Billund Kommune

Ny partnerskabsaftale skal fremme erhvervsuddannelser

Del

Unge, ufaglærte og ledige voksne i Billund Kommune skal kunne uddanne sig til bedre jobmuligheder, og de lokale virksomheder skal sikres et solidt grundlag at rekruttere faglært arbejdskraft fra. Det er hovedformålet med Billund Kommunes nye partnerskab med Dansk Industri og en række andre aktører, som løber til og med 2027.

Det nye partnerskab skal fremhæve karrieremulighederne ved at vælge en erhvervsuddannelse, så flere unge, ufaglærte og ledige voksne får øjnene op for de mange muligheder. Partnerskabet løber foreløbigt til udgangen af 2027 og dækker de områder, som Dansk Industri og DI Byggeri repræsenterer. Foto: Billund Kommune.
Det nye partnerskab skal fremhæve karrieremulighederne ved at vælge en erhvervsuddannelse, så flere unge, ufaglærte og ledige voksne får øjnene op for de mange muligheder. Partnerskabet løber foreløbigt til udgangen af 2027 og dækker de områder, som Dansk Industri og DI Byggeri repræsenterer. Foto: Billund Kommune. Billund Kommune.

Efterspørgslen på faglært arbejdskraft inden for de erhvervstekniske uddannelser er allerede høj, og den forventes kun at stige de kommende år. Samtidig vælger færre unge at tage en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Den udvikling skal vendes, og derfor indgår Billund Kommune nu et partnerskab med Dansk Industri kaldet Lokal Alliance. Partnerskabsaftalen indgås mellem DI Region Sydvestjylland, DI Lærlingeindsats, Syddansk Erhvervsskole - Grindsted, FGU Trekanten - Grindsted, Dansk Metal - Vejle-Grindsted, 3F - Varde-Billund, FH-Sydvest og Billund Kommune.

Målsætningen for det nye samarbejde er at vise de mange spændende job- og karrieremuligheder, der er ved at vælge en erhvervsuddannelse. Det skal ske ved tidligt og løbende under elevernes skolegang i grundskolen at øge interessen for erhvervsuddannelserne. Derudover skal partnerskabet også fremme mulighederne for praktik og lærepladser inden for de områder, som Dansk Industri og DI Byggeri repræsenterer. Aftalen er gældende i en 3-årig periode fra 2025-2027.

”I Billund Kommune har vi et stærkt erhvervsliv i vokseværk, og derfor er der helt naturligt en stor efterspørgsel på faglært arbejdskraft. Samtidig har vi en række erhvervsrettede uddannelser, som giver adgang til attraktive jobmuligheder i vores kommune. Jeg har derfor store forventninger til partnerskabet, og jeg håber, det vil føre til, at endnu flere unge, ufaglærte og ledige voksne får øjnene op for mulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.

Forventningerne til det nye partnerskab deles af Jesper Toft Mathiasen, der er bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland.

”Jeg glæder mig over, at Billund tager en ny periode med fuldt fokus på, at unge tager en erhvervsuddannelse, og at vi sammen sikrer lærepladser til dem. Vi kigger ind i en spændende periode med nye tiltag i folkeskolen, en ny uddannelsesstruktur og nye veje med EPX. I partnerskabet forventer jeg, at man etablerer stærke samarbejder, der holder fokus på, at alle unge får en uddannelse, og at de unge står parat til at gå ind i de nye former og tilbud, der kommer, og ikke mindst er støttet godt af vejledere og andre, der skal sikre, at de unge får blik for det lokale erhvervsliv,” siger Jesper Toft Mathiasen.

Styregruppe skal holde snor i indsatserne

Partnerskabet er organiseret med en styregruppe med repræsentanter fra alle organisationer, som får til at opgave at understøtte igangværende aktiviteter. I 2025 og 2026 vil der være et særligt fokus på at samarbejde om implementeringen af det nationale initiativ ’Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse’.

Det nationale initiativ rummer bl.a. oprettelse af juniormesterlære i 8. og 9. klasse samt obligatorisk erhvervspraktik i 7., 8. eller 9. klasse.

Derudover vil parterne i aftalen følge udviklingen inden for ungdomsuddannelsesområdet og 10. klasse med henblik på, at kunne skabe gode lokale løsninger for de kommende elever på Campus Grindsted, uanset hvordan området organiseres fremadrettet.  

Anders Lundsgaard, der er direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked i Billund Kommune, er udpeget som formand for styregruppen. Fra Billund Kommune deltager derudover repræsentanter fra ungeafdelingen, folkeskoleområdet samt jobcentret.   

Kontakter

Billeder

Det nye partnerskab skal fremhæve karrieremulighederne ved at vælge en erhvervsuddannelse, så flere unge, ufaglærte og ledige voksne får øjnene op for de mange muligheder. Partnerskabet løber foreløbigt til udgangen af 2027 og dækker de områder, som Dansk Industri og DI Byggeri repræsenterer. Foto: Billund Kommune.
Det nye partnerskab skal fremhæve karrieremulighederne ved at vælge en erhvervsuddannelse, så flere unge, ufaglærte og ledige voksne får øjnene op for de mange muligheder. Partnerskabet løber foreløbigt til udgangen af 2027 og dækker de områder, som Dansk Industri og DI Byggeri repræsenterer. Foto: Billund Kommune.
Billund Kommune.
Download

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye