Samarbejde mellem læger og plejepersonale kan nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til patienter med demens
Erfaringer fra tilsyn med brug af antipsykotisk medicin til patienter med demens på plejehjem viser, at et tæt samarbejde mellem læger og plejepersonale kan være med til at bringe forbruget ned.
I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt 104 sundhedsfaglige tilsyn med brugen af antipsykotisk medicin til patienter med demenssygdom på plejehjem. Selv kortvarig behandling med antipsykotisk medicin kan give bivirkninger, som kan være særligt alvorlige for personer med demens. Alligevel får hver femte borger med demenssygdom antipsykotisk medicin, og forbruget har ligget stabilt i flere år.
Både plejehjem og praktiserende læger var omfattet af tilsynet med brug af antipsykotisk medicin til patienter med demens. Tilsynet skulle blandt andet afdække, hvor der kunne være behov for at styrke patientsikkerheden på tværs af sektorer. Desuden skulle tilsynet understøtte læring på behandlingsstederne, så forbruget af antipsykotisk medicin til patienter med demens kunne nedbringes.
Nu er resultater og observationer fra tilsynene samlet i en erfaringsopsamling. Erfaringerne viser, at plejehjem, der havde et tæt samarbejde med den behandlingsansvarlige læge, opnåede de bedste resultater i forhold til at begrænse brugen af antipsykotisk medicin.
”Hvis man vælger at behandle med antipsykotisk medicin, skal man lægge en plan for behandlingen, der tager højde for den enkelte patients behov og symptomer. Derefter skal der løbende tages stilling til, om behandlingen stadig er nødvendig, og hvor længe den skal fortsætte,” siger overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.
”Der er grund til at være særligt opmærksom ved sektorovergange, fx når en patient bliver sat i behandling af en vagtlæge eller på et sygehus. Her er der et ansvar hos både den behandlingsansvarlige læge og plejepersonalet for at sikre, at behandlingen ikke fortsætter længere end nødvendigt,” siger Charlotte Hjort.
Tilsynet med brug af antipsykotisk medicin til patienter med demens fortsætter i 2025, nu med fokus på patienter i eget hjem, hvor medicinen bliver håndteret af hjemmeplejen.
Fakta
Det er et mål i Den nationale demenshandlingsplan 2025, at forbruget af antipsykotisk medicin til personer med demens skal halveres.
På stps.dk/demens kan man finde film, undervisningsmateriale og links med inspiration til, hvordan man kan nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til patienter med demenssygdom.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Erfaringsopsamling om tilsyn med behandling med insulin3.3.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt 245 sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder i plejesektoren og på bosteder, hvor personalet håndterer insulin for borgere med diabetes. Resultater og observationer fra tilsynene er nu samlet i en erfaringsopsamling.
Bliv klædt på til fravalg af genoplivningsforsøg for borgere over 60 år15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan alle habile borgere over 60 år fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk. Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor lanceret en kampagne med information til sundhedspersoner om det nye fravalg.
Tilsyn stiller skarpt på psykiatrisk behandling af børn og unge27.11.2024 07:52:57 CET | Pressemeddelelse
I 2025 vil Styrelsen for Patientsikkerhed føre organisatorisk tilsyn med offentlige og private sygehusafdelinger og speciallægepraksis, der udfører ambulant psykiatrisk behandling af børn og unge.
Ny kampagne til sundhedspersoner: Om fravalg af genoplivningsforsøg14.11.2024 07:56:15 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed lancerer i dag en kampagne målrettet sundhedspersoner. Kampagnen skal forberede sundhedspersoner på at håndtere de nye regler for fravalg af genoplivningsforsøg, der træder i kraft d. 15. januar 2025. Kampagnen indledes med en række gratis og offentligt tilgængelige webinarer, der er målrettet det præhospitale personale, praktiserende læger, personalet i plejesektoren og personalet på hospitaler.
Tjek at også din sygesikring er klar til OL10.7.2024 09:59:12 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere forbereder sig i disse dage til at deltage i festlighederne ved De Olympiske Lege i Paris. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at man tænker sygesikringen med i forberedelserne og orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort inden afrejsen. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke sikrer sig, at ens sygesikring er klar til rejsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum