Bødskov besøger Vestas: Dansk erhvervsliv står skulder ved skulder med Ukraine
6.3.2025 11:01:50 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Erhvervsministeren er i disse dage rundt hos danske virksomheder for at tale om den geopolitiske situation og besøger i dag Vestas for at tale om stort, dansk/ukrainsk vindmølleprojekt.
Danske virksomheder støtter Ukraine både humanitært, militært og ved store investeringer i genopbygningen. Et godt eksempel på det er aftalen om en ny vindmøllepark mellem det ukrainske selskab DTEK og danske Vestas. Projektet er støttet med en statsgaranti på 2,85 mia. kr., der er stillet gennem Ukraine Fonden under Danmarks Eksport- og investeringsfond.
I dag besøger erhvervsministeren Vestas i Ringkøbing for at tale om projektet og se eksempler på den type af vindmøller, der skal sendes til Ukraine.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Danmark står bag Ukraines frihedskamp. I sidste uge rundende Ruslands invasion af Ukraine tre år og Putin fortsætter ufortrødent sine overgreb mod ukrainerne. De målrettede angreb mod kritisk infrastruktur har store konsekvenser og jeg har med selvsyn set de mørklagte byer. Derfor skal vi sørge for, at Ukraine har et stærkt værn. Og her spiller en af Danmarks grønne styrkepositioner inden for vindenergi en nøglerolle. Vindmølleprojektet har potentialet til at levere helt afgørende bidrag til den ukrainske genopbygning og grøn strøm til 700.000 ukrainere. Det er et solidt dansk bidrag til at sikre en mere sikker og grønnere fremtid i Ukraine.”
Projektet i Ukraine blev præsenteret tidligere på året og består af 64 vindmøller. Projektet har en værdi på knap 4. mia.kr.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil19.2.2026 07:03:28 CET | Pressemeddelelse
Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank. Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.
Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark16.2.2026 13:38:31 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. får 900 ukrainske flygtninge nu bedre muligheder for at starte egen virksomhed og genopbygge deres land i fremtiden. Pengene kommer som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum