Landdistrikterne: Vigtigt at breve fortsat kan leveres i hele landet på samme vilkår
6.3.2025 11:11:53 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
PostNord Danmark har i dag meddelt at stoppe al brevomdeling i Danmark fra næste år. For Landdistrikternes Fællesråd er det afgørende, at ændringer på postområdet ikke medfører ringere og dyrere postservice i landdistrikterne, end i mere tætbefolkede områder.

PostNord Danmark har besluttet at stoppe al omdeling af breve ved udgangen af i år. Fremover vil PostNords danske afdeling kun fokusere på uddeling af pakker.
I Landdistrikternes Fællesråd følger man udviklingen i det ændrede postmarked tæt.
- Det er en markant udvikling, når PostNord, efter 400 års postservice, stopper brevomdelingen. For os er det afgørende, at det ikke kommer til at betyde, at borgere i landdistrikterne får ringere og dyrere postservice, end den øvrige del af befolkningen i de mere tætbefolkede områder får, siger formand Steffen Damsgaard.
Formanden peger på en række parametre, som man er nødt til at følge tæt, når brevforsendelser overgår til den aktuelt eneste anden landsdækkende aktør, DAO.
- For det første skal man sikre, at der ikke kommer huller i Danmarkskortet, så det fortsat er muligt at få et brev frem indenfor et aftalt tidsrum i hele landet, uanset om det er til Bjørnø eller Birkerød. Men det er lige så vigtigt, at man jævnfør postloven, fortsat sikrer ensartede priser i hele landet, så vi ikke får lavere storby-priser eller lignende.
- Dertil er det vigtigt at sikre, at den store gruppe borgere på ca. 270.000, som har fravalgt digital post, bliver informeret om forandringerne, så de kan overskue, hvordan man sender breve fremover via de landsdækkende aktører på brevområdet. Andelen af netop de borgere er betydeligt større i landdistrikterne, end i resten af landet, udtaler Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd ser det som en politisk opgave at sikre, at der ikke kommer forringelser eller markedssvigt på postmarkedet.
- Politisk har man et ansvar for at sikre, at alle kan få leveret breve på rimelige vilkår. Det ansvar ligger først og fremmest hos transportministeren og vi forventer, at ministeriet vil overvåge markedet tæt og sikre, at der findes gode lokale løsninger på fx øerne, jævnfør den afsatte pulje fra liberaliseringen af postloven, så alle borgere også kan få leveret breve efter 2025.
- Vi vil kontakte transportministeren med henblik på en dialog om fremtiden på postområdet, så det også fremover bidrager til regeringens målsætning i regeringsgrundlaget om et land i bedre geografisk balance, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum