Danmarks laveste langtidsledighed finder du i Billund Kommune
6.3.2025 15:52:46 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune har Danmarks laveste langtidsledighed. Det slår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fast i sin analyse af langtidsledigheden i Danmark. Samme analyse viser også, at Danmark har Europas laveste niveau for langtidsledigheden.

Det glæder formanden for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune Robert Terkelsen, som udtaler:
"I Billund Kommune har vi som et politisk mål, at vi gerne vil nedbringe langtidsledigheden. Vi ved godt, at det ikke bare sker af sig selv. Derfor har vi i udvalget også peget på, at Jobcenter Billund skal have et særligt fokus på at modvirke langtidsledighed. Det lykkes vi rigtig godt med takket være en stor indsats fra medarbejderne. Vi kan nemlig se, at langtidsledigheden her i kommunen er faldet fra 16,4 procent i 2019 til 7,2 procent i dag.”
Billund Kommune har nedbringelse af langtidsledigheden som et af tre fokusmål i sin Beskæftigelsesplan. Blandt indsatserne for at nå dette mål taler Jobcenter Billund fra dag 1 om jobmuligheder med de ledige med henblik på at matche deres kompetencer med de lokale jobåbninger.
Det samme gør sig gældende, når jobcentret skal finde beskæftigelse til de ukrainske flygtninge, der kom og fortsat kommer til Billund Kommune. Jobcentret taler om jobmuligheder og kompetencer med de ukrainske flygtninge fra dag ét, og samtidig bliver de matchet med jobåbninger i lokale virksomheder.
”Politisk ønsker vi en beskæftigelsesindsats, der får vores borgere i job eller uddannelse hurtigst muligt. Derfor må vi også investere i både mennesker og indsatsen. Og jeg er glad for at se, at vores investering bærer frugt – man får, hvad man betaler for. Borgerne kommer hurtigere tilbage i arbejde, hvilket først og fremmest er godt for dem og vores virksomheder – men det gavner også kommunekassen, fordi vi skal betale færre penge til at forsørge de ledige,” siger Robert Terkelsen.
Billund Kommune bruger ca. 2 – 3 mio. kr. mere på beskæftigelsesindsatsen end en gennemsnitlig kommune af samme størrelse. Denne investering modsvares af, at der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering er 150 færre borgere på offentlig forsørgelse, end man kan forvente ud fra Billund Kommunes rammevilkår. De 150 færre borgere på offentlig forsørgelse giver kommunekassen en gevinst på anslået 20 – 25 mio. kr. årligt.
Fakta (kilde: AE's analyse af langtidsledigheden)
- Ledighedsprocenten i Billund Kommune var i december 2024 på 1,7 % mod 2,6 % på landsplan
- I Billund Kommune var 7,2 % af de ledige langtidsledige i 2024 - hvilket svarer til 20 fuldtidspersoner.
- I 2019 var langtidsledigheden på 16,4 % i Billund Kommune
- I Danmark var den på 14 % i 2024
- I Billund Kommune var 94 % af ukrainske flygtninge i job i januar måned 2025, på landsplan var det 81 % (jobindsats.dk)
- Ved den seneste måling var Jobcenter Billund nummer 1 i STAR’s benchmark over alle landets jobcentre (jobindsats.dk)
Kontakt
- Udvalgsformand Robert Terkelsen kan kontaktes på tlf. 23 30 60 54
- Billund Kommunes arbejdsmarkedschef Klaus H. Nielsen kan kontaktes på tlf.: 23 34 57 16
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum