Strik med ét enkelt fed
Langt de fleste strikkere ligger inde med et lager af garnfed eller -nøgler, der enten er blevet tilovers fra et andet projekt, er købt med hjem fra en messe eller en lille lokal garnbutik. Mette Hvitveds nye strikkebog, Strik med ét enkelt fed, er fuld af inspiration til, hvordan de enkelte fed kan blive til strømper, tørklæder og andre mindre projekter.

Begrebet 'one skein wonders' er efterhånden blevet et velkendt udtryk i strikkeverdenen, og i Strik med ét enkelt fed giver strikdesigner Mette Hvitved sit bud på 25 vidundere, der kan strikkes med de smukke håndfarvede fed, som mange strikkere bliver fristet til at købe uden at have et bestemt projekt i tankerne. Bogen indeholder opskrifter på tørklæder, sjaler, strømper og vanter og meget mere – alle med et nordisk strejf. Alle opskrifter kan strikkes ved brug af blot ét enkelt fed på 100 g.
Opskrifterne er inddelt i tre kategorier: Først basisopskrifter, der lader garnets farve(r) og tekstur træde frem. Dernæst den største kategori, hvor opskrifter med struktur- og hulstrik er i fokus. Og endelig resteopskrifter, hvor selv de mindste garnrester fra tidligere projekter kan anvendes. Alt sammen afprøvet i forskellige garner og farver og præsenteret i smukke billeder til inspiration.
Derudover indeholder bogen grundige garn- og strømpetips samt DIY-guides til bl.a. kvaster til tørklæder og en vejledning til at sy for i en strikket projekttaske.
QR-koder giver nem adgang til videoklip med nyttige teknikker, og opskrifterne er tilpasset både begyndere og erfarne strikkere, så alle kan være med. Sværhedsgraden er angivet ved hver opskrift.
Mette Hvitved er kvinden bag den populære Instagram-konto @mettehvitved, hvor knap 50.000 følger med i hendes strikkeunivers. Derudover driver hun webshoppen mettehvitved.dk, hvor hun sælger strikkeopskrifter. Hun har tidligere udgivet strikkebogen Barselsstrik – begyndervenlig strik fra 0-2 år (2019).
Fakta om bogen:
Titel: Strik med ét enkelt fed
Forfatter: Mette Hvitved
Forlag: Turbine
ISBN: 97888743609797
Sidetal: 202
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 21. marts 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Polens vel nok mest kendte litterære klassiker i ny oversættelse ved Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad4.8.2025 09:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Kanelbutikkerne af Bruno Schulz er et af de betydeligste skønlitterære værker fra Polen gennem tiden. Fortællingen om en jødisk families hverdag i en lille by, der desværre lå midt i historiens centrum under Anden Verdenskrig, er med denne udgivelse blevet oversat til dansk for første gang i over 60 år.
Le Prix Goncourt-vindende roman om den algeriske borgerkrig30.7.2025 09:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Kamel Daoud har modtaget Frankrigs fornemmeste pris for romanen Huri. Men det har kostet islam- og systemkritikeren dyrt at fortælle historien om en ung algerisk kvinde, der lever med konsekvenserne af den borgerkrig, der kostede mange liv i 1990’erne.
Hvil i fred – mens du stadig lever9.6.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hvilekuren er den norske læge og forfatter til bestselleren Pulskuren, Torkil Færø, på jagt efter de ting, der kan få hvilepulsen ned, så vi på den lange bane lever bedre, sundere og længere liv.
Strik Astrid Lindgrens eventyrlige verden frem3.6.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Astrid Lindgren har begejstret generationer med sine vidunderlige historier om børn, leg og masser af eventyr. KlompeLOMPE-designerne har ladet sig inspirere af de mange fantastiske historier og karakterer til de strikkeopskrifter, der nu udkommer i Strik fra Astrid Lindgrens verden.
Martin Glaz Serup skriver om vold, avantgarde og forældrefremmedgørelse i sin romandebut13.5.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Del af livet er titlen på Martin Glaz Serups første roman. Den roman, han har skrevet på de seneste otte år, er han nu klar til at sende ud i verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum