Carelink A/S

Carelink træder ind på markedet for privat hjemmepleje

6.3.2025 08:00:07 CET | Carelink A/S | Pressemeddelelse

Del

Danmarks største velfærdskoncern, Carelink Gruppen, udvider nu sin tilstedeværelse i velfærdssektoren og træder ind på markedet for privat hjemmepleje.

Carelink Gruppen har valgt at udvide sin forretning til privat hjemmepleje gennem en strategisk opkøbsproces. Som et led i denne ekspansion har Carelink Gruppen købt 65% af hjemmeplejeselskaberne under Kær.dk, der leverer hjemmeplejeydelser i Skive, Struer, Lemvig, Herning og Ikast-Brande Kommuner. 

Samtidig indgår Carelink et samarbejde med Kær.dks ejere om at overtage den private hjemmeplejevirksomhed, Privatplejen, som leverer ydelser i Aalborg, Jammerbugt og Esbjerg Kommuner.

Ambitiøs vækststrategi på det privat hjemmeplejeområde

For Carelink Gruppens administrerende direktør Søren Dinesen, er beslutningen om at engagere sig på det private hjemmeplejemarked en vigtig milepæl i virksomhedens strategi for at levere flere velfærdsydelser.

– ”Vi har fulgt udviklingen på området de seneste tre år og har løbende haft konstruktive drøftelser med Kær.dk, og vi ser begge et voksende behov for kvalitetspleje i private hjem. Privatplejen, som allerede er ejet af to af vores aktionærer, har været et naturligt emne for os, så vi kan skabe en større virksomhed. Med den nye ældrelov, ser vi et stort potentiale i at kunne tilbyde endnu mere fleksible løsninger inden for hjemmepleje – i første omgang i Jylland med Dorthe Lund fra Kær.dk i spidsen” udtaler Søren Dinesen.

Carelink Gruppen starter sin rejse i privat hjemmepleje med tilstedeværelse i otte kommuner og har allerede ambitiøse vækstplaner for fremtiden.

– ”Vores ambition er at udvide til flere kommuner både gennem egne initiativer og ved at vurdere mulighederne for yderligere opkøb af relevante aktører i branchen,” tilføjer Søren Dinesen.

Dorthe Lund, der er administrerende direktør og medejer af Kær.dk, udtrykker også store forventninger til samarbejdet: ”Med Carelink får vi en vigtig partner, der er interesseret i at skabe en stor og velfungerende hjemmeplejevirksomhed. Nærheden over for borgeren og det tætte samarbejde med den enkelte kommune vil fortsat være en hovedprioritet. Vi kan også se, at fokus på helhedspleje, øget medarbejderuddannelse og konstant udvikling af digitale løsninger kræver investeringer, så vi er rustet til en fremtid med flere ældre.

Om Kær.dk og Privatplejen

Kær.dk er en etableret aktør inden for hjemmepleje og har leveret hjemmepleje til borgere i fem midt- og vestjyske kommuner siden 2010. Privatplejen, der blev stiftet i 2003, er en vigtig leverandør i primært Aalborg og Esbjerg.

Kontakter

Om carelink

Carelink Gruppen er en velfærdskoncern skabt med et formål om at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, at det offentlige og det private gør hinanden bedre, når vi arbejder sammen og supplerer hinanden.

Carelink Gruppen arbejder for borgerne i hele Danmark – på tværs af både geografi, alder og behov. Vi er en stor landsdækkende dansk velfærdskoncern, men lever i det tætte og det nære. Vi er der for borgernes skyld, og vi finder løsninger, når problemerne opstår. Og vi gør det ordentligt.

Følg pressemeddelelser fra Carelink A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Carelink A/S

Det bedste fra to verdener: Nyt partnerskab i Albertslund bygger effektstyring og læring ind i driften fra dag 110.3.2026 12:54:47 CET | Pressemeddelelse

Albertslund Kommune har netop igangsat et nyt projekt sammen med Den Sociale Kapitalfond og Carelink. Projektet er lavet som en social effektinvestering og adskiller sig fra mange klassiske beskæftigelsesforløb ved at kombinere et stort, løbende optag med en anderledes organisering. I stedet for den klassiske bestiller-udfører model bliver de kommunale medarbejdere tætte kollegaer med leverandørens medarbejdere, idet de arbejder side om side i et fælles team, hvor der også er delt ledelsesansvar mellem en leder fra Albertslund Kommune og en leder fra serviceleverandøren Carelink. Det kan lægge grobunden for en anden måde at tænke samarbejdsmodeller i beskæftigelsesindsatsen på, når beskæftigelsesreformen skal implementeres, hvor organisatorisk læring og effektskabelse kobles tæt sammen og bliver en del af dagligdagen. Målet er at hjælpe udsatte og ledige borgere i bæredygtig selvforsørgelse gennem en helhedsorienteret indsats. Stor skala og løbende optag Indsatsen er bygget til et stor

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye