Carelink A/S

Stor anvendelse af ny patientrådgivning

Del

For at forbedre adgangen til patientrådgivning og gøre den mere tilgængelig besluttede et politisk flertal i 2024 at oprette et privat tilbud som supplement til de regionale patientkontorer. Sundhedsstyrelsen valgte Carelink Gruppen til at stå for rådgivningen, Din Patientguide. Siden da har patienter og pårørende over hele landet taget godt imod det gratis og private tilbud.

Siden lanceringen i december 2024 har Din Patientguide hurtigt etableret sig som en relevant rådgivningstjeneste for patienter i Danmark.

Med over 100 daglige henvendelser via telefon og mail, hjælper patientrådgivningen hver dag et stort antal patienter og pårørende med at forstå deres rettigheder i sundhedssystemet og finde vej til den rette hjælp.

Samtidig har den digitale platform dinpatientguide.dk oplevet stor interesse med over 40.000 besøg siden årsskiftet. Særligt i de seneste uger har platformen oplevet en markant stigning i antallet af brugere, der søger vejledning om aktindsigt, klagemuligheder, samt frit- og udvidet frit sygehusvalg.

Ifølge Claus Louring, sundhedsfaglig ansvarlig for Din Patientguide, er det ikke kun antallet af henvendelser, der stiger – der ses også en tendens til, at flere patienter ringer ind med mere komplekse forløb:

"Mange af de patienter, der kontakter os, har forløb, der går på tværs af flere sektorer og specialer. Det kan være langvarige udredningsforløb, skift mellem kommunale og regionale tilbud eller sager, hvor patienter oplever uenighed om behandlingsmuligheder. Vi oplever en tydelig efterspørgsel på rådgivning, der kan hjælpe patienter med at navigere i de mere komplicerede dele af sundhedsvæsenet, hvor regler og muligheder ikke altid er lette at gennemskue."

Patienter oplever hurtig og effektiv hjælp

Flere patienter og pårørende fremhæver, at rådgivningen har haft stor betydning for dem. Mette, som kontaktede Din Patientguide på vegne af sin datter, fortæller:

"Det var over al forventning. Jeg ringede om formiddagen, og samme dag blev problematikken taget op på en konference med en jurist og sundhedsfaglige. Allerede om eftermiddagen fik jeg besked om, at vi naturligvis havde ret til den behandling, min datter var blevet bevilget. Rådgivningen var både hurtig, effektiv og kompetent – det betød alverden for os, fordi det er så svært at finde rundt i alle de her instanser."

Et tæt samarbejde med landets patientorganisationer

For at sikre, at flere patienter får adgang til relevant vejledning, er Din Patientguide i dialog med en række patientorganisationer om samarbejde. Samtalerne har til formål at forbedre patienters adgang til information og rådgivning, så de i højere grad kan få den hjælp, de har brug for – uanset om det handler om behandlingsmuligheder, klagesager eller spørgsmål om transportgodtgørelse.

Claus Louring understreger vigtigheden af samarbejdet:

"Patientorganisationer spiller en afgørende rolle i at støtte patienter gennem deres sygdomsforløb. Derfor er det vigtigt for os at samarbejde med dem og andre relevante sundhedsfaglige aktører. Ved at styrke samarbejdet kan vi nå endnu flere patienter og sikre, at de får præcis den vejledning, de har behov for."

Din Patientguide tilgængelig i hele landet

Din Patientguide tilbyder både telefonisk og skriftlig rådgivning, samt mulighed for virtuelle og fysiske møder. Den digitale platform giver patienter adgang til information døgnet rundt, og de seneste måneders udvikling viser, at patienterne aktivt benytter sig af tilbuddet.

For mere information, besøg dinpatientguide.dk eller kontakt rådgivningen på telefon 70 90 70 70.

Kontakter

Om carelink

Carelink Gruppen er en velfærdskoncern skabt med et formål om at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, at det offentlige og det private gør hinanden bedre, når vi arbejder sammen og supplerer hinanden.

Carelink Gruppen arbejder for borgerne i hele Danmark – på tværs af både geografi, alder og behov. Vi er en stor landsdækkende dansk velfærdskoncern, men lever i det tætte og det nære. Vi er der for borgernes skyld, og vi finder løsninger, når problemerne opstår. Og vi gør det ordentligt.

Følg pressemeddelelser fra Carelink A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Carelink A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye