Ny innovation på vej – projekter søger om 881 millioner kroner ved EUDP
5.3.2025 10:05:29 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Der er igen rift om midlerne til udvikling og demonstration af ny energiteknologi i Danmark. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har netop lukket for årets første ansøgningsrunde – og endnu engang er interessen overvældende. EUDP har modtaget hele 104 ansøgninger, der samlet søger om 881 millioner kroner i støtte til fremtidens energiløsninger.

Med en pulje på 300 millioner kroner, samt to særpuljer på sammenlagt 47 millioner, overstiger den samlede ansøgte støtte ved EUDP igen markant de tilgængelige midler. Med ansøgninger for over 881 millioner kroner er der søgt om mere end 2,5 gange puljens størrelse. Dermed er det kun lidt over en tredjedel af de innovative projekter, der kan forvente tilsagn om støtte fra programmet.
Ny særpulje får flyvende start
For første gang har ansøgere også kunnet søge midler fra den nye særpulje for Smart Energy og Digitalisering, som udspringer af det tidligere ELFORSK. Med puljen integreret i EUDP forventes en tættere kobling til øvrige energiteknologiske projekter, hvilket fremmer synergier på tværs af sektorer og sikrer en mere målrettet støtte til digitalisering og Smart Energy-løsninger i energisystemet.
Og denne strategiske omplacering har allerede vist sig at være positiv. Der er nemlig en markant større søgning ved særpuljen end der har været ved ELFORSK de seneste år.
Hele 16 ansøgninger er indsendt til særpuljen for Smart Energy og Digitalisering – og der søges om i alt 74 millioner kroner. Der er 24,75 millioner afsat til særpuljen. Dermed kan ca. en tredjedel af projekterne forvente tilskud fra puljen.
Nordsøpuljen – den anden af de to særpuljer – har modtaget ansøgninger for 39 millioner kroner. Nordsøpuljen har fokus på en mere miljøvenlig olie- og gasproduktion. Der er 22,6 millioner kroner i puljen.
Udover at støtte nye innovative energiteknologier, er EUDP også med til at understøtte vidensdeling på tværs af landegrænser gennem støtte til dansk deltagelse i internationalt samarbejde under IEA (Det Internationale Energiagentur). Blandt de 104 ansøgninger findes 27 IEA-ansøgninger, der søger om støtte til internationale samarbejder for i alt 27 millioner kroner. Her søges fra den generelle pulje på 300 millioner.
Ansøgningerne fordeler sig således:
- EUDP: 57 projekter søger om 741 millioner kroner
- IEA-samarbejde: 27 samarbejder søger om 27 millioner kroner
- Smart Energy- og Digitaliseringspuljen: 16 projekter søger om 74 millioner kroner
- Nordsøpuljen: 4 projekter søger om 39 millioner kroner
Fokus på energieffektivisering, digitalisering og grøn el
EUDP’s bestyrelse har i 2024 udpeget 7 delvist nye strategiske fokusområder, hvor der ses særlige styrker og potentiale. Fokusområderne tages nu for første gang i brug. I oversigten nedenfor ses det, hvordan den ansøgte støtte umiddelbart fordeler sig på EUDP’s nye fokusområder.
Den ansøgte støtte fordeler sig forholdsvist jævnt over de fleste af fokusområderne. Men især ét fokusområde er velrepræsenteret blandt de mange ansøgninger. Næsten en tredjedel af den ansøgte støtte er søgt inden for området Energieffektivisering. Herudover er der også en stor andel af ansøgninger inden for områderne Grøn el og Fleksibel el-anvendelse og digitalisering.
|
Fokusområde |
Antal ansøgninger |
Ansøgt tilskudsbeløb |
|
Grøn el |
20 |
126.417.879 kr. |
|
Bæredygtig biomasse, biogas og pyrolyse |
8 |
90.446.101 kr. |
|
Energieffektivisering |
30 |
249.059.556 kr. |
|
Power-to-X |
6 |
89.743.484 kr. |
|
Varme og varmelagring |
7 |
108.695.106 kr. |
|
Fleksibel el-anvendelse og digitalisering |
15 |
70.138.808 kr. |
|
CO2-fangst, -udnyttelse og -lagring |
9 |
79.380.470 kr. |
|
Andet |
9 |
67.363.970 kr. |
|
I alt |
104 |
881.245.374 kr. |
Bedømmelse og udvælgelse
De 104 ansøgninger, som EUDP har modtaget ved ansøgningsfristen den 3. marts 2025, vil nu blive gennemgået og vurderet af EUDP’s uafhængige bestyrelse. En afgørelse om, hvilke projekter der tildeles støtte, forventes i juni 2025.
Om EUDP
EUDP støtter hvert år virksomheder og forskningsinstitutioner i udviklingen af ny energiteknologi, der bidrager til Danmarks klimamål og skaber vækst og beskæftigelse.
I 2024 fik i alt 77 projekter tilsagn om støtte for i alt 631 millioner kroner. Siden programmets etablering i 2007 har EUDP støttet mere end 1.300 energiteknologiske projekter med over 6,7 milliarder kroner.
Læs mere om EUDP på eudp.dk.
For yderligere information, kontakt:
Claus Meineche, sekretariatschef, clme@ens.dk, +45 33 92 77 93.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum