Flere kvinder med brystkræft behandles til tiden
5.3.2025 06:53:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Efter mange indsatser er ventetiderne til udredning og behandling af brystkræft i Region Hovedstaden stærkt forbedrede. Tallene er efterhånden så gode, at regionen også kan gå ind og hjælpe Region Nordjylland med nogle af deres patienter.
Målopfyldelsen for forløb i brystkræftpakken var i december sidste år på 80 procent. Det er den bedste målopfyldelse siden 2020.
Formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C) er meget glad for, at de mange indsatser for at forbedre ventetiderne for udredningen og behandlingen af brystkræft nu endelig ser ud til at bære frugt.
”Det er vigtigt for kvinder med mistanke om brystkræft, at de hurtig får en afklaring, og at de ved, at de også hurtigt kan få en behandling. Derfor er der jo virkelig blevet knoklet med at forbedre ventetiderne. Vi har først og fremmest samlet hele brystkræftkirurgien på Gentofte Hospital, og samtidig indført kunstig intelligens, så screeningsbilleder hurtigere kan blive gennemgået. Og nok så vigtigt er er hospitalet lykkes med at få flere medarbejdere,” siger Christoffer Buster Reinhardt.
Han påpeger, at det er målsætningen at have en målopfyldelse på 85 procent ved udgangen af første kvartal 2025, og selvom det er højt sat, så tror formanden for Sundhedsudvalget, at det godt kan lade sig gøre.
Hjælper kvinder fra andre regioner
Bodil Ørkild, der er vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, har stået i spidsen for udviklingen af Nordeuropas største center for brystkirurgi.
”Vi har i dag et virkelig godt tilbud til kvinder med brystkræft, men det har bestemt ikke været uden mange bump på vejen, og vi skylder ledere og medarbejdere en kæmpe tak. Faktisk har vi siden sommeren 2024 kunnet stille kapacitet og kompetencer til rådighed for andre regioner, senest skal vi nu hjælpe kvinder i Region Nordjylland,” fortæller Bodil Ørkild, der samtidig erkender, at det kan komme til at udfordre ventetiderne i Region Hovedstaden.
”Men vi er også bare nødt til at tage et fælles ansvar og hjælpe hinanden på tværs. Da vi var rigtigt pressede, fik vi også hjælp fra andre regioner, ” siger Bodil Ørkild.
Fakta – brystkræft
- Målopfyldelsen i brystkræftpakken har i perioder været lav. Det har trukket den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne ned, da brystkræft fylder meget med mange patienter.
- Målopfyldelsen for brystkræftpakken var i november 2024 på 72 % og i december 2024 på 80 procent.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum