HK: Markant løft til erhvervsuddannelserne er helt rigtigt set
5.3.2025 10:29:34 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
”Det er en rigtig god dag for erhvervsuddannelserne. Fantastisk med et økonomisk løft, men vi er endnu mere glade for den nye eudfleks, som kan bane vejen for, at de sårbare elever får bedre mulighed for at få en erhvervsuddannelse”, siger Anja C. Jensen, formand for HK.
Regeringens udspil Forberedt til fremtiden VII indebærer en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne. HK kalder initiativet et stort skridt i den rigtige retning og glæder sig særligt over de økonomiske tilførsler, der vil forbedre uddannelserne og støtte sårbare elever.
Først og fremmest bliver der tilført 330 mio. kr. direkte på taksterne, hvilket vil give erhvervsuddannelserne mulighed for endnu bedre at løfte de opgaver, som skolerne løser.
Regeringen afsætter desuden 500 mio. kr. fra 2025 til 2030 til at styrke ungdomsmiljøet på erhvervsskolerne og samarbejdet med 10. klasserne. Samtidig bliver der afsat midler til at understøtte sårbare elevers vej til en erhvervsuddannelse.
- Vi er særligt glade for, at regeringen nu indfører en fleksibel erhvervsuddannelse, der minder om vores forslag om en ’fleks-eud’. De kalder den eudfleks, men det kan vi leve med, siger Anja C. Jensen.
I alt afsætter regeringen 660 mio. kr. årligt frem mod 2030 til erhvervsuddannelserne. Det falder på et tørt sted, mener HK.
- Det her er et vigtigt skridt, hvis vi skal sikre stærke erhvervsuddannelser også i fremtiden. Med et markant løft af skolerne bliver vi langt bedre rustet til den kommende reform af erhvervsuddannelserne i 2030. Det er helt rigtigt set, siger Anja C. Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Anja BinderupKommunikations- og pressechefHK Danmark
Tlf:+45 3330 4177Tlf:+45 2566 6307Anja.Binderup@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
HK styrker sin politisk-strategiske ledelse26.3.2026 11:00:49 CET | Pressemeddelelse
Søren Andersen Kinnerup bliver ny stabschef for Center for Politik, Organisation og Kommunikation i HK Danmark. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Erhvervsministeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum