Rejs flere sammen med Rejsekort som app
4.3.2025 09:47:55 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Nu kan du endelig invitere hele familien med på rejsen med Rejsekort som app. En ny funktion gør det muligt for dig at checke op til 28 ekstra voksne og børn ind på dit Rejsekort som app – udover dig selv, selvfølgelig.

Næsten 900.000 mennesker har taget Rejsekort som app i brug, og nu bliver en længe ventet funktion introduceret: tag venner, børn og hund med i appen:
Midttrafiks direktør Lars Berg er tilfreds med de nye muligheder. Han fortæller:
”Vi er glade for, at det nu er blevet endnu lettere for vores kunder at tage andre med på rejsen. Vi er overbeviste om, at en lettere tilgang vil gøre det mere attraktivt at rejse med bus, tog og letbane og håber, at de nye muligheder får flere til at afprøve den kollektive trafik”.
I appen kan du med et enkelt tryk tilføje flere voksne, børn og en hund til din rejse. Du skal kun checke ind én gang - uanset om du skifter transportmiddel undervejs. Desuden skal du ikke længere bekymre dig, hvis du glemmer at checke ud, for appen kan minde dig om det og gøre det for dig.
Tid til at skifte fra kort til app?
I 2026 lukker det fysiske Rejsekort, og så er det slut med at checke ind på de blå standere. Det er altså ved at være tid til at tage afsked med det fysiske Rejsekort, ligesom vi har gjort det med Blockbuster-kortet, sundhedskortet, kørekortet og benzinkortet. Lars Berg fortæller:
”Midttrafik arbejder allerede nu med at flytte vores kunder fra det fysiske Rejsekort til Rejsekort som app gennem informationskampagner. Er man usikker på, hvordan man flytter over, hjælper vores kundeservice gerne med råd og vejledning”.
Hvad med det fysiske Rejsekort?
Rejsekort & Rejseplan A/S erstatter det fysiske Rejsekort med en app, og dermed lukker det fysiske Rejsekort i 2026:
”Vi lukker de kendte blå punkter i 2026, da de er ved at have nået deres teknologiske levetid og er dyre og besværlige at vedligeholde. Vi ved også at der er en gruppe som af forskellige årsager ikke har mulighed for eller ønsker at bruge en app, og til den gruppe kommer der et godt alternativ i 2026 som minder om det fysiske Rejsekort,” understreger Jens Willars, der er kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan A/S.
Flere nye funktioner på vej Senere på året vil der komme endnu flere nye funktioner i Rejsekort som app. I løbet af 2025 vil det også blive muligt at checke ind via appen som:
- Barn
- Pensionist under 67 år
- Menneske med handicap
Faktaboks:
Tag vennerne, børnene eller hunden med på Rejsekort som app:
- Check op til 28 ekstra voksne eller børn ind i appen
- For hver voksen eller barn du checker ind, kan du checke en hund ind i appen. Du kan fortsat gratis medtage to børn under 12 år eller en hund, der kan være i en taske. Husk at tjekke Midttrafiks regler for hunde, inden du tager afsted.
Sådan virker Rejsekort som app:
- Med Rejsekort som app checker du ind med et swipe på din telefon – hurtigt, nemt og enkelt
- Du betaler for dine rejser én gang i døgnet
- Du kan rejse med appen som du plejer med det fysiske Rejsekort, dvs. hele Danmark, Øresundstog til Malmö C, Hyllie og Triangeln og buslinje 110 Sønderborg-Flensborg, dog undtagen Bornholm
- Du skal ikke længere være bekymret, hvis du glemmer at checke ud – appen kan minde dig om det, hvis du slår funktionen Smart check ud til. Vi anbefaler, at du checker ud, så snart din rejse er færdig
Rabat på rejser:
- Alle får 20 procent rabat på rejser, der starter uden for myldretiden på hverdage mellem kl. 11-13 og kl. 18-07 og lørdag, søndag og helligdage
- Du kan overføre dit rabattrin fra dit Rejsekort som kort til Rejsekort som app – se hvordan i appen
- Er du 67 år og derover, kan du få pensionistrabat på dine rejser
- Er du mellem 18 og 25 år kan du få rabat i særlige tidsrum og på udvalgte rejser, primært i Jylland og på Fyn
Om Rejsekort & Rejseplan A/S:
- Rejsekort & Rejseplan A/S ejes af DSB, Trafikselskabet Movia, Metroselskabet I/S, Midttrafik, Sydtrafik, Nordjyllands Trafikselskab, FynBus og BAT
- Rejsekort som app blev introduceret til danskerne i september 2024 og er siden blevet brugt på mere end 12 millioner rejser og har tæt på 900.000 brugere.
- I 2024 var der dagligt var 1,5 millioner søgninger efter rejser på Rejseplanen
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Rejsekort & Rejseplan A/S
Tlf:+45 22 20 11 74presse@rejsekort.dkOm Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Nyt mobilitetstilbud med flexbus hvert kvarter er populært29.4.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Flexbus med afgang hvert kvarter fra området ved Skødshoved og Kalø har siden juli 2025 gjort det lettere for borgerne at komme til/ fra Rønde – og videre med bus til Aarhus og Ebeltoft. Bag det nye mobilitetstilbud står Region Midtjylland, Syddjurs Kommune og Midttrafik. Sammen har de udviklet en række tiltag, der med finansiering fra Trafikstyrelsen, skal styrke mobiliteten på Djursland.
Slut med fysisk Rejsekort som gyldig billet28.4.2026 08:44:30 CEST | Pressemeddelelse
28. maj er sidste dag, hvor kunderne kan bruge et fysisk Rejsekort som gyldig billet til rejser med Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner. Kunderne kan i stedet bruge Rejsekort-appen eller Basiskortet.
Busser erstatter Letbanen under nedlukning af L215.4.2026 09:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Banedanmarks arbejde med ombygning af jernbanen i Aarhus betyder, at letbanestrækningen mod Odder bliver lukket ned fra søndag aften den 19. april til 17. maj. Midttrafik indsætter busser som erstatning og henviser derudover til den almindelig busdrift.
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum