Genbrugte byggematerialer skal gøres konkurrencedygtige
6.3.2025 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut skal i samarbejde med byggevareproducenter gøre genbrugte byggematerialer til et konkurrencedygtigt alternativ. Det skal bidrage til at reducere byggeriets ressourceforbrug og klimaaftryk.

En mursten fra et nedrevet hus koster i dag mere end en ny mursten, når den skal genbruges i nybyggeri. Det er et konkret eksempel på, hvorfor produktion og salg af genbrugte byggematerialer endnu ikke er slået igennem i større skala.
- Byggeriet er den sektor, der står for det største materialefodaftryk i Danmark. Med projektet Recirkuler byggematerialer – en vej til cirkulær produktion tager vi fat i den største hindring for cirkularitet i byggeriet, nemlig at cirkulære byggematerialer i dag er et nicheområde. Projektet skal være en katalysator for et større udbud af konkurrencedygtige cirkulære byggematerialer, siger programansvarlig for Bæredygtig Produktion i Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk.
Byggevareproducenterne skal gennem projektet hjælpes til at effektivisere deres processer og omstille til cirkulær produktion:
- Byggebranchen er i dag kendetegnet ved en lineær økonomi, hvor byggevarer er baseret på jomfruelige råvarer. Vi skal ændre denne tilgang fundamentalt, men det kræver, at producenterne kan sikre en vis volumen af cirkulære byggevarer i høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris siger projektleder Martha Katrine Sørensen, souschef ved Teknologisk Institut.
Forandring af processer og tankesæt
For at lykkes med omstillingen til cirkulær produktion er der behov for en grundlæggende forandring i både processer og tankesæt.
- Vi har brug for at effektivisere og industrialisere processerne, hvis cirkulære løsninger skal være konkurrencedygtige. Det handler både om at optimere produktionsmetoderne og om at skabe nye samarbejder på tværs af værdikæden, så vi kan sikre en stabil forsyning af materialer i den rette kvalitet, siger direktør Steen Michael Madsen fra Genbrugssten Aps., som er en af de producenter, der er partner i projektet.
Projektet skal i samarbejde med en række producenter udvikle flere konkrete værktøjer, der kan hjælpe producenterne med at omstille til cirkulær produktion. Det omfatter bl.a. beslutningsstøtteværktøjer, der gør det nemmere at vurdere forskellige materialers potentiale for genbrug, samt procesguides til optimering af produktionen.
- I dag er kvalitetsstyringssystemer og personale ikke gearet til at håndtere genbrugte materialer. Samtidig mangler vi standardiserede metoder til at dokumentere kvalitet og miljøeffekter, forklarer Martha Katrine Sørensen.
Projektet skal derfor udvikle nye dokumentationsmetoder og procedurer, der kan integreres direkte i producenternes systemer.
Samtidig skal projektet udvikle nye samarbejdsmodeller på tværs af værdikæden, så producenter kan sikre en stabil forsyning af materialer i den rette kvalitet.
Øget efterspørgsel på cirkulære varer
Martha Katrine Sørensen forventer, at klimakravene til byggeriet vil øge efterspørgslen på cirkulære byggematerialer, og de nye bekendtgørelser om ressourcekortlægning og selektiv nedrivning vil frigøre en betydelig mængde ressourcer i form af byggeaffald og sekundære byggevarer.
- Branchen skal være klar til at tage imod disse ressourcer og få størst mulig økonomisk og miljømæssig værdi ud af det. Alle aktører i byggeriets værdikæde har en vigtig rolle i omstillingen mod cirkularitet, men producentleddet er den afgørende aktør til at skabe volumen, skalering og marked for cirkulære byggevarer, siger Marta Katrine Sørensen.
Fakta om byggeriets miljøpåvirkning:
Byggesektoren står for 31 pct. af Danmarks samlede ressourceforbrug
- Byggesektoren står for 40 pct. af alt affald i Danmark
- Byggesektoren står for 22 pct. af landets samlede CO2-aftryk
- Danmark er samlet set kun 4% cirkulær, hvilket ligger under det globale gennemsnit på 7,2 pct.
Kilder: Byggeriets Handletank og Circularity Gap Report
Konkrete værktøjer til industrien:
Projektet vil levere beslutningsstøtteværktøjer, procesguides og dokumentationsmetoder, der skal hjælpe producenter med at:
- Vurdere cirkularitetspotentialet i forskellige materialer
- Etablere nye værdikæder og samarbejder
- Optimere produktionsprocesser
- Dokumentere kvalitet og miljøeffekter
Fakta om Recirkuler byggematerialer – en vej til cirkulær produktion:
- Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Genbrugssten og WE BUILD DENMARK og med Vejle Kalk & Mørtelfabrik, Boligbeton A/S, IBF A/S Dansk Beton og Danske Tegl som videns- og sparringspartnere.
- Beløbet er støttet af Industriens Fond med 6,65 mio. Kr.
- Projektet løber fra 2025 – 2028
- Projektet er et af ti projekter under Industriens Fonds samlede bevilling på 125 millioner kroner til cirkulær produktion.
Nøgleord
Kontakter
Projektleder Martha Katrine Sørensen, souschef, Teknologisk Institut, mail: mks@teknologisk.dk, mobil: 7220 2767.
Billeder
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Selvlærende algoritme skal bidrage til energieffektiv ventilation21.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan spare energi i skoler og kontorer, men kræver i dag dyr og kompliceret opsætning. Nyt projekt skal automatisere processen.
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

