“Vi ramte ind i en dagsorden, hvor energioptimering og digitale løsninger var i højsædet.”
4.3.2025 11:29:45 CET | Energy Cluster Denmark | Pressemeddelelse
Viewnet Systems udviklede en ny LED-skærm, som løftede kvaliteten, sparede strøm og gav længere holdbarhed – det har betydet en fordobling af både omsætning og medarbejderstab og adgang til nye markeder i Holland, Belgien, Polen, Norge, Sverige og Tyskland.

Tydeligere skiltning i al slags vejr, et lavere energiforbrug og en længere holdbarhed.
Alle tre ting var på ønskelisten, da Sønderborgvirksomheden ViewNet Systems, som udvikler LED-skærme til det offentlige rum, i 2018 engagerede sig i et innovationsprojekt om at udvikle en endnu smartere løsning.
To år senere var de klimavenlige LED-skærme udviklet, og en begejstret direktør Lars Dalvig kunne konstatere, at man havde fået ”… en markant fordel til vores konkurrenter og et forspring til resten af markedet.”
Det er et forspring, virksomheden har bevaret og udbygget, siger Lars Dalvig:
”Timingen for vores løsning var rigtig god, fordi vi ramte ind i en dagsorden, hvor energioptimering og digitale løsninger var i højsædet. Siden er begge tendenser blot forstærket,” siger han.
Viewnet Systems skærme bruges på fx tankstationer, ved indfaldsveje til byer og på pyloner udendørs eller som storskærme og reklamebander indendørs. Udover det danske marked er Sønderborg-virksomheden i dag aktiv på markeder i Holland, Belgien, Polen, Norge, Sverige og Tyskland, og både omsætning og medarbejderstab er fordoblet.
”Produktet har nogle gevinster, som er enkle at kommunikere: Der er mellem 60 og 30 procent lavere strømforbrug, synligt bedre billedkvalitet og bedre holdbarhed. Det er der en efterspørgsel på,” siger Lars Dalvig:
”Vores branche er meget projektpræget, så det har været vigtigt for os at sikre udviklingen på tværs af en række områder. Vores software, it, remote acces og hele vores servicesetup er markant forbedret, og har ligesom den forbedrede skærm været dele af virksomhedens samlede udviklingsrejse,” siger Lars Dalvig.
FAKTA
ViewNet udviklede den nye generation af LED-skærme sammen med Sensade fra Aalborg, Redia fra Aarhus og Syddansk Universitet gennem innovationsprojektet ’eInfoSys – Energieffektive systemer af LED-skærme og digitale skilte’. Projektet løb fra februar 2018 til oktober 2020 og var støttet af Den Europæiske Union og faciliteret af Energy Cluster Denmark.
Læs mere om resultatet fra projektet her: Energieffektive LED-skærme optimeret med op til 60% og solgt til Rådhuspladsen i København.
Kontakter
Line FlatauCommunication ManagerEnergy Cluster Denmark
Tlf:+45 60191512lfl@energycluster.dkSune FaltherEnergy Cluster Denmark
Tlf:+45 6160 0180sfa@energycluster.dkBilleder
Links
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor. Vi hjælper med at facilitere og fundraise
innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har ca. 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Sammen har vi en samlet portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Ny rapport skal mindske usikkerhed om datahåndtering af CO2 kvalitet i CCUS-værdikæden22.9.2026 08:25:36 CEST | Pressemeddelelse
CCUS fylder mere og mere i både energisektoren og industrien. Men jo tættere projekterne kommer på virkeligheden, desto tydeligere bliver det også, at hvis CO2 skal transporteres, anvendes eller lagres, kræver det, at man kan dokumentere kvaliteten på en god måde.
Stor interesse for energiinnovation: 54 ansøgninger med projekter for 110 mio. kroner21.9.2026 13:59:32 CEST | Pressemeddelelse
54 nye projektforslag med et samlet budget på knap 110 mio. kroner er indsendt til Energy Cluster Denmarks seneste udbud af innovationsmidler til nye forstudier og Proof of Concept-projekter på tværs af energisektoren.
Grønt akademi åbner dørene til dansk-indisk innovation10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske energivirksomheder skal i et nyt forløb dele deres kompetencer indenfor grøn energi med indiske ingeniører. Samtidig får de udvalgte virksomheder et unikt indblik i det indiske marked for innoative, klimavenlige løsninger.
Energy Cluster Denmark søger 200 mio. kroner til sikre, klimavenlige energiløsninger8.9.2026 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
13 projektansøgninger med et samlet budget på mere end 327 mio. kroner skal være med til at udvikle fremtidens energiteknologier. Energy Cluster Denmark har bidraget til ansøgningerne, som tilsammen søger næsten 200 mio. kroner i støtte fra EUDP.
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet31.8.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med realtidsdata, digital tvilling og AI-baseret trykstyring har RACE-projektet vist, hvordan fjernvarmen kan drives mere præcist. I Brønderslev Forsyning har løsningen forbedret energiudnyttelsen, reduceret energiforbruget og leveret mere stabil varme til forbrugerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

