Kalundborg Havn

Tilfredsstillende år med flere anløb

Del

Kalundborg Havn kom ud af 2024 med et tilfredsstillende resultat med positiv udvikling i antal skibsanløb, mens driftsaktiviteterne er steget 6 millioner kroner. Årets overskud ender på 12,4 millioner kroner.

Luftfoto af Kalundborg Havn med skibe og industriområder.
Igen i 2024 bød året på positiv udvikling for Kalundborg Havn med et overskud på 12,4 mio. kr.

Igen i 2024 bød året på positiv udvikling for Kalundborg Havn. Antallet af skibsanløb steg en smule med 3 % og landede på 345 mod 335 i 2023, og til trods for at godsmængden faldt med 5 % fra 988 tusinde tons i 2023 til 938 tusinde tons i 2024, afslutter Kalundborg Havn 2024 med et årsresultat på 12,4 millioner kroner.

Fortsætter den positive udvikling trods mindre gods

For året 2024 kan Kalundborg Havn præsentere et overskud på 12,4 millioner kroner mod 26,9 millioner kroner i 2023, en tilbagegang på 36 %. Resultatet er imidlertid påvirket af avancen for salg af materielle anlægsaktiver på 2 millioner i 2024 og 22,5 millioner kroner i 2023.

Ser man bort fra disse avancer udgør årsresultatet for 2024 10,4 millioner kroner mod 4,4 millioner kroner i 2023, som er en betydelig fremgang af Kalundborg Havns driftsaktiviteter med en udvikling på 135 %.

Trods en tilbagegang på 5 % i den samlede godsmængde eksklusive færgefart og bugserbåde, har Kalundborg Havn generelt oplevet fremgang. Over de seneste 5 år har Kalundborg Havn oplevet en betydelig stigning i nettoomsætningen med 20,3 millioner kroner, en vækst på 55 %. Den positive udvikling fortsætter i 2024 med en fremgang på 9,3 millioner kroner sammenlignet med 2023, svarende til en fremgang på 20 %.

Nettoomsætningen i 2024 ender dermed på 57,2 millioner kroner.

"Ledelsen er ganske tilfredse med den positive udvikling. Havnen arbejder målrettet med at få flere store skibsanløb i havn og tungere gods over kaj, og tallene viser os, at vi er på vej i den rigtige retning, selvom det ikke går lige så hurtigt, som vi kunne ønske os," udtaler havnedirektør Bent Rasmussen.

Grønne anlægsinvesteringer skal øge havnens aktiviteter

Kalundborg Havn har i 2024 investeret i anlægsprojekter, der har til formål at gøre havnen mere konkurrencedygtig og øge aktiviteterne over kaj, og de samlede anlægsinvesteringer for året udgør 15,9 millioner kroner finansieret fra havnens likviditetsberedskab.

I slutningen af 2024 afsluttede havnen et landsprojekt i Østhavnen til skibe med længerevarende ophold i havnen med målet om at rykke flere oplæggere på landstrøm og frigive kajplads til flere anløb i havnen. Havnen har derudover påbegyndt elektrificering af dens to containerkraner i Ny Vesthavn, som forventeligt afsluttes i 1. kvartal af 2025.

”Det er bydende nødvendigt, at havnen har faciliteter til at imødegå den grønne omstilling og kan tilbyde en bæredygtig værdikæde. Dels gælder det vores materiel og drift, hvor der de kommende år forventeligt vil være stigende efterspørgsel på landstrøm. Lige så vigtigt er det, at havnen har kapacitet til at tage del i markedsandelen inden for grønne offshore aktiviteter såsom havvindmøller eller CCUS,” udtaler Bent Rasmussen.

Bestyrelsesformand for Kalundborg havn, Jesper Wienmann Hansen udtaler, ”Bestyrelsen har nu godkendt Årsrapporten og sender nu regnskabet til Kalundborg kommunalbestyrelse med anbefaling om godkendelse og det er jo en fornøjelse, at fremlægge et så stærkt regnskab, med solide likvide beholdninger og øgning af soliditetsgrad og egenkapital.”

Med venlig hilsen

              Jesper Wienmann Hansen                            /                           Bent Rasmussen

              Bestyrelsesformand                                                                    Havnedirektør

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Luftfoto af Kalundborg Havn med skibe og industriområder.
Igen i 2024 bød året på positiv udvikling for Kalundborg Havn med et overskud på 12,4 mio. kr.
Download

Om Kalundborg Havn:

Kalundborg Havn er med en vanddybde på op til 15 meter Sjællands dybvandshavn nr. 1. Med en placering på Vestsjælland lige ud til Storebælt er havnen strategisk godt placeret tæt på den befærdede T-rute, som forbinder Østersøen og Nordsøen. 

Kalundborg Havns mission er aktivt at bidrage til udviklingen af erhvervslivet i Kalundborg Kommune og hele Sjælland ved at være en vækstdynamo, der skaber arbejdspladser og giver effektiv adgang til transport til søs.

Følg pressemeddelelser fra Kalundborg Havn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kalundborg Havn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye