Fart På Hedensted: Nu kan alle interesserede følge med i byens udvikling
6.3.2025 09:47:03 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Hedensted by er i en rivende udvikling, også selvom det ikke altid kan ses med det blotte øje. Derfor er der nu skabt ét samlet sted, hvor alle kan følge med i udviklingen af Hedensted Kommunes største by.

Hedensted Kommune er godt i gang med at forkorte afstanden fra tanke til handling, når det kommer til udviklingen i Hedensted By.
Kommunalbestyrelsen har nemlig valgt at sætte ekstra fokus på at få sager om byens udvikling hurtigt igennem det politiske system med et enkelt formål: At sætte endnu mere skub i byens fremdift og udvikling til gavn for ikke bare byens, men hele kommunens borgere.
- Jeg er glad for, at der nu kommer endnu mere tryk på kedlerne i Hedensted by. Der har været mange planer for, hvordan særligt midtbyen skulle udvikle sig, men det er desværre ikke alle visioner, der har set dagens lys. Derfor vil vi gerne gøre en ekstra indsats, for at der nu kommer fremdrift på de områder, som kommunen har direkte ansvar for, så farten på udviklingen af de områder følger med resten af byen, siger Ole Vind, borgmester i Hedensted Kommune.
Samtidig har det været vigtigt at fortælle byens indbyggere og erhvervsdrivende, men også potentielle tilflyttere og investorer, at der sker rigtig meget i Hedensted. Og give dem alle et sted, hvor de kan få overblik og indsigt i byens udvikling og forandring.
Det er blevet til en hjemmeside med navnet fartpaahedensted.dk, hvor alle kan se de udviklingsprojekter, der enten lige er blevet færdige, er i gang lige nu eller som venter i den nærmeste fremtid.
- En stor del af indsatsen i at få mere gang i kommunens udvikling i Hedensted by, er at formidle og kommunikere til alle interessenterne i byen, hvad der sker, hvorfor det sker og ikke mindst, hvornår borgerne kan nyde godt af det, der sker. Derfor har vi skabt en enkel og visuelt funderet hjemmeside, hvor alle kan følge med i udviklingen og forhåbentlig få oplevelsen af en by, som hele tiden udvikler sig i den rigtige retning, siger Ole Vind.
Overblik og indsigt i omfattende udvikling
Hedensted Kommune vækster med rasende hast. Og selvom den største vækst findes i de tre store centerbyer Hedensted, Juelsminde og Tørring, er det også til gavn for de i alt 31 lokalområder, som udgør Hedensted Kommune.
Derfor er det også positivt, at der i disse år er over 50 udviklingsprojekter i gang i Hedensted by. Lige fra udvidelse af vejnettet, etableringen af nye børneinstitutioner til de mange nye boligområder, der for alvor driver byens vækst.
Men også etablering af et kulturhus, en grøn central bypark og en ny folkeskov i kanten af byen er også undervejs.
Alt det kan ses på fartpaahedensted.dk, som er en hjemmeside, der vil forandre sig og løbende blive opdateret med nye historier fra de projekter, der fylder i byen.
Nøgleord
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Kulturhus tager form: Se de første tegninger af Hedensteds nye kulturhus29.10.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
Efter flere gode workshops med borgere og brugere af Hedensteds kommende kulturhus kan Hedensted Kommune nu løfte sløret for de første – men foreløbige – skitsetegninger af kulturhuset. Næste skridt bliver at fastlægge kulturhusets udseende, indretning og økonomiske ramme helt præcist, før et byggeri kan gå i gang.
Seniorråd tager ansvar for trivsel: Vil inspirere alle aldre til øget brug af hverdagsteknologi28.10.2026 09:51:33 CET | Pressemeddelelse
Teknologiske hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke kun for seniorer. Sådan lyder det fra Seniorrådet i Hedensted Kommune. Derfor vil de nu udbrede kendskabet til de mange teknologiske hjælpemidler, som kan gøre en forskel i hverdagen. Uanset hvilken alder og fysiske forudsætninger den enkelte har. Derfor inviterer Seniorrådet og Hedensted Kommune i november til tre gratis inspirationsaftener om smart hverdagsteknologi – lige i tid til, at ønskesedlerne skal laves.
For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.
Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum