Historisk stor åbning for DHL Stafetten København
6.3.2025 15:37:22 CET | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange virksomheder sikret sig plads til billetsalgets åbning. 20.000 hold – og dermed 100.000 personer – bookede sig ind i løbet af få timer, og 70% af alle pladser er nu solgt på blot to dage.

Da billetsalget til DHL Stafetten København åbnede den 4. marts kl. 9 gik det hurtigt. På få timer var halvdelen af alle pladser væk. Aldrig før har så mange booket deres stafet- eller walkhold på åbningsdagen. 20.000 af de i alt 32.000 hold var booket på få timer.
Danskerne stiller som aldrig før op til store motions- og sportsevents. Det gælder også DHL Stafetten i København, et af verdens største motionsevents, der har meldt udsolgt de sidste to år.
Mere end 2.000 virksomheder deltager i DHL Stafetten i København, og for rigtig mange er det blevet en tilbagevendende og festlig aften med kollegerne.
Fast tradition for mange virksomheder
Det gælder også for JP/Politikens Hus, der har været med i mere end 20 år.
”Vi var ikke i tvivl om, at vi igen i år skulle deltage i DHL Stafetten. Det er en fast sommertradition og vores eneste fælles arrangement i løbet af året. Stafetten er en perfekt ramme for at skabe sammenhold og fællesskab på tværs i organisationen. Vi gør altid meget ud af det, og vi har fx vores egen konferencier ved teltet og et podie til adskillige præmieoverrækkelser til vores hurtigste løbende og gående,” fortæller eventchef Jørn Højmark, der koordinerer JP/Politikens Hus’ deltagelse.
I år deltager 350 medarbejdere og chefer fra JP/Politikens Hus tirsdag den 26. august til DHL Stafetten København.
DHL Stafetten København finder sted den 25.-29. august 2025, og i år er kapaciteten hævet til 160.000 deltagere. Hvis den store interesse for at deltage fortsætter, ender Sparta Atletik & Løb med igen at byde velkommen til et historisk stort og udsolgt stafetløb i Fælledparken til august.
Fakta
- Sparta Atletik & Løb afviklede stafetten i København første gang i 1981 med ca. 700 deltagere. Da transport- og logistikvirksomheden DHL kom til som hovedsponsor i 1991, blev løbet døbt DHL Stafetten Kbh.
- DHL Stafetten København er nonprofit. Overskuddet går til Spartas arbejde med at udvikle løbeevents samt sikre gode betingelser for både børn, unge og voksne, der dyrker løb og atletik i foreningen.
- I år er den samlede kapacitet hævet til i alt 160.000 deltagere fordelt på 32.000 hold. Sidste år deltog 150.000 deltagere. Ved udsolgt bliver det den største DHL Stafetten København nogensinde.
- DHL Stafetten København er for alle, der kan stille med et hold på fem personer til enten et løbe- eller walkhold. Distancen er 5 km for hver deltager.
- DHL Stafetten København er det eneste og største motionsevent af sin art i verden, og er en fejring af den korte afstand mellem ansatte og chefer, som er særegent for Danmark.
- Se mere på stafettens hjemmeside: https://dhlstafettenkbh.dk/
Kontakter
Jeanette Grøn NielsenKommunikationskonsulentDHL Stafetten Kbh
Tlf:3028 6874jnielsen@sparta.dkLinks
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 2000 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Sportslig oprustning: Sparta henter tidligere OL-chef som ny sportschef1.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Morten Rodtwitt træder en stærk profil ind i den daglige ledelse i Sparta Atletik & Løb. Oprustningen skal styrke den sportslige udvikling for både ungdom, bredde og elite.
DHL Stafetten København slår ny rekord: Virksomheder vælger det sunde fællesskab til5.3.2026 10:40:51 CET | Pressemeddelelse
DHL Stafetten København fylder 45 år i 2026 – og interessen fra danske arbejdspladser har aldrig været større.
Løbere med demens træner op til VM4.3.2026 08:29:00 CET | Pressemeddelelse
Et gratis løbehold skal fremme fysisk aktivitet for mennesker med demens og sende 15 deltagere direkte ind i folkefesten ved verdensmesterskaberne i København i år.
Copenhagen Marathon becomes part of a new European marathon series25.2.2026 19:45:00 CET | Pressemeddelelse
Eight iconic marathons. One new series. Copenhagen Marathon joins forces with seven other marathons in a new series that takes participants on running experiences across Europe.
Copenhagen Marathon bliver del af ny europæisk maratonserie25.2.2026 19:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte ikoniske maratonløb. Én ny serie. Copenhagen Marathon går sammen med syv andre maratonløb i en ny serie, der sender deltagerne ud på løbeoplevelser på tværs af hele Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum