SMVdanmark: Regeringens plan vil give os flere faglærte
5.3.2025 07:30:19 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Regeringen vil investere over 600 mio. kr. i erhvervsuddannelserne. Flere midler pr. elev, dygtigere lærere og bedre støtte til elever med særlige behov er blandt initiativerne, som SMVdanmark bakker op.

Ifølge flere analyser vil manglen på faglærte stige i de kommende år. Samtidig er der for få, der starter på, og for mange, der falder fra erhvervsuddannelserne i dag. Derfor er det en afgørende investering i Danmarks fremtid, at regeringen nu udmønter over 600 mio. kr. til erhvervsuddannelserne. Sådan lyder det fra erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
”Det er vigtigt for dansk erhvervsliv, at vi får uddannet flere og dygtigere faglærte. Og det er jeg overbevist om, at vi får med det udspil, regeringen er kommet med,” siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark.
I erhvervsorganisationen er man positiv over for, at en stor del af midlerne bruges som et såkaldt taxameterløft, der generelt løfter erhvervsuddannelsernes økonomi:
“Det er fornuftigt, at midlerne går direkte til uddannelserne, så de lokalt kan bruges der, hvor behovet er størst. Det kan blandt andet gå til moderne maskiner og materialer, da det er helt afgørende at erhvervsuddannelserne følger med den teknologiske udvikling,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Han hæfter sig desuden ved, at regeringen med dette udspil tager fat på mange af de udfordringer, der er blevet nævnt i forhold til erhvervsuddannelserne:
“Desværre har lærerne på erhvervsuddannelserne i dag ikke altid de kompetencer, de skal have. Nu bliver der sat øremærkede midler af til løbende at sikre efteruddannelse af lærerne inden for blandt andet digitalisering og den grønne omstilling, og det er meget positivt, for det betyder, at der kommer dygtigere lærlinge ud til virksomhederne,” siger Kasper Munk Rasmussen, der også er positiv over for muligheden for, at flere kan bo på skolehjem, og at elever med særlige behov kan tage deres erhvervsuddannelse på deltid.
Støtte til særligt udfordrede
SMVdanmark har desuden længe efterlyst øget støtte til elever med særlige udfordringer under deres læretid i virksomhederne. Et element, der også har fundet vej til regeringens udspil. Her er regeringen dog ikke nået helt i mål ifølge SMVdanmark.
”En stor andel af eleverne har i dag særlige behov, og mange falder fra. Det skyldes blandt andet, at eleverne ikke får deres støtte med ud på virksomhederne, når de er i lære. Her havde jeg gerne set, at man direkte havde øremærket støtte til den del af uddannelserne, der foregår ude på virksomhederne,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Regeringen foreslår også forsøg med erhvervsuddannelser på tysk i det syd- og sønderjyske område. SMVdanmark ser positivt på initiativet, der vil kunne betyde flere lærlinge og i sidste ende faglærte medarbejdere hos de danske virksomheder.
”Vi mangler dygtige lærlinge i Danmark, og hvis vi kan rekruttere nogle af dem fra det store tyske arbejdsmarked lige syd for grænsen, så er det en gevinst for både virksomhederne og samfundet,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Efter regeringens udspil er der et særligt element, der ifølge SMVdanmark fortjener opmærksomhed.
”Jeg savner initiativer, der direkte gør det mere attraktivt for virksomhederne at være lærepladser. Vi må ikke glemme, at det er helt afgørende for fremtidens faglærte, at vi også giver virksomhederne de bedst mulige incitamenter og rammer for at uddanne lærlinge,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Kontakter
Kasper Munk RasmussenBranche- og uddannelseschef
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkAsbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
Dansk whisky skal på verdenskortet: 10 danske destillerier lancerer fælles whisky lørdag d. 7. marts 20266.3.2026 10:18:26 CET | Pressemeddelelse
Der skrives Danmarkshistorie når 10 danske destillerier lancerer én fælles whisky, der præsenteres lørdag på whiskymessen i Kolding. Overskuddet fra salget skal bl.a. gå til at markedsføre Danmark som et land for gastro-turisme og på den måde tiltrække turister og øge eksporten.
Ny analyse: SMV’er er klar til juniormesterlære – men potentialet bør løftes i kommuner og skoler4.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser stor opbakning til juniormesterlære, men peger samtidig på et betydeligt uudnyttet potentiale. Ifølge SMVdanmark bør kommuner og folkeskoler tage et langt tydeligere ansvar for information, koordinering og opfølgning, hvis ordningen skal fungere i praksis.
SMVdanmark: Valget skal handle om, hvordan vi gør kagen større – ikke om hvem der skal have det største stykke26.2.2026 12:49:16 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen bør fokusere på, hvordan vi styrker væksten og fremtidssikrer dansk økonomi frem for alene at diskutere fordeling af råderummet. SMVdanmark efterlyser bindende mål for mindre bureaukrati og nye reformer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dansk økonomi.
EU lovede bedre vilkår for mindre virksomheder med stort udspil – men kun hvert fjerde initiativ er ført ud i livet26.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Kun 26 pct. af initiativerne i EU’s SME Relief Package er gennemført tre år efter lanceringen. SMVdanmark opfordrer til mere tempo i regelforenklingen og roser erhvervsminister Morten Bødskov for at have prioriteret dagsordenen under Danmarks EU-formandskab i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum