Ny undersøgelse: To ud af tre boligejere tøver med at benytte sig af det nye håndværkerfradrag
6.3.2025 07:42:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2025 blev håndværkerfradraget genindført for at gøre det mere attraktivt for boligejere at klimasikre deres hjem og investere i grønne forbedringer. Nye tal viser dog, at flertallet enten tøver eller slet ikke har planer om at bruge det.

Nu kan landets boligejere igen få en økonomisk håndsrækning, hvis de vil give deres hjem en kærlig hånd. Det genindførte håndværkerfradrag gør det muligt at trække arbejdslønnen fra til udvalgte håndværksydelser såsom efterisolering, installation af varmepumper, etablering af dræn eller andre energi- og klimasikringsforbedringer af boligen på op til 8.600 kroner per person.
En ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige og NRGi viser dog, at 65 procent af boligejerne er usikre på, om de vil benytte det nye håndværkerfradrag. Det er en skam, mener ekspert.
”Hvis man drømmer om at klimasikre sin bolig eller energirenovere sit hjem, er håndværkerfradraget en oplagt mulighed. Det kan hjælpe boligejere med at realisere projekter, der ellers kan være svære at gennemføre. Og i sidste ende kan det gøre boligen mere energieffektiv og bedre rustet mod fremtidens vejr og klimaforandringer,” fortæller Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent i NRGI.
Kun få boligejere vil bruge fradraget – men det kan betale sig
Tilbage i 2020 benyttede mere end en kvart million danskere sig af håndværkerfradraget. Alligevel svarer kun 35 procent af de adspurgte boligejere i undersøgelsen, at de har planer om at bruge ordningen.
Skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, ser fradraget som en oplagt mulighed for at forebygge skader på boligen.
”Når det kommer til at passe på sin bolig, er det altid bedre at forebygge end at udbedre skader. Klimasikring og energirenovering er en vigtig investering for boligejere, da det både kan beskytte boligen mod vejrskader og give økonomiske fordele på den lange bane,” fortæller hun.
Tre gode råd til at benytte håndværkerfradraget
Hvis du vil benytte dig af håndværkerfradraget, er der ifølge Bo Halm Andersen tre ting, du bør overveje:
-
Vælg den rigtige løsning til din bolig. Alle boliger er forskellige, så undersøg, hvilke energiforbedringer eller klimasikringstiltag der giver mest mening for netop din bolig.
-
Tjek om arbejdet er dækket af fradraget. Håndværkerfradraget dækker kun visse ydelser såsom efterisolering, udskiftning af vinduer og døre eller klimatilpasning. Tjek, om dit projekt er fradragsberettiget, før du går i gang.
-
Husk dokumentation. Du skal kunne dokumentere udgifterne, og derfor er det en god ide, at få en faktura, hvor arbejdslønnen er specificeret, mens det er vigtigt, du betaler elektronisk via dankort, MobilePay eller netbank. Du kan ikke bruge fradraget, hvis du betaler kontant.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige og NRGi blandt 574 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år.
|
Er du interesseret i at benytte dig af det nye, grønne håndværkerfradrag i 2025? |
|
|
Ja |
35 % |
|
Nej |
33 % |
|
Ved ikke |
32 % |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Legetøj og sutteklude: Hver tredje sag om farlige produkter er ting til børn26.9.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj og babyudstyr fylder stadig mere, når der bliver advaret om farlige produkter på det danske marked. Det viser en gennemgang af de seneste tre års mere end 400 sager om farlige produkter, som Gjensidige har fået udleveret.
Brandfare i skuffen: Gemmer du også gammel elektronik?23.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes skuffer bugner med gammel elektronik, og det er en unødvendig brandfare at invitere inden for, lyder rådet fra forsikringsdirektør.
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Ny undersøgelse: Danskerne bruger AI til symptomer, diagnoser og behandling15.9.2026 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en naturlig del af danskernes hverdag. Og teknologien bruges ikke kun til arbejdsopgaver, informationssøgning og inspiration. Nu bruger flere danskere den også, når de oplever problemer med deres helbred. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
