Lyle Lovett # Texansk americana-legende og firedobbelt Grammy-vinder kommer til Tønder
7.3.2025 06:00:00 CET | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Tønder Festivals kunstneriske leder tør godt garantere, at det bliver en magisk fredag aften, når den firedobbelte Grammy-vinder og americana-legende Lyle Lovett og hans akustiske band går på scenen fredag aften på årets festival.

Nogle kender bedst Lyle Lovett som en legendarisk sanger, sangskriver og komponist fra Texas, der med sin særegne blanding af country, swing, jazz, folk, gospel og blues har udvidet definitionen af amerikansk musik. Andre vil genkende ham fra hans roller i blandt andet Robert Altman-film som ‘The Player’ (1992).
De særligt interesserede vil måske også kunne huske, at han ganske kortvarigt var gift med skuespilleren Julia Roberts. Eller at han på et tidspunkt blev nødt til at sætte turné-livet på pause på grund af et brækket ben - et kompliceret brud, han pådrog sig, da han blev angrebet af en tyr på sin onkels farm. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Lyle Lovett ikke passer ind i nogen konventionelle kasser.
Og når han sammen med sit akustiske band spiller sin eneste danske koncert i 2025, skal man unde sig selv at være der.
Historiefortælling, humor og musikalsk mangfoldighed
Siden sit selvbetitlede debutalbum fra 1986 har Lyle Lovett udgivet 13 album og udviklet sig til en af de mest levende og ikoniske kunstnere i amerikansk musik. Han har vundet fire Grammy-priser, fået den første pioner-pris fra Americana Music Association og er blevet udnævnt til ‘Texas State Musician’.
Fra 2012 til 2022 holdt Lyle Lovett pause fra indspilningerne for at fokusere på familielivet. Og efter et årti vendte han stærkt tilbage med albummet ‘12th of June’ (2022), som blandt andet byder på den følelsesladede ballade til hans tvillinger, der blev født 12. juni fem år forinden.
Både musikalsk og på anden vis har 67-årige Lyle Lovett aldrig givet meget for konventioner. Igennem hele sit eklektiske bagkatalog og musikkarriere har han været kendt for sine personlige refleksioner, historiefortælling, humor, musikalsk alsidighed og karismatiske sceneoptræden.
En magisk koncert i vente
Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Theessink, har længe haft et stort ønske om at præsentere Lyle Lovett i Tønder. Da hun mødte ham på en tagterrasse i Nashville i USA, var hun derfor ikke i tvivl om, at de to skulle have en snak.
“Lyle Lovett er jo en legende. Og når man ser ham live, er han både enormt karismatisk og utrolig nærværende sammen med sit publikum. Uagtet ens musikalske præferencer bliver det en magisk koncert, som man ikke gå glip af, når han går på scenen fredag aften med sit akustiske band,” siger hun.
Lyle Lovett (USA)
Sanger, sangskriver, komponist og skuespiller Lyle Lovett har udvidet definitionen af amerikansk musik gennem en karriere, der spænder over 14 album og talrige udmærkelser - heriblandt fire Grammy-priser.
Med sin evne til gribende og humoristisk historiefortælling og musikalsk mangfoldighed blander den texanske legende elementer af country, swing, jazz, folk, gospel og blues. På sin særegne måde bryder han genremæssige grænser og udfordrer konventionerne.
Uanset om han turnerer som en duo, med sit akustiske band eller sit ‘store band’, viser Lyle Lovetts liveoptrædener både bredden af hans talent og hans ekstraordinære karisma, nærvær og evnen til at skabe forbindelse til sit publikum.
Siden sin selvbetitlede debut i 1986 har Lyle Lovett udviklet sig til en af americana-musikkens mest levende og ikoniske kunstnere. Ud over de fire Grammyer har han blandt andet modtaget Americana Music Associations første ‘Trailblazer Award’ og er blevet udnævnt til ‘Texas State Musician’.
Fra 2012 til 2022 holdt Lyle Lovett pause fra indspilningerne for at fokusere på familielivet. Og efter et årti vendte han stærkt tilbage med albummet ‘12th of June’ (2022), der blandt andet byder på den følelsesladede ballade til hans tvillinger, som blev født 12. juni 2017.
Eneste danske koncert og festival i 2025.
www.lylelovett.com
Tønder Festival 2025 – so far: Lyle Lovett and his Acoustic Group (USA), Take Me To The River (USA), Joe Henry (USA), Sons Of The East (AUS), Natalie McMaster & Donnell Leahy (CAN), Elephant Sessions (SCO), Oysterband (ENG), Rikke Thomsen (DK), John Smith (UK), Jeffrey Foucault, USA), Tina Dickow og Helgi Jonsson (DK, IS), Melissa Carper (USA), Fantastic Negrito (USA), Adeem The Artist (USA), The Lonesome Ace Stringband (CAN), The Langan Band (SCO), Quote the Raven (CAN), Michael Falch & Zonen (DK), Jake Vaadeland & The Sturgeon River Boys (CAN), Flook (IRL, ENG, UK), The Hello Darlins (CAN), Trousdale (USA), Allan Olsen & Norlan (DK), Kellie Loder (CAN), Matt Andersen (CAN), Stundom (DK), The Complete Recordings of Hezekiah Procter (CAN), Talisk (SCO), Nanna Carling Swingband (SE), Hans Theessink Band (NL, ZW, A), Avi Kaplan (USA), S.G. Goodman (USA) og mange flere....
Tønder Festival 27-30. August
Billetter via tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Tønder Festival uddeler midler til almennyttige formål21.5.2026 13:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival Forening åbner nu for årets uddeling af midler til almennyttige og almenvelgørende aktiviteter, i overensstemmelse med foreningens vedtægter.
Tønder Festival rykker igen til København med Friendly Takeover på Den Røde Plads1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026. Her kan københavnere, festivalgængere og musikelskere opleve tre stærke navne, der alle har en særlig forbindelse til Tønder Festival – enten som tidligere optrædende eller som del af årets lineup.
Nordisk anerkendelse: Tønder Festival nomineret ved Americana Music Sweden Awards 202624.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival er nomineret til den nordiske pris ved Americana Music Sweden Awards 2026. Prisuddelingen finder sted onsdag den 20. maj på Debaser Nova i Stockholm. Nomineringen er en af de tungeste brancheanerkendelser, en nordisk folk- og rootsaktør kan modtage, og prisen uddeles i år for anden gang som den eneste af sin art i Norden.
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER15.4.2026 08:47:45 CEST | Pressemeddelelse
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER Kontoret for mindretalsmusik i Tønder fejrer mindretallenes kulturer og musik over tre dage i april. Programmet byder på koncerter, dans, debatter og særlige musikalske samarbejder. Fra 23. til 25. april 2026 kan man overalt i Tønder høre tonerne af flamenco-musik. Her møder mindretalsmusikken fra Sydspanien den nordiske kortradition og dansk folkemusik. Det er Tønder Festivals nyoprettede europæiske kontor for mindretalsmusik, der står bag arrangementet. Der er fri entré til alle arrangementerne.
Fra gælisk sang til norsk country: Tønder Festival løfter sløret for fem nye navne til 202615.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival har allerede præsenteret et stærkt 2026-lineup med bl.a. Emmylou Harris, Daniel Lanois og Fantastic Negrito. Nu tilføjes yderligere fem navne med vidt forskellig baggrund, fra debutant til prisvinder. Crowe Boys spillede på Tønder Festival i 2025 – GAFFA kvitterede med 4 stjerner. Norske Tobias Sten vandt Spellemannsprisen i 2025 i kategorierne Årets Spellemann og Årets Udgivelse. I 2025 var han Norges næstmest streamede artist. Kim Carnie, som BBC Radio 2 har kaldt "a standout instrument of her generation", er en af de vigtigste stemmer på den skotske scene. Malin Lewis bygger sine egne sækkepiber og udfordrer den skotske traditionelle scene med debutalbummet "Halocline". Og Lea Kampmann bringer Færøernes sangkultur ind i programmet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum