Nyt varmeværk sikrer grønnere fjernvarme til Jyderup
Fors’ nye varmeværk i Jyderup reducerer naturgasforbruget i varmeproduktionen med mere end 90 procent, når det i foråret 2025 er fuldt i drift.

Fors har opført et nyt varmeværk i Jyderup i Holbæk Kommune bestående af en stor eldreven varmepumpe. Det nye værk er netop taget i drift, og når det i løbet af foråret 2025 er fuldt indkørt, reducerer det naturgasforbruget med mere end 90 procent, og det er godt nyt for både klima og varmekunder.
”Det nye varmeværk i Jyderup illustrerer fjernvarmen som en stabil, langtidsholdbar og fleksibel opvarmningsform. Her har været fjernvarme siden 1960’erne, men varmeproduktionen er løbende udskiftet til det, der økonomisk og klimamæssigt har givet bedst mening – fra olie i begyndelsen, senere til naturgas, og nu til el. Først og fremmest betyder den nye varmepumpe, at Fors’ varmekunder i Jyderup fremover luner sig på væsentlig mere klimavenlig varme, ligesom den positive effekt også ses på dette års varmepris,” siger Jens Ole Pihl-Andersen, chef for Plan & Projekt Fjernvarme i Fors.
Ud over klimagevinsten har det nye varmeværk også resulteret i en lavere varmepris, der i Jyderup er 19 procent lavere i 2025 i forhold til 2024.
Varmepumpen kommer til at dække ca. 78 procent af det samlede varmebehov for Jyderupkunderne, mens solvarmen på anlægget kan dække ca. 16 procent. Naturgassen kommer til at fungere som såkaldt spids- og reservelast, som Fors kan gøre brug af ved meget koldt vejr, hvor varmepumpe og solvarme kan have svært ved at følge med varmebehovet.
Kom til indvielse fredag den 14. marts 2025
Idriftsættelsen af den nye varmepumpe markeres med en officiel indvielse fredag den 14. marts kl. 12-14 med deltagelse af bl.a. Holbæk Kommunes borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (A). Fors tilbyder rundvisning på anlægget samt lidt at spise og drikke. Arrangementet er åbent for alle.
Se vedhæftede invitation for yderligere information.
Kontakter
Victoria Rogena Holst PoulsenPressekonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:21279984vpo@fors.dkVedhæftede filer
Links
Om Fors A/S
Hos Fors A/S når vi hver dag ca. 200.000 kunder med effektive løsninger inden for vand, spildevand, affald og fjernvarme i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Vi er godt 240 medarbejdere, der yder den daglige indsats, hvor kundekontakt i øjenhøjde, forsyningssikkerhed og grøn omstilling er grundpillerne.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Fjernvarmen ruller derudaf i Vindinge26.3.2025 12:08:08 CET | Pressemeddelelse
Fors er ved at binde sløjfe på første etape af fjernvarmeudrulningen i Vindinge, hvor knap 75 procent har taget imod tilbuddet om fjernvarme. Det svarer til mere end 52.000 m2, der fremover opvarmes af fjernvarme.
Åbent for tilmelding til fjernvarme i Svinninge og Tølløse20.3.2025 13:13:28 CET | Pressemeddelelse
Fors har åbnet for tilmelding til fjernvarme i Svinninge og Tølløse. Tilmelding foregår på Fors' hjemmeside, og fristen er 31. december 2025. For de nysgerrige og spørgelystne er der desuden informationsmøder om fjernvarmen i begge byer i begyndelsen af april.
Afskaffelse af prisloft er godt nyt for udnyttelse af overskudsvarme i Holbæk26.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Afskaffelsen af prisloftet på overskudsvarme er godt nyt for fjernvarmen. I Holbæk, hvor der forventeligt skal etableres et datacenter ved siden af den kommende Energibyen, er det derfor oplagt at se på et muligt samarbejde. Sund fornuft, lyder det fra Fors.
Affaldsindsamlingen i Holbæk Kommune bliver grønnere21.2.2025 11:59:27 CET | Pressemeddelelse
90 procent af affaldstømningerne i Holbæk Kommune kommer til at ske med elskraldebiler. Fors har indgået kontrakt med virksomheden City Container A/S, som fra efteråret 2026 er ny samarbejdspartner på affaldsindsamlingen.
Svinninge og Tølløse tættere på fjernvarmen14.2.2025 09:24:58 CET | Pressemeddelelse
Holbæk Kommune har godkendt projektforslag for fjernvarme til både Svinninge og Tølløse. Det betyder, at begge byer er rykket et skridt tættere på muligheden for at vælge fjernvarmen til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum