”Jeg vil gerne have en stærk relation til alle mine kunder”
Linda Koll Kronborg er ny kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor erfaring som kunderådgiver og glæder sig til at opbygge gode relationer med kunderne og rådgive dem der, hvor de er i livet.

Linda har arbejdet mere end 30 år i bankverdenen, og det er derfor en erfaren kvinde, der er blevet en del af Andelskassens hold i Svendborg. For Linda er det netop mødet med kunderne og at opbygge en god, langvarig relation, der motiverer hende i sit arbejde som kunderådgiver.
”Jeg lægger stor vægt på at gøre relationen til mine kunder så stærk som mulig. Gode relationer skaber værdi for hinanden, og man spiller hinanden gode. Jeg er meget åben, ligetil og tillidsskabende – kunderne ved, hvor de har mig, og det betyder meget for mig, at kunderne føler sig tilpas sammen med mig,” siger Linda.
Linda kommer senest fra Sparekassen Sjælland-Fyn i Svendborg, hvor hun de sidste syv år har været privatrådgiver og fagansvarlig inden for bolig. Tidligere har hun bl.a. arbejdet i Fionia Bank, hvor en del af hendes opgaver var at vurdere ejendomme gennem samarbejdet med Totalkredit. Linda har derfor en stor passion for boligrådgivning, som også ofte er en naturlig del af kundemøderne.
”Jeg synes, det er spændende at hjælpe med at finde de rigtige økonomiske løsninger for kunderne der, hvor de er i livet. ikke mindst boligkøb, som er en af de største investeringer, man gør gennem livet, for det kræver mange overvejelser, og mulighederne kan være komplekse. Det er vigtigt for mig, at kunderne går glade fra et møde og føler sig trygge ved de beslutninger, de træffer. Jeg får tit at vide, at jeg er god til at forklare tingene på en måde, der er til at forstå – og jeg kan godt forstå, at økonomi kan forekomme kompleks, når man arbejder med noget andet til dagligt,” siger hun.
Med skiftet til Andelskassen bliver Linda en del af en bank, der vil være bedst til relationer, og det tiltaler hende.
”I Andelskassen siger vi ’sammen kan vi mere’, og det betyder meget for mig. Jeg trives i et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og deler viden for at finde de bedste løsninger til gavn for både kolleger og kunder. Jeg glæder mig til at komme godt i gang – møde mine kunder og opbygge gode relationer og at have tid til at give en nærværende rådgivning, der bunder i ordentlighed, tillid og respekt,” slutter Linda af.
Privat bor Linda tæt på Sødinge ved Ringe sammen med sin kæreste. Hun har to voksne børn på 21 og 19 år og nyder fritiden med familie, venner og livet i sin store have.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
Andelskassen har åbnet nyt, stort hovedsæde i Aarhus3.6.2025 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. juni var der officiel åbning af Andelskassens nye hovedsæde i Aarhus. Åbningen er et vigtigt led i den strategi, som banken meldte ud i november 2024.
Danske Andelskassers Bank har fået en god start på året22.5.2025 08:19:40 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggjorde i sidste uge en opjustering af forventningerne til 2025. Hvor basisindtjeningen blev opjusteret til 130-190 mio. kr. mod tidligere 100-160 mio. kr., blev resultatet før skat opjusteret til 170-250 mio. kr. mod tidligere 100-180 mio. kr.
Andelskassen har ansat formuecenterdirektør med solid erfaring19.5.2025 14:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Lars Kastrup er fra den 1. maj ansat som formuecenterdirektør i Andelskassens nyetablerede formuecenter i Nordhavn. Som formuecenterdirektør skal han stå i spidsen for bankens indsats på Private Banking-området i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum