Morten Bødskov mødes med norsk kollega efter nyt forsvarssamarbejde
4.3.2025 14:00:00 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Tirsdag besøger Norges erhvervsminister, Cecilie Myrseth, Danmark for at mødes med erhvervsminister Morten Bødskov. De to skal bl.a. drøfte potentialerne for det nye samarbejde mellem Norge og Danmark på forsvarsområdet.
Danmark og Norge har stærke og tætte bånd både kulturelt, handelsmæssigt og i forhold til vores fælles sikkerhed som blandt de originale 12 medlemmer af NATO.
Den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa som følge af Ruslands invasion af Ukraine har medført, at flere lande, herunder Danmark og Norge, har besluttet at opruste og tage et større ansvar for Europas sikkerhed. Danmark og Norge indgik 25. februar 2025 en erklæring om at styrke samarbejdet på forsvarsområdet.
Tirsdag besøger Norges erhvervsminister, Cecilie Myrseth Danmark, hvor hun bl.a. skal drøfte potentialerne for øget samarbejde mellem den norske og danske forsvarsindustri med sin danske kollega. Ministrene diskuterer også den handelspolitiske situation samt vigtigheden af det regelbaserede handelssystem og økonomisk integration i EØS-området.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Verden er forandret, og med krig i Europa er vi nødt til at stå tæt sammen i kampen mod Rusland. Når Danmark og Norge har aftalt at samarbejde mere på forsvarsområdet, giver det både god mening for begge landes sikkerhed og muligheder for vores erhvervsliv. Det ser jeg frem til at drøfte med min norske kollega og til at føre ud i livet i den kommende tid.”
Norges erhvervsminister, Cecilie Myrsteth, siger:
”I en tid med økende uro i verden setter jeg pris på det nære samarbeidet mellom våre to land. Danmark og Norge har de siste årene jobbet for å styrke nærings- og handelssamarbeidet, og forsvarsindustrien er en sektor hvor vi har felles verdikjeder og potensial for økt samarbeid. I en tid med handelspolitisk uro må Europa stå sammen, og vi har felles interesser i å arbeide for stabile og forutsigbare rammebetingelser for handel mellom Danmark og Norge.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil19.2.2026 07:03:28 CET | Pressemeddelelse
Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank. Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.
Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark16.2.2026 13:38:31 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. får 900 ukrainske flygtninge nu bedre muligheder for at starte egen virksomhed og genopbygge deres land i fremtiden. Pengene kommer som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum