinik for Almen Medicin i Lemvig og Thyborøn er tvunget til at holde lukket enkelte dage på grund af lægemangel. På alle hverdage vil mindst én af klinikkerne være åben.
Region Midtjyllands budget for 2026 er vedtaget25.9.2025 14:33:23 CEST | Pressemeddelelse
Med budgettet vil et bredt flertal i regionsrådet styrke kapaciteten i sundhedsvæsenet, sikre et markant løft af psykiatrien og indføre betalingsfri parkering på alle hospitaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum