CPH:DOX indtager Viborg
7.3.2025 07:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
I år deltager Viborg for første gang i CPH:DOX’ nationale filmfestival, når fire lokale institutioner viser dokumentarfilm som en del af DOX:DANMARK.

Med stor succes har Copenhagen International Documentary Festival (CPH:DOX), siden 2003, stået bag en lang række initiativer for at promovere dokumentargenren i Danmark. De senere år har CPH:DOX udvidet festivalen gennem en række arrangementer rundt om i landet. I år har Viborg Kommune taget initiativ til at blive en del af DOX:DANMARK i selskab med over 50 kommuner landet over.
Fire dokumentarfilm bliver vist lokalt i samarbejde med Viborg Katedralskole, Skovgaard Museet, Karriereby Viborg og NF Bio Viborg i dagene 26.-29. marts. Helt ekstraordinært har alle visninger forskellige ekspertoplæg, der kan perspektivere filmene.
Om det nye tiltag siger chef for Kultur og Event, Henrik Zacho:
- Vi er enormt glade for at være en del af en anerkendt filmfestival med fokus på fakta og kvalitet i film, der er udvalgt af eksperter. Samtidig er det en fornøjelse at mærke den store opbakning fra aktørerne, når vi rækker ud lokalt. De var straks med på initiativet, og det viser igen, hvor mange kulturelle ildsjæle, vi har i Viborg.
Programmet for VIBORG:DOX
26. marts 18.30: ”Tracing Light” med oplæg af lysdesigner Jesper Kongshaug på Skovgaard Museet
26. marts 17.00: ”Confused Father” med oplæg fra Center for Digital Pædagogik på Viborg Katedralskole
28. marts 16.30: ”Hærvejen” med oplæg fra filmproducent Anna von Lowzow i Nordisk Film Biografer Viborg
29. marts 18.00: ”The Hobby” som en del af en aften med fokus på brætspil på Vesterbro 10
DOX:DANMARK er støttet af:
Nordea Fonden, Kulturministeriet, Danmarks Radio og Biografklub Danmark
Nøgleord
Kontakter
Henrik Schou Zacho, chef for Kultur og Event
Tlf:87 87 32 00hza@viborg.dkBilleder

Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Unge prøver fremtiden af hos Vils Entreprenørforretning29.9.2026 10:35:45 CEST | Pressemeddelelse
25 elever fra Viborg Ungdomsskoles håndværkerlinje bytter fredag den 2. oktober klasseværelset ud med gravemaskiner, kloakrør, teknologi og brolægning hos Vils Entreprenørforretning i Viborg.
Årets Ildsjæle og Årets Lokalområde kåret på Landdistriktskonferencen 202624.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Engagement, fællesskab og lokal handlekraft var i fokus, da Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg og VibLand samlede borgere, foreninger og lokale aktører til årets Landdistriktskonference.
Viborg Kommune inviterer til nyt erhvervstopmøde - fokus på infrastruktur og arbejdskraft23.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune fortsætter arbejdet for at blive en vinderkommune for erhvervslivet. Den 11. november samles virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune igen – denne gang hos Grundfos i Bjerringbro.
Tre mulige placeringer i spil til nyt botilbud18.9.2026 11:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Social- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune har besluttet at arbejde videre med tre mulige placeringer for et nyt botilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Nu skal de tre placeringer undersøges nærmere.
Kom med, når Arkitekturens Pris 2026 uddeles - her er de fire nominerede17.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire byggerier fra Hjarbæk, Hvidding, Tange og Viborg er nomineret til Arkitekturens Pris 2026. Vinderen kåres 5. oktober på Viborg Rådhus - og du er inviteret med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum