Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ledighedsindikatoren peger på en uændret ledighed i februar 2025

Del

STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator for februar 2025 tyder på et fald i ledigheden fra januar til februar 2025 på 100 fuldtidspersoner.

STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk. 

De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt Jobnet.dk er faldet med 100 fuldtidspersoner fra januar til februar 2025, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed for februar 2025, som STAR offentliggør den 20. marts kl. 9.00, vil vise en uændret ledighed. Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk sæsonkorrigeret er faldet med 100 fuldtidspersoner fra januar til februar 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk sæsonkorrigeret er uændret i samme periode

Ledighedsindikatoren i december 2024 og januar 2025 var behæftet med usikkerhed, grundet dataudfordringer i forbindelse med en omlægning af datakilden i december 2024, hvor en fejl i STAR’s bearbejdning af data, medførte at flere afmeldinger af ledige fra Jobnet.dk ikke trådte i kraft i de endelige data. STAR har nu rettet fejlen. Ledighedsindikatoren for februar 2025 er derfor ikke behæftet den usikkerhed, som offentliggørelserne i december 2024 og januar 2025 var præget af.  
Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet.dk kan generelt bruges som en tidlig indikator for, hvordan ledigheden vil udvikle sig fra seneste måned. Udviklingen i den aktuelle ledighedsindikator fra januar til februar 2025 kan således give en indikation af udviklingen i den registerbaserede ledighed fra januar til februar 2025, der bliver offentliggjort på STARs statistikbank Jobindsats den 20. marts kl. 9.00.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ledighedsindikator for marts 2025 bliver offentliggjort den 4. april 2025. 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler og producerer grundlaget for de registerbaserede opgørelser af ledigheden i Danmark. Styrelsen offentliggør egne ledighedstal på STAR’s statistikbank Jobindsats.dk. 
Læs notatet om opgørelsesmetoden i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikbank Jobindsats.dk, hvor statistikkerne bag tallene også kan findes. 

Statistik: Ledighedsindikator: Sæsonkorrigeret antal tilmeldte fuldtidsledige på Jobnet

Om:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er en styrelse, der hører under Beskæftigelsesministeriet. STAR arbejder med politikforberedelse, lovarbejde, implementering, viden og digitalisering i forhold til det danske arbejdsmarked.

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ledighedsindikatoren peger på en stigning i ledigheden i december 2024. (Indikatoren for udviklingen i ledigheden i december er dog behæftet med usikkerhed)6.1.2025 09:17:12 CET | Pressemeddelelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sæsonkorrigerede ledighedsindikator for december 2024 tyder på en stigning i ledigheden fra november til december 2024 på 2.300 fuldtidspersoner. Ledighedsindikatoren for december 2024 er behæftet med usikkerhed, grundet ændrede sæsonmønstre for afholdelse af ferie som følge af den ændrede ferielovgivning tilbage i 2021, hvor ferieåret efter den nye ferielov slutter i december måned. Denne ændring medfører større usikkerhed i sæsonkorrektionen af ledighedsindikatoren for december måneder, hvorfor udviklingen i ledigheden fra november til december 2024 er behæftet med usikkerhed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye