Klassisk koncert med musik af kvindelige komponister på Koldinghus
6.3.2025 09:13:59 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
I forbindelse med Women’s Week trækker Duo Nord lørdag 8. marts kvindelige komponister frem i lyset til en klassisk koncert på Koldinghus. Duo Nord er en dansk duo bestående af mezzosopran Jara Kanzler Hemmet og pianist Michala Linn, som har specialiseret sig i lieder af kvindelige komponister.

Når man ser på programmerne hos danske symfoniorkestre, i radioen, i operahusene eller på musikkonservatorier, er musikken ofte skrevet af mandlige komponister. Til denne koncert vil Duo Nord sætte fokus på musik skrevet af kvindelige komponister, der gennem tiden er blevet glemt eller overset. Mellem stykkerne vil duoen fortælle om udvalgte kvindelige komponisters liv og om de vilkår, komponisterne gennem historien har skrevet musikken under. Ved koncerten kan man blandt andet høre musik af Clara Schumann, Lili Boulanger og den danske komponist Tekla Griebel Wandall.
Praktisk information
Hvornår: Lørdag 8. marts kl. 14.00-15.15
Hvor: Koldinghus
Pris: 200 kr. | 150 kr. for årskortholdere og medlemmer af Erhvervsklubben
Læs mere her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/koncert-med-duo-nord-womens-week/
Om Duo Nord
Duo Nord er en dansk duo bestående af mezzosopran Jara Kanzler Hemmet og pianist Michala Linn, som specialiserer sig i lieder af kvindelige komponister.
Jara Kanzler Hemmet studerer på solistklassen på Hochschule für Musik Mainz i Tyskland. Hun er en efterspurgt solist i oratorier og koncerter, hvor hun blandt andet har sunget Johannespassionen af J.S. Bach, Rossinis Petite Messe Solenelle og sidste år Leçons de ténèbres af Couperin i Aarhus Domkirke.
Michala Linn blev bachelor fra Syddansk Musikkonservatorium i 2018. Siden 2021 har hun spillet koncerter med musik af kvindelige komponister sideløbende med private studier, ekspert i Clara Schumanns musik og professor ved Guildhall School of Music and Drama i London.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder

Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
Nyt kapitel for Rosenborg Slot: Vinder af arkitektkonkurrence om Rigets Skatkammer fundet31.8.2026 05:54:26 CEST | Pressemeddelelse
Rosenborg Slot får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget AART som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer.
Inger Exner fylder 100 år 20. august: Koldinghus hylder arkitekterne bag en af Danmarks mest markante restaureringer19.8.2026 18:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Koldinghus markerer 100-året for Inger og Johannes Exners fødsel med en hyldest til arkitekterne bag en af Danmarks mest bemærkelsesværdige restaureringer.
Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon 3. juli (Bemærk ny åbningsdato)25.6.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 3. juli kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
Jubilæum på Rosenborg Slot: 125 år med offentlig adgang22.6.2026 07:35:15 CEST | Pressemeddelelse
22. juni 1901 fik Rosenborg Slot faste åbningstider og blev tilgængeligt for alle mod betaling. Selvom der havde været offentlig adgang til slottet på særlige betingelser siden begyndelsen af 1800-tallet, markerer nyordningen i 1901 starten på Rosenborg som et moderne museum. I dag besøger mere end en halv million gæster hvert år det historiske slot, som drives af Den Kongelige Samling og blandt andet huser de danske kronjuveler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum