Forfatter Solvej Balle og professor Hans Fink modtager ny-indstiftede filosofi-priser
De to helt nye priser, Høffding-Prisen og Årets Thott, uddeles for første gang ved Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde. Priserne går til hhv. professor emeritus Hans Fink og forfatter Solvej Balle for fremragende indsatser i dansk filosofi. Priserne består af et diplom og ledsages i af et originalt værk udført af grafiker Lea Hoffmann og overrækkes lørdag 7. marts på SDU.

Som noget nyt har Dansk Filosofisk Selskab indstiftet to priser for at hylde personer, der har gjort en særlig forskel for udviklingen af det filosofiske fagmiljø i Danmark og for at styrke kontakten og samarbejdet til internationale miljøer. De to nye priser uddeles ved Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde, lørdag den 7. marts 2025 kl. 16.30 i lokale O100 på SDU Campus Odense.
”Som forperson for Dansk Filosofisk Selskab er jeg meget glad for at kunne hædre to fremragende fagfæller. Jeg håber at priserne vil være med til at sætte yderligere fokus på kvaliteten og bredden i dansk filosofi gennem de kommende år,” siger Nikolaj Nottelmann, forperson for Dansk Filosofisk Selskab og lektor på SDU.
Hans Fink modtager Høffding-Prisen
Høffding-Prisen tildeles i år professor emeritus ved Aarhus Universitet Hans Fink (f. 1944) for sin fremragende livslange indsats for dansk filosofi. Fink var medstifter og første formand for Dansk Filosofisk Selskab. Gennem mange år har Fink været en vigtig og stærkt engageret organisatorisk, forskningspolitisk og akademisk kraft i dansk humaniora.
Solvej Balle modtager Årets Thott
Årets Thott tildeles i år Cand.mag. i filosofi, forfatter Solvej Balle (f. 1962). Balles forfatterskab er internationalt anerkendt, senest med en shortlisting til Booker-Prisen. Hun har bidraget til mangfoldigheden i dansk filosofi ved sin fremragende skønlitterære behandling af filosofiske temaer.
Om priserne
Høffding-Prisen gives til en person, der gennem de forgangne år har gjort en fremragende indsats for dansk filosofi. Prisen er opkaldt efter Harald Høffding (1843-1931), prof. i filosofi ved Københavns Universitet. Høffding er kendt for sin store produktivitet og sine alsidige faglige interesser.
Årets Thott gives til en person uden fast forskerstilling der har gjort en fremragende indsats for mangfoldighed og internationalt udsyn i dansk filosofi, i Birgitte Thotts ånd. Prisen er opkaldt efter Birgitte Thott (1610-1662). Thott er ikke mindst kendt for sine oversættelser og kommentarer til klassiske latinske filosofiske tekster.
Begge priser er indstiftet i 2025 og uddeles for første gang. Priserne ledsages af et diplom samt et originalt grafisk værk udført af grafiker Lea Hoffmann.
Om Dansk Filosofisk Selskab
Dansk Filosofisk Selskab er en national forening til fremme af dansk filosofi. Foreningen samler og støtter filosofiinteresserede og filosofiske arrangementer på både universiteter, højskoler og gymnasier. Foreningen afholder årligt Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde, en international konference med to prominente hovedtalere første fredag-lørdag i marts.
Foreningens nuværende forperson (lektor Nikolaj Nottelmann), og næstforperson (prof. Nina Bonderup Dohn) er fastansatte forskere på SDU, ligesom foreningen har sin officielle adresse på SDU. Årsmødet afholdes i år 7.-8. marts på SDU under overskriften ’Ekstremismens Filosofi’ med bred deltagelse fra den danske universitets-, højskole-, og gymnasieverden.
Nøgleord
Kontakter
Anne HøgedalPressekontaktDet Humanistiske Fakultet, SDU
Tlf:65504666Tlf:29621216anhoe@sdu.dkNikolaj NottelmannForperson, Dansk Filosofisk Selskab og lektor, SDU
Tlf:65503667nottelmann@sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nobelprisvinder Joseph Stiglitz besøger SDU7.5.2025 14:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Han har vundet nobelprisen i økonomi, været rådgiver for Bill Clinton og Barack Obama og i årtier advaret mod den verdensorden, som vi står midt i med Trump som præsident. Onsdag 14. maj får Syddansk Universitet besøg af Joseph Stiglitz.
Knoglebrud koster mere med type 1 diabetes5.5.2025 13:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at sundhedsomkostningerne for patienter med knoglebrud er højere for personer med type 1 diabetes end for personer uden. Forebyggelse vil muligvis kunne nedbringe omkostningerne
Ny institutleder på Retsmedicinsk Institut på SDU2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Simon Kjær Hermansen konstitueres som institutleder for Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pr. 1. maj 2025. Han afløser Peter Mygind Leth, som fratræder posten, men fortsætter som statsobducent og professor i endnu et års tid.
Direktøren for Danish Advanced Research Academy tiltræder1.5.2025 14:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsansøgningen. Nu skal han stå i spidsen for det nationale Ph.D.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.
MedTech Odense uddeler de første millioner til udvikling af banebrydende sundhedsteknologi på hjerteområdet1.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerprojektet DANARC er den første modtager af en bevilling fra MedTech Odense - den første af flere bevillinger til projekter i de kommende år. DANARC vil udvikle en robot, der kan skanne og diagnosticere hjertekarsygdomme. En automatiseret løsning, der kan forkorte de stigende ventetider og gøre en forskel for patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum