Valg af hvalp kan påvirke økonomien
Enhver, der overvejer at inkludere et firbenet familiemedlem i hjem og hjerte de næste 10-15 år, bør tænke en række faktorer igennem først. Det handler dog ikke blot om at sætte sig ind i hunderacens egenskaber, behov og temperament: Racens generelle sundhed påvirker ikke bare hundens velbefindende og levetid, men i høj grad også ejerens bekymringsniveau og husstandens økonomi.

- Der er betydelige sundhedsmæssige forskelle, når man sammenligner de hundredvis af hunderacer, man kan vælge igennem. Derfor er det - for hundens skyld - vigtigt for kommende hundeejere, at de sætter sig ind i deres drømmehvalps sundhedsudsigter: Og her taler jeg både om risikoen for, at hvalpen udvikler racespecifikke sygdomme livet igennem og om, hvordan man som hundeejer kan mindske risikoen for, at hunden pådrager sig de sygdomme eller skader, der er oftest forekommende for den enkelte race, forklarer hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring, Lotte Evers.
De oplysninger kan du finde i blandt andet ”Agria Breed Profiles”, som er racespecifikke sundhedsprofiler for indtil videre 180 forskellige hunderacer, blandingshunde generelt og på blandingshundene labradoodle og cockerpoo
- Sundhedsprofilerne er skabt ud fra Agrias omfattende skadesregister og afspejler derfor den aktuelle sundhedsstatus for vores hunde. De viser f.eks., hvor ofte den enkelte race besøger dyrlægen sammenlignet med gennemsnittet for alle andre hunderacer, og hvilke typer sygdomme og skader, der er mest almindeligt forekommende hos lige netop den race. Ved at tage udgangspunkt i sundhedsprofilerne har du som kommende hundeejer mulighed for at stille skarpt på forebyggelse og samtidig stille krav til forældredyrs sundhed, så du får mulighed for at give din hund bedre betingelser for et sundt og langt liv, siger hun.
Fakta om Danmarks mest populære
Danmarks igennem mange år allermest populære hunderace – labrador retrieveren – pådrager sig oftere skader i bevægeapparatet, mave-tarmproblemer og kloskader end gennemsnittet af alle andre hunderacer, viser sundhedsprofilen.
- Den velinformerede labradorejer kan med det in mente hjælpe sin hund til at leve et sundere liv ved f.eks. at sørge for, at hunden ikke bliver overvægtig, men opretholder en normal vægt gennem hele livet, og holde et vågent øje med, hvad der ryger indenbords af ”sjove ting” (særligt i hvalpetiden). Som hvalpekøber bør du også sikre dig, at begge forældredyr har sunde led, så du også der kan sætte forebyggende ind. Kloskader forebygges nemt ved at holde kløerne korte, så træning af kloklip skal på programmet, når hvalpen flytter ind. Det er små ting i hverdagen, der kan bidrage til bedre livskvalitet hos hunden, forklarer Lotte Evers og tilføjer:
– Lad os bare været helt ærlige – alle hunde kan blive syge og komme til skade, uanset om det er racehunde eller blandingshunde, hvilket Agria Breed Profiles netop underbygger med valide data. Det handler ikke om at udskamme bestemte racer eller blandinger - tværtimod giver profilerne et objektivt syn på, hvad man som hundeejer kan forvente, og hvor der skal og kan forebygges.
Hundens helbred påvirker økonomien
Sundhedsprofilerne kan også bruges til at vurdere, hvor omkostningstung den enkelte blanding eller hunderace vil være på den kommende hundeejers budget på længere sigt, for hundens behov for dyrlægebehandling kan få stor indflydelse på kæledyrsejerens fremtidige økonomi, forklarer Lotte Evers:
- Udgifterne til dyrlægebehandling afspejles efterhånden hos de fleste selskaber i prisen for hundeforsikring for den enkelte race: Hunderacer eller racemix, der sjældent besøger dyrlægen, har derfor ofte en lavere forsikringspræmie. Det betyder, at der kan være tusindvis af forsikringskroner til forskel om året imellem de hunde, der ofte besøger dyrlægen, sammenlignet med dem, der sjældent har brug for dyrlægebehandling.
Sundhedsprofilerne er desuden udviklet for at hjælpe opdrættere i deres bestræbelser på at forbedre avlen og opdrætte sundere hunde. Agria deler derfor sundhedsprofilerne med hundeopdrættere, racespecialklubber og dyrlæger.
- Kontakt derfor opdrættere af den hund, du er interesseret i, eller den enkelte racespecialklub for at få bedre indsigt i, hvordan din yndlingsraces generelle sundhed er, og hvad du kan forvente at møde af racespecifikke sundhedsudfordringer og oftest forekommende skader, opfordrer Lotte Evers.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Ny undersøgelse: Fyrværkeri skræmmer 2 ud af 3 hunde og katte22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten to tredjedele af danske hunde og katte er bange for fyrværkeri, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Selv om julen fylder kalenderen lige nu, er det ikke for tidligt at begynde at tænke på nytårsaften – især hvis din hund eller kat er utryg ved høje brag og lysglimt fra fyrværkeri. Vil du hjælpe dine kæledyr til en tryggere nytårsaften, kan du med fordel begynde forberedelserne allerede nu.
Krøllede blandingshunde hitter, men flere ejere mangler viden18.12.2025 09:09:01 CET | Pressemeddelelse
”Doodle”- og ”Poo”-feberen raser, men flere ejere til pudelblandinger som f.eks. ”cockapoos”, ”maltipoos” og ”labradoodles” mangler viden om de populære blandingshunde. Hos Agria Dyreforsikring oplever man et stigende behov for rådgivning om netop pudelblandinger, og derfor har selskabet lanceret ”Det Krøllede Univers” – en digital vidensbank målrettet ejere og kommende ejere af pudelblandinger.
Fremragende forskere efterlyses16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at nominere modtageren af næste års modtager af ”Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin”. Modtageren af den allerførste forskningspris i år var dansk, og du kan være med til at sikre en gentagelse af succesen ved at nominere forskere, som har gjort en betydelig indsats for dyrevelfærd i Norden.
Dobbelt op på dyrlægebesøg: Sådan passer du på hund og kat i juletiden15.12.2025 12:25:44 CET | Pressemeddelelse
Højtiden er højsæson for akutte dyrlægebesøg: Dobbelt så mange hunde og katte må akut til dyrlægen pga. sygdom, forgiftning og skader i december sammenlignet med årets 11 andre måneder, viser Agria Dyreforsikrings statistik. Se her, hvordan du kan give dine kæledyr en god og sikker jul.
Banebrydende dansk forskning: Reducerer hofteproblemer hos hunde5.12.2025 12:35:07 CET | Pressemeddelelse
Dansk forsker har gjort en banebrydende opdagelse indenfor forskningen af en ofte forekommende men meget smertefuld hoftelidelse hos hunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum